Hvis du er på udkig efter de bedste måltidskasser i 2022, så er du landet det rigtige sted. Vi har undersøgt markedet for måltidskasser og sætter fokus på 5 forskellige. Så gør dig klar til at finde dit perfekte måltidskasse-match.
Hvilken måltidskasse er bedst? Det spørgsmål findes der formentlig lige så mange svar på, som der er måltidskasser. De bedste måltidskasser er dem, der lever op til præcis de forventninger og behov, du har. Så hvad er vigtigst for dig, når du skal vælge din måltidskasse? Læs med her.
Sammenlign måltidskasser og find din favorit
Vi gør det nemt for dig at finde den bedste måltidskasse til dine behov. Du har sikkert allerede en idé om, hvad du leder efter. Det kan være en måltidskasse der:
Gør din hverdag nemmere i forhold til madplaner, indkøb og madlavning
Hjælper dig med at spise sundere
Hjælper dig med at spise mere bæredygtigt
Sørger for god variation i ugens måltider
Giver dig inspiration til nye retter
Med en sammenligning af 5 af de bedste måltidskasser på markedet, håber vi, du får det overblik, du har brug for til at træffe dit valg.
Vi beskriver blandt andet:
Hvor lang tid du kan forvente at bruge på madlavningen
Eksempler på retter
Mulighederne for at sammensætte din egen måltidskasse
Hvordan leveringen fungerer
Hvilken emballage maden kommer i
Typer af måltidskasser. Hvor kan du for eksempel finde de bedste slanke-måltidskasser eller den bedste vegetar-måltidskasse?
Vi giver dig også et indblik i nogle af de nyeste måltidskasse-anmeldelser, der ligger på Trustpilot.
Så hvilken måltidskasse er bedst for dig? Det skal du vurdere.
Bedste færdigretter
Markedet for måltidskasser er stort og mulighederne mange. Nogle måltidskasser indeholder retter, der skal tilberedes fra bunden, mens andre måltidskasser indeholder retter, der er næsten færdiglavede. Men hvad med færdigretter, der bare skal varmes op?
Det kan du faktisk få hos nogle måltidskasse-virksomheder. Perfekt til de travle dage, hvor madlavningen skal gå ekstra stærkt. Det tager vi selvfølgelig også et kig på under vores gennemgang af de bedste måltidskasser.
Simple Feasts måltidskasser
Simple Feasts måltidskasser er 100% plantebaserede og 100% økologiske. Måltiderne består udelukkende af rene råvarer. Du finder altså ikke nogen kunstige tilsætningsstoffer, sprøjtemidler eller forarbejdede køderstatningsprodukter i deres retter. Alt er friskt, naturligt og lokalt.
Maden er tilberedt på forhånd af tidligere Michelin-kokke, så du skal kun bruge 15 min. på at gøre det sidste (varme, snitte og blande). Nemt og hurtigt.
Simple Feast giver dig mulighed for at sammensætte din egen måltidskasse hver uge til enten 2-3 personer eller til 4-5 personer. Ud af 5 retter vælger du dine 3 favoritter.
Der er både familievenlige retter som burger, pizza, lasagne og spaghetti, men du kan også vælge retter som tikka masala, enchiladas, banh mi, dhal, gyoza, pakoras, nudelretter og meget mere. Inspirationen til Simple Feasts måltider kommer fra hele verden.
Simple Feast er kendt for altid at servere spændende dressinger, marinader, toppings og friske krydderurter sammen med deres måltider. Elementerne kommer separate, så hvis man for eksempel har børn, der ikke bryder sig om en dressing eller en bestemt grøntsag, kan man adskille tingene.
En del af B Corp
Simple Feast er B Corp-certificeret. Det betyder, at de lever op til de højeste standarder for bæredygtighed, gennemsigtighed, ansvarlighed og performance med det formål at skabe værdi for samfundet.
