Far og søn spiser sammen - grøn mad. Simple Feast

Klimakrisen kræver permanente livsstilsændringer

Vores jordklode kan ikke rumme mere CO2 i atmosfæren. Derfor er det relevant at gentænke vores livsstil, vores kostvaner. Tusindvis af klimaforskere har i mange år forsøgt at råbe os op: Vi må gribe til handling, hvis livet på jorden skal bevares! Livsstilsændringer i særligt den vestlige verden er påkrævet. Problemet er, at vi har været for langsomme til at reagere, og nu er tiden er ved at løbe fra os. På blot 15 år skal vi nå at forhindre de værste konsekvenser af klimakrisen. Derefter er skaderne uoprettelige. 

Den korte deadline stiller store krav til os som land, som folk, som enkelte individer. Jo flere der tager ansvar for verdens udvikling, jo bedre er vores chancer for at nå målet for Paris-aftalen – at holde temperaturstigningen under to grader i år 2100.

Hvad kan vi gøre?

“Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”! Når vi taler om klimakrisen, har vi alle sammen mulighed for at gøre en forskel. Alt, hvad vi mennesker gør, betyder noget. Det må vi ikke underkende.

Flere end 11.000 klimaforskere fra 153 lande har for nylig opstillet en række tiltag, som kan mindske konsekvenserne af klimakrisen. Vi skal bl.a. spise mere plantebaseret mad og færre animalske produkter. En omlægning af kosten vil have stor effekt på udledningen af drivhusgasser. 

I Danmark er landbrugssektoren ansvarlig for intet mindre end 21,5% af den samlede drivhusgasudledning, hvoraf størstedelen kommer fra animalsk fødevareproduktion. Lammekød, oksekød, smør og ost er blandt de største CO2-syndere. Hver gang vi køber 1 kg. oksekød, svarer det til at køre 160 km. i bil. Det kan vores jordklode ikke længere holde til. Animalsk fødevareproduktion kræver samtidig meget større arealer dyrkningsjord. I Danmark bliver knap 80 % af vores landbrugsarealer brugt til produktion af dyrefoder. Hvor oksekød producerer op til 105 kg. CO2 og bruger 370 m2 jord pr. 100 gram protein, producerer bønner, ærter og andre plantebaserede proteiner til sammenligning kun 0,3 kg. CO2 (inkl. al forarbejdning, emballering og transport) og bruger 1 m2 jord pr. 100 gram protein. Vi kan dermed brødføde mange flere mennesker med en plantebaseret kost.

Ny livsstil, nye vaner 

Hvis vi vil ændre den kurs, klimakrisen har taget, må vi spørge os selv: “Hvordan kan jeg bidrage?” Kosten er et effektivt og håndgribeligt sted at starte. Her kan vi, som enkeltindivider, virkelig gøre en forskel. Men al ændring kræver nye vaner.

Læs: 4 gode råd til at ændre madvaner

Vi er netop gået ind i 2020, og et nyt år symboliserer for mange af os en ny begyndelse. Måske har du et nytårsforsæt om at spise grønnere og mere bæredygtigt i fremtiden? Vores intentioner for nytårsforsæt er gode, og vi fulde af motivation for at komme i gang, når januar melder sig. Desværre viser forskning, at de fleste nytårsforsæt er brudt inden februar.

Hvis et nytårsforsæt skal blive til en permanent livsstilsændring, må det ikke føles som en sur pligt. Ændringen i dit liv skal give dig en god følelse i kroppen – en følelse du ikke har lyst til at slippe igen. Du skal have en oplevelse af, at klimavenlig kost byder på gode og spændende smagsoplevelser, som skaber hyggelige og mindeværdige stunder omkring spisebordet. Det kan tage tid at nå dertil. Nye, grønne opskrifter skal udforskes, og det kan være svært i en travl hverdag. Start med at indføre én eller to kødfrie dage i ugen og tag evt. udgangspunkt i nogle retter, som du allerede kender i forvejen. 

Læs: Fire klassiske retter hvor du nemt kan erstatte kødet

Se også her, hvordan du kan få nem hjælp til smagfulde, plantebaserede måltider i hverdagen.

When you are hungry for change, you know that our generation’s time has come to act.

Rosenkål på pande - Simple Feast

19.12 2019