Apps
Carsten og Neel på en af deres marker på Grønholtgaard

Carsten og Neel har et bud på naturvenligt landbrug i 2021

Krydderurter med håndkraft og maskiner fra 1958. Hos vores partner Grønholtgaard, som drives af Carsten og Neel, er landbruget old school med vilje. Biodiversiteten elsker det. Men selv den mest bæredygtige avler skal holde tidslerne fra døren. Så hvordan er det at dyrke jorden på den svære måde?

Da vi ankommer til Grønholtgaard, som ligger på Glenø ved Skælskør, bliver vi budt på te og hjemmebagte boller på terrassen. Udsigten til hav og kuperede marker fyldt med grønne krydderurter er næsten overvældende. Foran os har Neel lavet et område med højt græs og vilde blomster. Habitatet kalder hun det. Det skygger lidt for havudsigten, men til gengæld fremmer det biodiversiteten. Og det er vigtigt.

Carsten og Neel vil gerne forandre verden. De driver økologisk landbrug, men arbejder efter metoder, der er tæt på de regenerative. Det betyder, at de gør en ekstra indsats for at passe på jordens sundhed og frugtbarhed. Blandt andet ved at bruge meget mindre gødning, end de må, lave det meste arbejde med hænderne og give plads til naturen og biodiversiteten på og omkring deres marker.   

“Vi arbejder os den vej, som vi gerne vil have verden bevæger sig i. Ikke kun i forhold til landbruget, men også i forhold til den måde vi lever, forbruger, tænker og omtaler hinanden på. Vi er ikke bare et firma, der laver krydderurter. Vi vil gerne gøre en forskel hele vejen rundt”, siger Neel.

Neel har også lavet en lille køkkenhave fyldt med blomster, bær og planter. Den højlydte summen fortæller os, at bierne er vilde med stedet. Vi får lov til at smage på hendes portulak - en fed, lille salat fyldt med omega-3 fedtsyrer.

Giver plads til naturen

Fra køkkenhaven går vi videre ud mod markerne, hvor rosmarin, koriander, mynte, timian, dild og andet grønt står og svajer i vinden. De har 50 forskellige grøntsager på 10 hektar land. Derudover har de 60 hektar land med kløvermarker og kornmarker. Vi får lov til at dufte og smage på det hele.

Men krydderurterne står ikke alene. Kamille, burresnerrer, skrabber og andre vilde blomster er budt indenfor. Ligesom træer, højt græs og ukrudt har fundet vej til markerne. “Men det skal også have lov til at være her”, siger Carsten og Neel. I det konventionelle landbrug synes man, det er noget rod at have stående, men det tager de sig ikke af. For dem handler det om at give plads til naturen og biodiversiteten. 

Men det er ikke, fordi systemet gør det nemt for landmænd, der gerne vil drive naturvenligt landbrug.  

“Vi bliver straffet for at have træer på markerne. Hvis vores træer skygger ind over et lille hjørne med afgrøder, så får vi mindre landbrugsstøtte. Men var vi ikke enige om, at det var godt for naturen og biodiversiteten med træer omkring markerne?” siger Carsten. 

Kløvergræs og efterafgrøder

Vi går videre gennem et stort hegn af korn, højt græs og ukrudt og ender på én af Carsten og Neels kløvergræsmarker. Sidste år var den fyldt med krydderurter, men de næste par år har den fået “fri” til at genopbygge næringsstoffer. Jorden risikerer nemlig at blive udpint, hvis den dyrkes år efter år. Kløvergræs er noget af det bedste for jordens sundhed, fordi det trækker kvælstof og CO2 fra atmosfæren ned i jorden og gør den frugtbar. 

Carsten og Neel laver sædskifte hvert 2.-5. år for at passe ekstra godt på jorden.

Det samme gør de, når de dyrker efterafgrøder.

“Vi planter nogle af de sorter, som anbefales i det regenerative jordbrug. Det betyder, at vi vil have et år uden nogen økonomi, men til gengæld har vi noget frugtbarhedsopbyggende og noget, der er godt for naturen”, siger Carsten.

“Keep it simple”

Mens vi fortsætter ud langs markerne, fortæller Carsten og Neel mere om, hvordan de arbejder med jorden. Når de for eksempel skal så og radrense deres marker foregår det med små, lette maskiner fra 1958, som behandler jorden skånsomt. Pløjningen foregår med en gammel traktor. Stort set alt andet gøres manuelt. Alle deres afgrøder bliver plantet og plukket i hånden (undtagen selleri), og i pakkeriet er det også udelukkende hænderne, der gør arbejdet.

Det lyder meget besværligt og tidskrævende, men for Carsten og Neel er det den eneste rigtige vej at gå.