Levering
Simple Feasts måltidskasser bliver leveret direkte til din dør hver søndag (i udvalgte områder i Jylland og på Fyn om mandagen). Emballagen er bæredygtig fra inderst til yderst og består blandt andet af træfibre og sukkerrør.
Abonnement
Et abonnement på Simple Feast er uden binding og kan opsiges igen når som helst.
Færdigretter
Udover måltidskasser har Simple Feast en produktserie med plantebaserede færdigretter. Du kan blandt andet få tikka masala, rød karry, plantebaseret bolognese og dhal på glas til de dage, hvor det skal være ekstra nemt. Det tager 5 min. at varme måltiderne op i en gryde.
Så hvis du er på udkig efter de bedste færdigretter, så tag et kig på Simple Feasts udvalg. Færdigretterne kan bestilles sammen med din måltidskasse.
Anmeldelser af måltidskasser fra Simple Feast
Anne Mette
Bedste måltidskasse til dato. Det er så lækker mad. Vi er 3 teenagere og 2 voksne, og vi kan sagtens blive mætte. Det har vi haft svært ved med andre måltidskasser. Maden er så nem, og vi er virkelig fan af Simple Feast.
Nadine
Vi er hverken vegetarer eller veganere, men vi vælger jeres måltidskasse over enhver anden måltidskasse på markedet - og vi har prøvet dem alle.
Frank
Det er som at få din egen restaurant hjemme i stuen - altså en 1. klasses restaurant. Konsistensen, smagen og de gennemførte måltider er uovertrufne. Vi har spist sammen med Simple Feast i mere end 1 år. Og vi fortsætter.
Kirstine
Helt genialt! Vi har spist diverse måltidskasser i flere år, og denne overgår dem alle. Vores to små børn er vilde med det samtidig med, at det er interessant for os voksne. Indpakningen er desuden smart og kan let affaldssorteres.
Bettina
Smagfulde og mega lækre retter, der er virkelig nemme at tilberede. Selv om vi ikke alle er vegetarer, er det den absolut bedste måltidskasse, vi har prøvet.
Aarstidernes måltidskasser
Aarstidernes måltidskasser er 100% økologiske. Deres udvalg af måltidskasser er stort og byder blandt andet på en Kvikkasse, Vegetarkasse, GodMorgenKasse, Livretter, VerdensKasse og Proteinkasse.
Menuen i kasserne er bestemt for dig på forhånd og varierer fra uge til uge. Du kan for eksempel opleve: fiskefrikadeller med bagte rødder, kylling i tomatsauce med pasta, schnitzler med agurkesalat og oksestrimler i hoisin med brune ris og grønt.
Hvert måltid tager mellem 30 og 45 min. at tilberede.
Bedste slanke-måltidskasser
Aarstiderne har også en måltidskasse, der hedder 500KalorierKassen. Den indeholder masser af grønt og en god kombination af kød, fisk og magre mejeriprodukter. Så ønsker du at skære ned på kalorierne, kunne 500KalorierKassen måske være noget for dig?
Billige måltidskasser til 1 person
Du kan få billige måltidskasser til 1 person hos Aarstiderne. Men hold øje, for det er ikke alle typer af måltidskasser, der kan fås til 1 person.
Derudover kan du bestille mad til 2, 3, 4 eller 5 personer til 3, 4 eller 5 dage.
Levering
Aarstiderne leverer deres måltidskasser på forskellige dage i ugen (fx søndag, mandag og onsdag) afhængig af, hvor du bor. Så du vælger selv, hvornår det passer dig bedst at få leveret.
Måltiderne kommer i flamingokasser og trækasser.
Abonnement
Et abonnement hos Aarstiderne er uden binding og kan opsiges eller ændres 1-2 dage før din næste levering.
