Planter - bæredygtighed - Simple Feast

Revolutioner kommer altid nedefra

Velkommen ind i 2020! Traditionen tro får du som kunde et nytårsbrev fra mig til dig. Jeg håber, du læser med til enden. 

’A Moveable Feast’ er titlen på Ernest Hemingway’s hyldest til 1920’ernes dekadente Paris, hvor drinks og ustyrlig lækker mad spillede en hovedrolle i hans fortællinger. ”Write drunk upon a nourishing meal, edit sober” var en ledetråd for Hemingway. Den er relevant, når vi i Simple Feast tænker på, hvordan vi bidrager med at løse klimaforandringerne. Lad mig forklare hvorfor: 

I Simple Feast kunne vi have valgt at gå ind i 2020 med kritik mod det evigt fejlende og taburet-fokuserede politiske system, der siger så meget, men handler så lidt. 2019 var året, hvor store dele af Californien endnu engang brændte. I løbet af et par årtier er det sene efterår, der engang var regnsæsonen, i dag blevet til brandsæsonen.

I Australien har utallige brænde igennem flere måneder hærget landet på et niveau, man aldrig før har oplevet. Endnu tidligt i den australske sommer er mere end en milliard dyr estimeret døde, og brandene alene har indtil nu udledt 2/3 af landets årlige C02-budget ifølge avisen The Sydney Morning Herald.

Desværre tager hverken Australiens eller USA’s politiske lederskab menneskeskabte klimaforandringer seriøst og nægter derfor at handle derefter. I Brasilien har nyvalgte præsident Bolsonaro i sit første år i embedet vist, at mine- og kødindustrien betyder mere for ham end Amazonas rolle som en af verdens primære lunger og skaber af biodiversitet. Under parolen ”Amazonas tilhører Brasilien, ikke verden”, gør han USA’s præsident Trump rangen stridig som ikke kun den største politiske stopklods for klimapolitisk handling, men også som stopklods for basalt fremskridt for almindelig medmenneskelig respekt.

Selvsamme nationer havde hovedrollerne bag et enestående fejlslagent klimatopmøde i Madrid, som ringede 2019 ud som et spildt år set fra et klimapolitisk perspektiv: Der blev ikke vedtaget et nyt CO2-kvotesystem. Vi så ikke nye og skrappere klimamål. De rige lande fik ikke pengene op af lommerne, så fattigere lande kunne hjælpes med den grønne omstilling. 

I 2019 fik Danmark ny statsminister, som sammen med en fremsynet Klima-, Energi- og Forsyningsminister i skikkelse af Dan Jørgensen fik fremlagt de mest ambitiøse klimamål verden endnu har set. Ikke længe efter kunne man dog se selvsamme statsminister med al tydelighed gentage et håbløst forældet politisk budskab, som synes at gå igen verden over, nemlig at kampen mod klimaforandringer ikke må koste noget, hverken velstand, vækst eller øget ulighed. Velkommen til Utopia. Eller måske rettere: Velkommen til endnu et gensyn med visionsløs politik, som vi har set den gentaget, siden der i slutningen af 1970’erne blev etableret videnskabelig konsensus om klimaforandringerne.

Den demokratiske valgcyklus gør det så evigt deprimerende at følge politik, for der kommer ikke reel klimapolitisk handling før nødvendigheden tvinger den frem i taburet-politikens navn. Serveretten blev hermed sendt tilbage til folket, men okay – vi ved jo, at revolutioner altid kommer nedefra, så intet nyt der. Vi er imidlertid nødt til at acceptere, at vi alle må omstille os og acceptere, at det vitterligt er svært at ændre adfærd. Netop derfor er det bydende nødvendigt, at det bliver dyrere at leve sort og billigere at leve grønt. Vi skal have flere afgifter på fly – flere afgifter på kød og lavere moms på grøntsager. Vi har det på tobak, alkohol og sukker. Det burde ikke være et politisk spørgsmål. 

Det er overordentligt naivt at forestille sig, at teknologiske landvindinger har nogen realistisk chance for at løse problemet alene og slet ikke på kort sigt. Det er lige så naivt at tro, at vi som mennesker, uden seriøse kortsigtede incitamenter og uden hjælp, har stamina til at foretage alletiders største globale adfærdsændring, der ikke er til fordel for os selv, men til generationerne efter os - vel at mærke indenfor en tidsramme på et årti eller to.

