Kunder hos Simple Feast - interview

Familien Andersen: ”Vi savner aldrig kødet”

I dette indlæg skal vi møde Familien Andersen, som er glade kunder hos Simple Feast. Robert (33), Rebecca (32), Peter (6) og Thomas (4) bor i Viby J ved Aarhus i en stor præstebolig. Rebecca er nemlig præst, mens Robert arbejder som sekretariatschef for Danske Skoleelever. Familien elsker at være sammen, men begge forældre arbejder også en hel del – også om aftenen og i weekenden, så nemme måltidsløsninger er et must hjemme hos dem.

Vi har stillet Robert og Rebecca en række spørgsmål for at blive klogere på, hvorfor de har valgt lige netop Simple Feast som deres ugentlige måltidsleverandør.

Hvad fik jer til at vælge Simple Feast?

Jeg (Rebecca) så en Facebook-reklame med en rabatkode på 25 % på første levering. Det, der tiltalte mig, var, at måltiderne kunne tilberedes på 15 min. Det lød meget tillokkende.

Hvad er det bedste ved at få leveret Simple Feast i hverdagen?

Det bedste er, at vi kan lave god mad på ingen tid. Når vi endelig er hjemme alle sammen, skal madlavningen bare gå stærkt, for ofte skal en af os på arbejde igen bagefter, eller også skal en af drengene til en fritidsaktivitet. – Og så skal der også lige laves lektier. På de fleste hverdagsaftener er der kun en af os voksne hjemme, og drengene har tit en legekammerat på besøg. Derfor orker vi virkelig ikke at bruge tid og kræfter på at kokkerere i timevis.

Det tager virkelig kun 15 min.! Det er altid hurtigere at lave sit Simple Feast-måltid, end det er at bestille (og hente) fastfood, så den fristelse er udelukket. På nærmest ingen tid får vi sat et grønt, velsmagende og mættende måltid på bordet – og endda et måltid som giver ’god samvittighed’. Vi bliver alle mætte, men på en god måde, fordi det er grøn mad. Vi bliver fulde af energi, hvor vi i stedet bare bliver trætte, hvis vi ender med at købe junk.

Hvordan har jeres børn taget imod maden?

Nogle retter er mere populære end andre, men der er altid noget mad, de godt kan lide – og så supplerer vi gerne med en skoleagurk, et spejlæg eller noget andet børnevenligt, så de også får et mættende måltid, selvom de ikke holder så meget af den blandende bønnesalat fx.

Er I vant til at spise plantebaseret, eller er det nyt for jer?

Vi har spist meget grønt og laver altid gode salater, når vi selv står for aftensmaden. Gennem de første to år af Peters liv fik vi måltidskasser fra Aarstiderne, som også er fulde af grønt, så han er vokset op med grøntsager og nye smagsoplevelser hver dag. Vi er dog ikke vegetarer, så det er nyt for os at spise vegetarisk fast 3 dage om ugen. - Men vi savner aldrig kødet, når aftensmaden står på bordet.

Hvordan er jeres smagsoplevelse med vores grønne retter?

Alle retter er virkelig lækre. Både jeres gryderetter, wokretter og vegetariske udgaver af familieklassikerne er kanon gode. Vi er dog ikke så meget til jeres bøffer, som kommer som fars og skal steges.

Jeg (Rebecca) har altid holdt meget af vegetarisk mad og vælger også gerne et vegetarisk måltid på menukortet, når vi er ude at spise (med mindre jeg har lyst til en god bøf eller et par lammekoteletter).

Jeg (Robert) var skeptisk, da Rebecca sagde, at vi skulle have vegetariske måltidskasser, men jeg er virkelig blevet positivt overrasket. Maden smager godt, er nem at lave, og jeg savner aldrig kødet, når måltidet står på bordet. 

Har I en "favoritret" indtil videre?

Peter elsker jeres lasagne! Han synes, det er den bedste lasagne i verden. Thomas er vild med pizzaerne på tortillabunde, og jeres friske pasta er også et hit. Vi er nok mest vilde med jeres wokretter.

Er der en særlig årsag til, at I har valgt kødfrie retter 3 dage om ugen?

Jeres produkt er dét, der er hurtigst at lave. Vi har tidligere bestilt måltidskasser hos flere af jeres konkurrenter (Aarstiderne, Nemlig og RetNemt), men de har alle krævet langt mere forberedelsestid. Desuden er jeres opskrifter MEGET nemme at følge, så det kræver ikke energi at skulle sætte sig ind i en opskrift og ’tænke nye tanker’. I beskriver kort, hvordan maden skal varmes/sættes sammen og serveres, og 1-2-3 så står der et dejligt grønt måltid på bordet.

Måltidskasser tiltaler os, fordi det gør det nemt at spise grønt og give vores børn grønne madvaner med hjemmefra, hvor variation og smag er i højsædet. Når vi selv skal lave mad, ender det ofte med hurtige løsninger og dårlig samvittighed over alt for ringe kost eller vores manglende evne til at prioritere madplaner og ugeindkøb. Hvis vi tager os sammen til at lave mad fra bunden hver aften, så ender vi ofte med at køre rundt i de samme 3-4 retter hver eneste uge. Ved at benytte os af måltidskasser er der styr på aftensmaden og samvittigheden, og vi skal bare handle ind til morgenmad og madpakker – det er til at overskue. Måltidskasser giver os tid, overskud og god samvittighed hver eneste uge.

Vegetarlasagne - Family Feast - Simple Feast

09.10 2019