Færdigretter
Aarstiderne har også et bud på de bedste færdigretter fra Mattson Nielsen. De er økologiske og kan varmes og serveres på et øjeblik. Du kan vælge mellem fire forskellige varianter: gullash, boller i karry, veggie curry og indisk bønneragout. De kan bestilles sammen med din måltidskasse.
Anmeldelser af måltidskasser fra Aarstiderne
Michael
Altid levering til tiden og kvaliteten af både produkter og måltidskasser svigter aldrig. Glæder mig hver mandag til nye spændende retter.
Helen
Fantastisk lækre retter. Man glæder sig til hvert et måltid. Det er det bedste, vi har gjort for os selv. Der er heller ikke madspild.
Siri
Jeg er utrolig glad for min måltidskasse, som jeg modtager hver anden uge. Jeg har valgt vegetarkassen, og det er super spændende at se, hvad den indeholder hver gang. Jeg elsker, at det er opskrifter, som er overskuelige at følge! Jeg er mere end tilfreds!
Laila
Friske grøntsager og lækkert kød med opskrifter, der er lige til at gå til. Sund, varieret og velsmagende mad - i rigelige mængder. Skulle der af og til være en "smutter" med varer, der ikke kan holde sig, eller der mangler noget i kassen, får man en flot, hurtig og effektiv behandling af kundeservice. Jeg nyder ikke selv at skulle købe ind og finde på.
Retnemt måltidskasser
Hos Retnemt kan du sammensætte din egen måltidskasse til 1, 2, 3, 4 eller 5 dage. Den mindste måltidskasse er til 2 personer, mens den største måltidskasse er til 6 personer.
Du kan vælge mellem 15 forskellige retter hver uge med primært kød eller fisk. Fx tortillas med oksekød, laks med rodfrugtsalat, mørbradgryde, svensk pølseret, kyllingedeller eller spaghetti carbonara.
Du kan også vælge Basiskassen med familievenlige retter, der tager ca. 30 minutter at lave. De fleste retter hos Retnemt har en tilberedningstid på mellem 25 og 40 min.
Levering
Når du bestiller din måltidskasse, kan du se, hvilke dage, der leveres i dit område. Maden leveres samme dag hver uge i tidsintervallet 00.00-17.00.
Maden leveres i flamingokasser med køleelementer, så maden holder sig kold, hvis du ikke er hjemme.
Abonnement
Et abonnement hos Retnemt er uden binding, men ændringer til din kommende levering om søndagen eller om mandagen skal ske inden torsdag kl. 23.59.
Anmeldelser af måltidskasser fra Retnemt
Dorte
Rigtig gode måltidskasser, nemt at bestille og et godt udvalg at vælge imellem. Nemme opskrifter og friske råvarer.
David
Det fungerer virkelig godt! Det er nogle fine retter og fedt at blive inspireret til noget nyt.
Nina
I kører nogle super fine og varierede retter. Men hjemme hos os, er de lige til den simple side rent smagsmæssigt. Så det er godt med et fyldt krydderiskab, som vi kan supplere fra. Ønsker: mere friske urter i retterne og gerne flere krydderier.
Lone
Nemt og bekvemt. Ikke ret meget madspild.
Nemlig måltidskasser
Måltidskasserne fra Nemlig kommer i to formater - en byg selv måltidskasse og en fast måltidskasse med retter, som er valgt til dig på forhånd.
Af faste måltidskasser er der: Livretter, Familie, Hurtig (30 min. tilberedningstid), Verden, Livsstil og Vegetar. Hvis du vil lave din egen måltidskasse, plukker du de retter, du bedst kan lide fra de forskellige faste måltidskasser.
Der er mange retter at vælge mellem, for eksempel: pitabrød med svampe og tomatdressing, farsbrød med stegte kartofler, tomatsuppe med bacon og hvidløgsbrød, krydret oksekød med grønt og ris og vintergryde med svampe og pasta. Retterne skifter fra uge til uge.
De fleste måltider tager omkring 40 min. at lave.