“Keep it simple, plejer vi at sige. Der er noget ved livet, der er godt, når det er simpelt. Vi kan i højere grad gøre, hvad vi har lyst til. Vi kan for eksempel lave produktionen om hurtigt. Det er rart ikke at føle sig bundet af at arbejde på en bestemt måde, fordi vi har en dyr maskine, som kun kan bruges til én ting. Men jeg drømmer om at få en soldrevet radrenser til at luge markerne med”, siger Neel og fortsætter:

Jeg elsker at køre med vores små maskiner, for de vejer ikke noget. Og så er der jo også et bæredygtighedsaspekt i at bruge gamle ting. Vi kan selv reparere dem det meste af tiden i stedet for at købe nyt. Det er virkelig en fornøjelse at kunne bruge vores ting fuldstændig op.”

Fra animalsk kompost til grøngødning

Udover manuelt arbejde og små, gamle maskiner bruger Carsten og Neel kun ⅓ af den gødning, de må bruge i deres økologiske landbrug. Det betyder, at deres planter vokser langsommere, men til gengæld bliver de sundere, stærkere og mere smagfulde. 

“Det er vigtigt for os, at vi kan stå 100% inde for de metoder, vi bruger. Økologiske landbrug må gerne importere konventionelt svinegylle i en vis mængde. Vi gjorde det selv for mange år siden, men nu er vi gået en anden vej”, siger Neel.

I dag bruger Carsten og Neel kompost bestående af komøg og halm fra deres eget lille husdyrhold. Men det skal de ikke blive ved med, hvis det står til Neel:

“Vi vil gerne igang med at bruge grøngødning. Så vi skal til at se på, hvordan vi kan anvende den næringsrige kløver direkte på jorden frem for, at den skal gå igennem koen. For næringsstofferne kommer jo ikke fra koen. De kommer fra det, vi høster på marken og giver til koen”.

Selvom Neel siger “vi”, er Carsten ikke helt overbevist om, det er den rigtige vej at gå. Men som Neel siger: “Sådan bliver det nok”, og Carsten griner: “Ja, sådan bliver det nok”.

Største udfordring: Pløjning

Carsten og Neel har på mange områder taget de regenerative metoder til sig. Men de har svært ved at se, hvordan de skal kunne efterleve dem 100%. I det regenerative jordbrug må man nemlig ikke pløje.

“Det vil være svært for os at stoppe helt med at pløje, fordi der kommer så meget ukrudt op. Tidsler er et stort problem. Dem kan vi ikke fjerne med håndkraft på 70 hektar land. Men det er også den eneste udfordring, vi har i forhold til at følge de regenerative principper”, siger Neel og fortsætter:

“Vi har dog nogle faste bede med flerårige krydderurter. Her kunne vi godt undgå pløjning. Vores mynte- og rosmarinmark er for eksempel ikke blevet pløjet i 7-8 år. Der er så meget biodiversitet på den mark, at selv vores økologiske kollegaer ville sige, at det var gået helt galt”, griner hun.

Neel mener dog, at det kræver store ændringer i systemet, før udbredelsen af det regenerative landbrug kan lade sig gøre. Der er brug for en kulturændring, hvor vi sætter naturen over en effektiv landbrugsindustri.

“Man kan ikke bare bede landmændene om at lægge deres landbrug om til regenerativt jordbrug. Hele samfundet skal ændres, hvis vi skal have den form for landbrug. Vi skal ville det.”

En fremtid med ansvar og respekt for naturen

Carsten og Neel håber, at vi i fremtiden vil passe bedre på naturen og klimaet.

“Vi bliver hver især nødt til at tage ansvar for vores forbrug. Og så skal alle fremtidens fødevarer selvfølgelig dyrkes på den mest naturlige måde uden brug af sprøjtegift og kunstgødning. Afgrøderne skal ikke presses til det yderste. De skal være sunde og næringsrige”, siger Neel, og Carsten fortsætter: 

“Den anden dag hørte vi en rumforsker sige, at vi godt kunne leve på Mars. For de fleste af os er alligevel indendøre 95% af tiden. Vi lever allerede i en kunstig verden, så de sidste 5% betyder ikke noget. Men vi har jo en tydelig fornemmelse af, at det gør noget godt for os at være ude i naturen. 

Vi kan blive rasende over, at man vil bo på Mars. Vi har sådan en dejlig Jord. Se hvad der sker, hvis vi ingenting gør. Så vælter det op med kamille. Hvis vi som race ikke kan få det til at fungere her, hvordan skulle vi så få det til at fungere på Mars? Vi skal have nogle flere folk ud på landet og lave noget, der er naturnært”, afslutter han.

31. aug. 2021