Apps
Regenerativt landbrug - Simple Feast

Regenerativt landbrug stormer frem. Hvad går det ud på?

Simple Feast hører til en voksende bevægelse af avlere og madfolk, der vil give tilbage til naturen. Regenerativt landbrug hedder tendensen. Den er et wakeup call, der minder om, at vi skal investere i jorden, hvis vi vil dyrke råvarer i fremtiden. 

For nylig blev Simple Feast et af de første medlemmer af Zero Foodprint Nordic sammen med blandt andre Amass og La Banchina på Refshaleøen. Organisationen har rødder i både det californiske og nordiske madmiljø og vil sætte skub i en ny måde at dyrke fødevarer på. Regenerativt landbrug hedder det. 

Regenerativt landbrug foregår uden brug af sprøjtemidler og pesticider, minimal pløjning og diversitet i afgrøder. Kort sagt handler det om erkendelsen af, at vi ikke bare kan tage, hvad vi har lyst til fra økosystemet omkring os. At dyrke råvarer af høj kvalitet kræver insekter, naturlige vandkilder og mikrober, der skaber en næringsrig jord. Det er følsomme, levende ting, som man ved regenerativt landbrug passer bedre på.

Gevinsterne står i kø. Biodiversiteten på og omkring vores marker bliver bedre. Og jorden bliver i stand til at binde CO2 fra atmosfæren til gavn for klimaet. Medlemskabet af Zero Foodprint ligger i forlængelse af de hensyn til vores fælles ressourcer, Simple Feast har arbejdet med fra starten.

“Vores virksomhed er sat i verden for at ændre fødevaresystemet. For os handler det om at gøre vejen fra jord til bord så kort som mulig. Det betyder flere planter og mindre kød på tallerkenen. Vi skal have meget mere fokus på jordens sundhed og frugtbarhed, øge biodiversiteten og ikke mindst nedbringe CO2-udslippet. Derfor er regenerativt landbrug vejen frem, og vi går gerne forrest for at fremme udviklingen og dialogen omkring det,” siger Jonas Maltha, General Manager, Simple Feast.

Gør en forskel - måltid for måltid

Cindie Christiansen, der er direktør i Zero Foodprint Nordic, ser frem til partnerskabet.

“Vi har den samme agenda som Simple Feast, og vi kommer til at samarbejde om mange spændende projekter fremadrettet. Vores første projekter handler om kompost, kulstof og mikroliv. Det er helt afgørende, at vi bruger naturlig gødning som kompost i fremtidens jordbrug. Kompost er en dyr udgift for jordbrugerne, så det er en kæmpe fordel, hvis de kan lave det selv. Men de skal selvfølgelig vide, hvordan de gør det, for det er ikke ligetil,” siger hun.

Zero Foodprint Nordic bruger pengene fra medlemmerne og forbrugerne til at opbygge en vidensbank på baggrund af forskellige jorbrugsprojekter. Dermed har jordbrugerne de allerbedste forudsætninger for at komme igang med de regenerative metoder eller arbejde videre med dem.

Fremtidssikring af jorden

Regenerativt landbrug siger én gang for alle farvel til kunstgødning, pesticider, heftig pløjning og monokultur og sikrer, at der i fremtiden vil være nok jord at dyrke mad på.

Regenerativt landbrug bidrager til, at vi kan producere næringsrige fødevarer til en stadig stigende befolkning uden at belaste klima, natur og biodiversitet. Det handler om at arbejde med naturen og ikke imod den. Sprøjtemidler er helt bandlyst og pløjning undgås så vidt muligt. Ved pløjning vendes jorden, og der bliver frigivet drivhusgasser som CO2, metan og nitrogenoxid til atmosfæren samtidig med, at jordens mikroorganismer bliver beskadiget. 

En god nyhed for klimaet

I regenerativt landbrug genopbygger man jorden til det økosystem af mikroorganismer, det var engang. Jorden bliver samtidig mere modstandsdygtig overfor både tørke og store mængder vand. Med et klima i stor forandring er det afgørende, at jorden og de afgrøder, vi planter, kan holde til de skiftende vejrforhold.

Sidst men ikke mindst er regenerativt landbrug en af de mest effektive løsninger på vores enorme klimaudfordringer. Jorden er nemlig i stand til at hive store mængder kulstof ud af atmosfæren og lagre det, hvis den behandles efter regenerative metoder.

Udfordring nummer et: Kultur

De regenerative jordbrugsmetoder har været kendt i årtier, men er først lige begyndt at vinde frem i Norden. Med tanke på at regenerativt landbrug er en del af løsningen på vores klimaproblemer og kan rette op på et ødelagt madsystem, kan det undre, at vi ikke er nået længere med det i et veludviklet og ressourcestærkt land som Danmark. Cindie Christiansen har et bud på det her:

“USA er meget længere fremme med det regenerative landbrug, end vi er i Norden. Jeg tror, det skyldes kultur. Landbruget er en stor del af vores fortælling i Danmark, og vi er stolte af den måde, vi har drevet det på i mange år. Det er svært at rykke ved. I USA er historien en anden. De er i højere grad deres egen lykkes smed og har nemmere ved at kaste sig ud i noget nyt. I Danmark har vi også mange flere reguleringer, som gør omlægningen af landbruget sværere. Derfor har vi i Zero Foodprint Nordic en vigtig og udfordrende opgave foran os.”

Du kan læse meget mere om Zero Foodprint Nordic og deres arbejde her.

Og se videoen her for at blive endnu klogere på, hvorfor det er vigtigt at få ændret fødevaresystemet.

3. jun. 2021