Billigste måltidskasse
Nemlig har nogle af de billigste måltidskasser på markedet. Og du kan faktisk selv være med til at styre prisen, da hver enkel ret har sin egen pris. Så er du på jagt efter en ekstra billig måltidskasse, kan du gå efter retterne til den laveste pris, når du bygger selv.
Du kan bestille mad til 2, 3, 4 eller 5 personer til enten 2, 3 eller 4 dage.
Levering
Hos Nemlig kan du vælge, om du kun vil have leveret din måltidskasse en enkelt gang, eller om du vil have fast levering hver uge, hver anden uge eller sjældnere. Hvis du ønsker fast levering, skal du vælge en af de faste måltidskasser.
Derudover kan du vælge, om du vil have personlig levering, hvor du er hjemme til at tage imod måltidskassen, eller om du vil have fleksibel levering (inklusiv levering om natten).
Ved personlig levering vælger du et tidsinterval på 4-5 timer den dag, du ønsker levering. Nemlig leverer måltidskasser hver dag, så du skal bare vælge den dag, det passer dig bedst.
Du kan bestille eller lave ændringer til din bestilling helt frem til klokken 23.59 dagen før levering.
Måltiderne leveres i plastikposer, evt. sammen med dine øvrige dagligvarer fra Nemlig.
Abonnement
Det er ikke muligt at abonnere på måltidskasserne fra Nemlig.
Færdigretter
Hos Nemlig kan du købe mange forskellige slags færdigretter. Blandt andet de bedste færdigretter fra Simple Feast (plantebaseret), Wooden Spoon og Gris Lam & Co. Er du på udkig efter billigere alternativer, har Nemlig også et udvalg af færdigretter fra blandt andet Daloon og Steff Houlberg.
Anmedelser af måltidskasser fra Nemlig
Sabrina
Nemt og let. Dejligt med forskellige retter og at spare tiden i supermarked.
Finn
Levering lige til døren indenfor den aftalte tidsperiode. Let at bestille over internettet.
Maria
Perfekt levering, masser af leveringstider at vælge imellem og gode varer.
Maibritt
Nemt at gå til. Mange måltidskasser at vælge imellem. Gode råvarer. Levering til tiden. Nemme opskrifter. Børnene kan sagtens selv gå i gang.
Skagenfood måltidskasser
Måltidskasserne fra Skagenfood er 100% økologiske. Frisk fisk er deres fundament, men de byder også på retter med oksekød, svinekød og fjerkræ. Og så har de en vegetarisk måltidskasse til dem, der gerne vil undgå kød og fisk.
Skagenfood har 18 forskellige slags måltidskasser med nye menuer hver uge. For eksempel Pescetar Måltidskassen, Skagen Måltidskassen, Favorit Måltidskassen og FamilieKassen. Det er ikke muligt at sammensætte sin egen måltidskasse. Alle retter har en tilberedningstid på max 30 min.
Bedste slanke-måltidskasser
Er du på udkig efter de bedste slanke-måltidskasser, har Skagenfood et godt bud. Med deres 600 Khal. Kasse får du måltider, som i gennemsnit indeholder 500-600 kalorier per person. De arbejder efter T-modellen, hvor halvdelen af tallerkenen består af grøntsager, en kvart tallerken består af grove kulhydrater, og en kvart tallerken består af protein.
Billige måltidskasser til 1 person
Hos Skagenfood kan du få billige måltidskasser til 1 person, hvis du bestiller mad til minimum 3 dage. Du kan max bestille mad til 4 dage.
Er I 2 personer, kan du nøjes med at bestille mad til en enkelt dag. Du kan højest bestille mad til 5 personer, men vær opmærksom på, at det ikke er alle måltidskasser, der kan bestilles til det antal personer, du ønsker.
Der er for eksempel kun én måltidskasse med mad til 5 personer (Lyn Måltidskassen) og 8 måltidskasser med mad til 1 person.
