Apps

Ny database inviterer til et klimatjek af din indkøbskurv

Ny database inviterer til et klimatjek af din indkøbskurv

2021 begyndte med en opdateret version af de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen. En gang for alle blev det understreget, at plantebaseret mad er klimavenlig mad. Hvis man har lyst til at bevæge sig fra anbefalinger til handling i køkkenet, er den ny klimadatabase fra tænketanken Concito et oplagt værktøj. Databasen giver overblik over klimaaftrykket for 500 af de fødevarer, du spiser. Men hvad skal der egentlig til for at flytte vores madvaner? Vi spurgte Michael Minter, leder af Fremtidens Fødevarer-programmet hos Concito.  

Hvilke ting rykker noget, når det gælder, om vi spiser klimavenligt eller ej? “Vi ved, at det sociale spiller ind. Hvis du er en del af en vennekreds eller en arbejdsplads, hvor der er en åbenhed overfor at spise bæredygtigt, sætter det aftryk i dine madvaner generelt. Omvendt kan det også være en barriere, hvis du oplever en modvilje blandt dine relationer. Men vi har brug for at vide mere om det, og derfor er vi også gået i gang med et projekt med Københavns Universitet, hvor vi blandt andet ser på det sociale som driver i forhold til unges madvaner.”

Hvilken rolle spiller tiltag som de nye kostråd og klimadatabasen? “Begge dele bidrager til det kæmpe oplysningsprojekt, der er nødvendigt. For det sværeste er kompetencer. Evnen til at lave lækker planterig mad, vælge det til, så det ikke er en pligt eller et offer og fortsætte med det. Danskerne mangler øvelse i det her, fordi vi har nogle spisetraditioner på tværs af sociale lag, der ikke peger mod planteriget. Hos Concito kan vi gøre klimadata tilgængelige og overskuelige, men vi har brug for andres hjælp til at gøre læringerne håndgribelige og nærværende i forhold til vores indkøb og måltider.”

Hvor starter det? “Det handler ikke kun om, at vi hver især skal skal købe anderledes ind. Der er alle mulige tangenter, der skal spilles på. Virksomhedskantiner og madaktører som jer selv er vigtige, når det handler om at inspirere folk til, hvad de skal sætte på bordet derhjemme. Vi har brug for en fødevareindustri, der konkurrerer mere på at friste folk til at spise planterigt. Og så er det oplagt, at kommuner, regioner og stat har en endnu mere aktiv politik. Både når det gælder en grøn indkøbspolitik for offentlige virksomheder, men også om at introducere et klart prissignal, der fremmer forbruget af klimavenlige varer. Klimadatabasen bekræfter, at kød og animalske produkter generelt er i den høje ende, når det gælder klimaaftryk, forarbejdede fødevarer generelt er i mellemkategorien, mens frugt og grønt generelt ligger lavt.”

Du har været en del af diskussionen om klima og mad i et stykke tid. Hvad bliver ved med at overraske dig? “Jeg synes, den offentlige debat om spisevaner stadig alt for ofte ender i en enten-eller-diskussion. Enten går man helt grønt. Eller frådser i kød. Enten spiser man økologisk eller konventionelt. Enten spiser man ultralokalt eller også er man bedøvende ligeglad med, hvor maden kommer fra. Men der er mange flere nuancer i de flestes fødevareforbrug, og der er mange måder at spise bæredygtigt på, hvilket den voksende flexitar-kultur også vidner om. Tanken med den ny klimadatabase er at gøre det lettere for folk at tjekke klimaaftrykket af den mad, de allerede spiser, og lade det være et afsæt for forandring.”

Få inspiration til at spise klimavenligt Vores hold af tidligere Michelin-kokke har udviklet en række opskrifter, så du ikke skal starte fra bar bund, når det gælder om at spise plantebaseret og klimavenligt. Hvordan lyder for eksempel grillede gulerødder med pistacienødder og koriander? Eller en chutney på friske rabarber?

10. mar. 2021