Jeanette Ottesen svømmer

Aktiv livsstil: Jeanette Ottesen x Simple Feast

Simple Feast støtter den aktive livsstil. Derfor har vi i marts 2020 fokus på vores samarbejder med en række seje, dygtige og dedikerede atleter: 

  1. Tidligere verdensmester i 100 meter fri svømning Jeanette Ottesen

  2. Langdistanceløber og medstifter af NBRO running Anders Rømer 

  3. Professionel skateboarder Rune Glifberg 

  4. Professionel bokser Sarah Mahfoud 

Sammen med dem ønsker vi at sætte fokus på, hvordan Simple Feast og en aktiv livsstil er det perfekte match. Hvordan får de 4 atleter træning, mad, hverdag og bæredygtighed til at gå op i en højere enhed?

Jeanette Ottesen

Jeanette Ottesen er dansk elitesvømmer. Hun har vundet op mod 53 medaljer og erobret titler som verdensmester og europamester.

Jeanette er i gang med at træne op til OL-kvalifikationen i Tokyo 2020, som finder sted i slutningen af marts. Med en forhåbentlig deltagelse i OL satser hun samtidig på at afslutte sin fantastiske karriere. Det vil være hendes første deltagelse i OL som mor.

Privat danner hun par med Marco, og sammen har de datteren Billie-Mai.

Hvorfor sagde du ja til samarbejdet med Simple Feast?

Simple Feast er et super engageret og målrettet firma, som arbejder hårdt for at opnå deres drømme – og her kan man snakke om en lighed. Jeg synes, det er et meget relevant samarbejde og specielt i et OL-år, hvor jeg personligt har brug for grøn OG nem mad. Simple Feast optimerer mine OL-forberedelser helt vildt!

Jeg har fået den veganske måltidskasse siden årsskiftet, og JEG ELSKER DET. Jeg føler mig stærk og sund, og jeg vild med at prøve nye ting og udfordre mig selv.

Hvordan kom du i gang med at svømme?

Hjemme hos mine forældre var der en regel om, at vi skulle gå til en sportsgren. Vi måtte ikke bare smide os i sofaen, når vi kom hjem fra skole. Jeg havde danset i 9 år og var blevet lidt træt af det, så derfor måtte jeg finde mig en anden sport. Det blev svømning, fordi jeg elskede at lege i vandet, når vi var på ferier.

Hvor mange timer om ugen træner du? ​

Cirka 20 timer om ugen.

Hvad er dit bedste resultat?

Puha, den er lidt svær. Jeg synes, jeg har mange specielle momenter i min karriere. Men første gang jeg blev verdensmester i 100 meter fri i 2011 var selvfølgelig meget speciel - netop fordi det var allerførste gang. Sidenhen har jeg elsket alle mine resultater og rejsen dertil.

Føler du, at du har skullet opgive noget for at nå dertil?

Der er ingen tvivl om, at mine teenageår var meget anderledes sammenlignet med dem, som ikke dyrkede sport på professionelt plan. Og til tider har jeg da også følt, at jeg gik glip af sjove fester, studieture eller familiearrangementer. MEN jeg er i dag 32 år, og jeg har nærmest været verden rundt. Så svaret er nok nej. Jeg føler tværtimod, at jeg har fået så meget, og det er jeg dybt taknemmelig for.

Når du stopper med at svømme på professionelt plan, hvilken motionsform tænker du så at dyrke og i hvilken grad?

​Jeg vil gerne gå til salsa med min mand – og måske fitness på nogle hold, hvor der er god, høj musik og stemning.

Hvad er dit bedste råd til folk, der vil i gang med at træne? ​

Find noget, du synes, er sjovt – og sæt dig nogle små mål hen ad vejen. Skriv dem evt. ned og lav en opfølgning efter et par måneder.

Hvad er dit bedste råd til at opnå sine drømme?

Altid tro på din mavefornemmelse. Ingen kender dig bedre end dig selv. Tro på at DIN vej er den rigtige vej for dig.

Hvem plejer at lave mad hjemme hos jer, og hvilke retter laver I oftest?

Min mand og jeg er faktisk ret lige, når det kommer til madlavning. Marco er super god til at lave pastaretter, og jeg er god til de gammeldags danske retter, som vi faktisk ikke længere spiser, da vi har skåret alt kød fra. Lige nu er vores top 3 følgende: vegansk burger, pasta ‘’bolognese’’ og falafel i pitabrød med masser af lækkert tilbehør.

Hvad kunne du blive bedre til for at leve mere klimavenligt?

Mindre madspild!

Gør du noget for at "klimakompensere"?

Jeg bruger mindst muligt plastikposer, når jeg køber dagligvarer, og jeg sorterer mit affald. Og så er jeg kæmpe fan af at sælge/købe ting/tøj på loppemarkeder eller genbrugsforretninger.

Følg med i Jeanette Ottestens aktive livstil på Instagram

05.03 2020