Levering
Skagenfood leverer deres måltidskasser hver mandag. Du vælger selv, om du vil have levering hver uge, hver anden uge, hver fjerde uge eller om du blot ønsker en enkelt levering.
Måltiderne leveres om natten inden kl. 07.00 (i enkelte områder om formiddagen), og de kommer i flamingokasser.
Abonnement
Du kan bestille dine måltidskasser med abonnement. Ændringer til din levering mandag skal ske senest fredag kl. 05.00 via app eller hjemmeside. Afmelding af abonnement foregår via mail.
Anmeldelser af måltidskasser fra Skagenfood
Jens
Super nemt, smager fantastisk dejligt med fisk, intet madspild, virkelig lækkert. Det kan vi godt anbefale.
Lis
Nemt, god kvalitet og præcis levering.
Jannie
Jeg er modtager af pescetar-kassen og er meget glad. Det er virkelig lækker mad, og der er altid mere end nok af det.
Pia
Altid super frisk fisk lige til døren. Mange gange fisk jeg ikke selv ville have tænkt på at købe. Og altid fine opskrifter. Er super tilfreds.
Hvilke måltidskasser er bedst?
Vi har nu præsenteret 5 af de bedste måltidskasser på markedet: Simple Feast, Aarstiderne, Retnemt, Nemlig og Skagenfood. Nu er det op til dig at vælge, hvilken måltidskasse, der er den rette for dig.
Økologi og masser af grønt
Hvis du går op i klima og bæredygtighed er Simple Feast den bedste måltidskasse for dig. Her får du en 100% økologisk og plantebaseret måltidskasse med rene råvarer fra en virksomhed, der er B Corp-certificeret. Emballagen er biobaseret og består blandt andet af træfibre og sukkerrør
Aarstidernes og Skagenfoods måltidskasser er også 100% økologiske. Og de tilbyder også begge en plantebaseret måltidskasse.
Hurtigste måltidskasse
Vil du gerne slippe for at bruge en masse tid på madlavningen? Så er den bedste måltidskasse for dig en hurtig måltidskasse.
Både Skagenfood og Simple Feast tilbyder måltidskasser, der kun tager 15 min. at lave. Hos Skagenfood skal du vælge enten Just Heat-kassen eller Xtra Nemt-kassen, mens alle måltider hos Simple Feast kan tilberedes på 15 min.
Billigste måltidskasse
Nemlig har de billigste måltidskasser og samtidig den mest fleksible levering, da de leverer til din dør alle ugens dage.
Går du efter en billig måltidskasse til 1 person skal du kigge i retningen af Aarstiderne eller Skagenfood.
Det største udvalg
Aarstiderne og Skagenfood har det største udvalg af faste måltidskasser - omend du leder efter den bedste slankemåltidskasse, bedste vegetar-måltidskasse eller bedste familie-måltidskasse.
Hos Retnemt kan du vælge mellem 30 forskellige retter, når du bygger din egen måltidskasse. Nemlig har også et stort udvalg med 24 forskellige retter.
De bedste færdigretter
Både Simple Feast, Aarstiderne og Nemlig tilbyder færdigretter. Hos Simple Feast får du måltidsglas med økologiske, plantebaserede simreretter, klar til at servere på 5 min. De har 9 forskellige varianter at vælge mellem.
Hos Aarstiderne kan du vælge mellem 4 forskellige varianter af økologiske færdigretter fra Mattson Nielsen. To af dem indeholder kød, mens to er vegetariske.
Nemlig har flere forskellige mærker af færdigretter i forskellige prisklasser - både med kød og plantebaserede (som for eksempel simreretterne fra Simple Feast).
Færdigretter er en perfekt løsning til de travle dage. Og så egner de sig også godt til dig, der bor selv.
Vi håber, du får succes med at finde den bedste måltidskasse til dig - eller de bedste færdigretter!