Plantebaseret mad anrettet på et bord - Simple Feast

Ny, bæredygtig olivenolie i vores måltidskasser

Simple Feast kæmper hver dag for at gøre verden grønnere. Derfor er vi konstant på udkig efter de bedste og mest bæredygtige produkter til vores plantebaserede måltidskasser. Det gælder alt fra emballage til friske grøntsager og ja - olivenolie.

Læs: Bæredygtig livsstil - sådan kommer du igang

Olivenolie i topkvalitet fra Olive Oil Copenhagen

Olive Oil Copenhagen leverer olivenolie af højeste kvalitet, og deres ekstra jomfruolivenolier er blandt verdens bedste. Det er økologi, bæredygtighed og sublim smag i én skøn sammensætning. Det bliver ikke bedre. Derfor vil Olive Oil Copenhagen fremover levere premium ekstra jomfruolivenolie til os. 

"Vi smagte olivenolien fra Olive Oil Copenhagen op imod den olivenolie, vi brugte tidligere, og den var mange gange bedre. Derudover kommer olivenolien fra Olive Oil Copenhagen fra et familieejet landbrug,” siger vores Product Development Vice Manager hos Simple Feast Philip Kløvborg Grønkjær.

Ansvarligt produceret olivenolie

Olivenolie er den fødevare, der svindles mest med i verden, og derfor har Olive Oil Copenhagen integreret Corporate Social Responsibility (CSR). Noget vi vægter højt hos Simple Feast og går hånd i hånd med vores B Corp™-certificering

Læs også: Skovsgaard Gods - her gror vores grøntsager

Økologisk ekstra jomfruolivenolie fra Olive Oil Copenhagen stammer udelukkende fra unikke producenter, der behandler naturen og deres ansatte med respekt. Resultatet er en ren og frisk olivenolie med duft af grønt græs og et højt indhold af antioxidanter/polyphenoler. 

Første levering af måltider med olivenolie fra Olive Oil Copenhagen vil være den 3. maj 2020.

Ekstra jomfruolivenolie som løfter smagsoplevelsen

Vi vil fremover bruge en mild ekstra jomfruolivenolie fra Olive Oil Copenhagen, som består af et mix af to olivensorter: Arbequina og Picual. 

Denne variant af ekstra jomfruolivenolie egner sig godt til alt fra dressinger og marinader til stegning. Og så har den en frisk og bitter smag med et twist af chili, som giver maden ekstra krydderi og umami.

5 facts om vores nye olivenolie

  • Cirka 15 kg eller 5000 olivenfrugter i en flaske 

  • Olivenfrugterne er håndplukkede og er i møllen inden for 1½ timer 

  • Frisk olivenolie er et perfekt krydderi til hverdagsmaden 

  • Daglig anbefaling: 2 spsk. 

  • Produceret økologisk med hensyn til miljø og natur

Vidste du…

At 1% af klodens kultiverede jord er begroet med oliventræer, hvilket svarer til 11,4 millioner hektar? Faktisk er oliventræet den kultiverede afgrøde, der dækker det største areal på kloden efterfulgt af vin. Mindst 6% af disse olivenlunde drives økologisk.

Derfor er økologisk ekstra jomfruolivenolie det bedste valg

Hos Simple Feast bruger vi udelukkende økologiske råvarer, da det er det bedste valg for både mennesker, dyr og miljø.

Læs: FN’s Klimapanel: “Økologi bidrager til et bedre klima”

Den økologiske olivenolie fra Olive Oil Copenhagen er produceret uden giftige sprøjtemidler og udvundet ved en mekanisk og bæredygtig proces, der bevarer antioxidanterne i olivenolien. 

Alle restprodukter fra produktionen bliver desuden genanvendt til fx grøn energi, og temperaturen i møllefaciliteterne kontrolleres naturligt uden brug af aircondition eller ekstra varmekilder. Den energi, der forbruges under høsten, stammer desuden fra solceller.

Konventionelt produceret olivenolie kan skabe ubalance i naturen

På konventionelt drevne olivenlunde er der ingen planter omkring oliventræerne. Det kan give problemer ved kraftig regn og høje temperaturer, da jorden eroderer nemt, når der hverken er græs, urter eller buske til at opsuge vand og beskytte mod solens stråler. 

Det manglende buskads og dyreliv samt brugen af giftstoffer i den konventionelle produktion af olivenolie er desuden et hårdt slag for både miljø og biodiversitet.

Olivenolie er godt for klimaet

Olivenolie kan faktisk bidrage til at mindske global opvarmning. Det lyder næsten for godt til at være sandt! For hver liter olivenolie, der produceres, absorberes der 10 kg CO2 i jorden - såfremt olivenolien produceres korrekt. ”Forkert” produceret olivenolie udleder dermed mere CO2, end træet kan optage. 

Ekstra jomfruolivenolie fra Olive Oil Copenhagen er produceret rigtigt og kommer fra oliventræer, der optager mere CO2 fra omgivelserne, end det koster at producere en liter olivenolie. 

Derfor kan du med god samvittighed bruge frisk, økologisk ekstra jomfruolivenolie fra Olive Oil Copenhagen. Godt for dig og miljøet.

Bestil din bæredygtige måltidskasse her

Har du lyst til at krydre hverdagen med masser af friske, økologiske grøntsager og lækre smagsoplevelser for hele familien? Vores retter leveres til din dør ugentligt i bæredygtig emballage og tager kun 10 min. at tilberede.

Vælg din måltidskasse her.

Læs også:

Måltidskasser er bedst for miljøet

Nu leverer vi med elbiler og rugbrødsmotor

Hvad betyder det at spise en plantebaseret kost?

28.04 2020