Kampagnen der satte sindene i kog

Kronik i Politiken - 29. september 2018

Vildt så vrede danskere kan blive over vores kampagne, der erstatter cigaretter med pølser.

I mandags lancerede vi i Simple Feast en humoristisk kampagne med en alvorlig vinkel, der havde til hensigt at skabe debat om de klimamæssige konsekvenser af danskernes kødvaner. Det er lykkedes og heldigvis for det.

Debatten er især kommet op at køre, fordi vi i kampagnen har tilladt os at bruge gamle videoklip, fra dengang cigaretrygning var normalt, og erstattet cigaretterne med pølser. Vil man forandre eksisterende dogmer, er man nødt til at vække folks følelser. Kan du det, har du mulighed for at rykke debatten ind til middagsbordet hos den almindelige dansker, og det er her, slaget om klimaet skal slås.

DEBATTEN begyndte i Politiken, men spredte sig som en steppebrand til de fleste danske medier og senere til både norske og tyske ditto. Et væld af forskellige aktører gik ind i sagen - bl.a. Landbrug & Fødevarers direktør, Karen Hækkerup, en teolog og sågar Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF). Debatten spredte sig også til de sociale medier, hvor den for alvor tog fart, og hvor kommentarerne svingede fra "frelsende fantastisk" til "fanatisk fascist". Det er interessant at stille skarpt på, hvorfor debatten om kød i så høj grad kan ophidse danskerne og afføde, hvad der synes at være rygmarvsreaktion efter rygmarvsreaktion. Jeg tror, det handler om indgroede vaner og en sejlivet vrangforestilling om, at det er naturligt at spise uendelige mængder af kød. Samtidig virker selve den danske mandighed til at være på spil, men for hver vred mand, der har skældt os ud, har der været ti kvinder til at forsvare os, og det giver mig håb.

Personligt betragter jeg ikke mig selv som hverken veganer, vegetar, hellig, fanatisk eller mindre mand, fordi jeg ikke spiser kød. Jeg har det i det hele taget svært med vores samfunds behov for at sætte folk i bås, men hvad angår min mandighed, har jeg aldrig følt mig som mere mand end nu, hvor jeg forsøger at tage ansvar for mine børns fremtid. Hvem ved, om jeg lykkes. Hvem ved, om jeg kan gøre en forskel. Men jeg er nødt til at gøre forsøget. Jeg tror også, vi som mennesker bliver provokeret, fordi det er ubehageligt at blive mindet om noget, som vi egentlig godt ved, men som vi ikke ønsker at lave om på. Vi ved godt, at de enorme mængder af kød, vi indtager i den vestlige verden, er dybt skadelige for vores planet.

NÅR VI BLIVER konfronteret med tørre tal og fakta om globale problemer, forventer de fleste, at vores politikere viser vejen. De må gøre noget! Lave verdensomspændende klimaaftaler og tage ansvar på vores alle sammens vegne! Men Trump har allerede bevist, at Paris-aftalen ikke er bindende, og lige så sure vi med rette kan blive på Trump, lige så lidt har vores danske politikere vist vejen.

Politikere er ikke dårlige mennesker, men faktum er, at klimaet er en politisk dødssejler, da ingen politiker magter at gå til valg på noget, der rækker længere end til næste valgperiode. Derfor vil politiske klimainitiativer altid være for lidt og for sent. Hvorfor? Fordi prisen skal betales her og nu, mens resultatet lader vente på sig 50 år. Intet politisk initiativ kan bære den tidshorisont. Når det angår klimaet, viser historien tydeligt, at den parlamentariske proces har spillet fallit. Derfor er vi som borgere selv nødt til at tage personlig stilling og tage demokratiet tilbage til folket. Det er årsagen til, at vi i vores kampagne prøver at skabe debat ved at vise absurditeten i, at historien igen og igen har lært os, at det, vi i dag synes er normalt, formentlig i fremtiden vil forekomme hovedrystende grotesk. Så lad os nu komme forbi rygmarvsreaktionerne og forargelsen. Lad os tage debatten, lad os lære af hinanden og bevæge os fremad.

Vi har kun få år tilbage til at forhindre altødelæggende klimaforandringer. Det er formentlig allerede nu umuligt at undgå to graders global opvarmning inden århundredskiftet, og hvor to grader vil forværre de menneskelige eksistensvilkår markant, vil tre grader være en katastrofe. Hvis vi blot reducerer vores kødforbrug med 40-50 procent, er vi kommet langt. Så kom nu, kære venner. Det skal være inden for rækkevidde.

- Jakob Jønck

28.09 2018