Det er ikke et spørgsmål, om det er politikernes eller befolkningens opgave at løse problemet. Det er et spørgsmål om både og. Men hvor ville det være en forløsning for mennesker verden over, inklusiv os her i Norden, hvis vi udskiftede taburet-politik med visionær ledelse og fik hjælp til at ændre os hen imod det bedre liv, de fleste af os ønsker. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er træt af at høre på argumentet om, at klimapolitiske tiltag ikke må koste noget, så lad mig bruge lejligheden til at tilbyde et andet og anderledes positivt narrativ: 

2018 var året, hvor FN’s Klimapanels mest betydningsfulde klimarapport udkom. Globalt blev den bredt fortolket under overskriften: “12 år tilbage til at undgå katastrofale konsekvenser af klimaforandringerne”, og det at spise flere grøntsager (læs: skære ned på kødet) blev etableret som den måske mest effektive måde at gøre en forskel på med hurtig effekt. 

2019 var året, hvor EAT Lancets rapport, med flere af verdens bedste universiteter og professorer i ryggen, udkom med fremtidens kostplan ’The Planetary Health Diet’. En kostplan bestående af ca. 90% planter og 10% animalsk protein. Sådan skal vi spise, hvis vi vil sikre vores planet, som vi kender den, i fremtiden. En ret simpel konklusion, men ikke desto mindre med utrolige perspektiver.

Vi startede Simple Feast for at være en del af løsningen. Vi startede for at skabe en revolution i klimaets navn, og så er vi tilbage til 1920’erne og Hemingways dekadente Paris. Tilbage til festen, maden og poesien. Vi er her for at vise, at revolution kan være en fest fyldt med velvære og respekt for hinanden og den planet, vi bor på. Vi er her for at vise, at revolution kan smage uendeligt forfriskende og nydes i fulde drag. Vise at hver ny dør, du går ind ad, kan åbne op for en ny sanselighed og nye oplevelser. Vise at du aldrig behøver at gå på kompromis med smag og velvære, tværtimod. Vise at et skridt ind i planternes kongerige kan være den mest fantastiske, energigivende fest, der bliver ved med at give jo flere døre i kongeriget, du åbner, og at det har så mange flere facetter end den verden, vi kom fra nogensinde havde. Vi er her for at eksperimentere og afprøve grænser og for at definere fremtidens mad. 

Vi har fra start udstukket umulige vilkår for os selv. Vi har aldrig tilladt plastik. Selvom bioplast bestemt ikke er det nye nirvana, og genbrugspap har sine begrænsninger, så er brugen af plast eller genbrugsplast et innovativt skridt tilbage, ikke et skridt fremad. Forvent mere på den front fra vores side.

Madmæssigt er vi naturligvis kun økologiske. Intet er tilsat eller fjernet fra planterne, og der sker ingen forarbejdning af råvarerne andet end ved naturlige madlavningsteknikker. Der er undtagelser, men de er sjældne, og de bliver sjældnere jo længere rundt i planternes kongerige, vi kommer. Vi er gået på opdagelse, genopdagelse og videreudvikling af teknikker, nogle tusindvis af år gamle. Vi er her for at hjælpe så mange mennesker som muligt med på rejsen mod et liv, som er mere i pagt med jorden, vi bor på og bonden, der gror vores planter. Vi er her for at gøre en forskel og for at gøre vejen mod en ny madkultur til en fest uden lige. 

Præcis som hos Hemingway er rejsen ikke uden udfordringer, fejltagelser og tilbagefald, men dette bruger vi som en mulighed for at blive bedre. Omend vi aldrig bliver perfekte, så var 2019 et godt år, der gav os blod på tanden til at teste nye ting af i 2020 og nå endnu længere, end vi nogensinde drømte om, dengang det hele startede på et tegnebræt for snart fem år siden. 

Af hjertet tak fordi du læste med. Tusind tak fordi du er en del af rejsen. Det er vi ustyrligt glade for. Tak til alle jer der skriver til os og fortæller, at vi gør en forskel i jeres hverdag. Tro mig, det giver ubeskriveligt meget energi til os alle i Simple Feast. Jeg håber, du fortsat vil give os feedback, positiv såvel som negativ. Uden din hjælp når vi aldrig målet. Du og din familie er årsagen til, at vi er her. Det glemmer vi aldrig. 

Med ønske om et fantastisk 2020,   Jakob Jønck, Co-founder og CEO, Simple Feast

26.01 2020