CO2-udslip pr. indbygger: Så meget koster dine handlinger

Vores CO2-udslip er løbet løbsk, og der skal drastiske ændringer til, hvis vi skal nå målet om at blive CO2-neutrale inden år 2050. Derfor er klimadebatten hottere end nogensinde før, og vores hverdagshandlinger bliver målt og vejet i CO2-aftryk – for hvad kan vi egentlig selv gøre for at mindske vores CO2-udslip og bidrage til en grønnere fremtid for vores efterkommere?

CO2-udslip pr. indbygger

Som borgere i et af verdens rigeste lande er vi gennemsnitligt set blandt dem, der har det største CO2-udslip pr. indbygger. Selvom vi tror, vi er et grønt vindmølleforegangsland, så forbruger vi i virkeligheden så meget, at det er med til at smadre klimaet.

Med et CO2-udslip pr. indbygger på omkring 17 ton om året er det altså hverken kineserne eller inderne, der er de værste klimasyndere. 

Ifølge Danmarks grønne tænketank Concito ligger det gennemsnitlige CO2-udslip pr. indbygger på verdensplan på 8 ton - dermed langt lavere end det niveau, vi danskere ligger på. 

Læs: Hvad er CO2, og hvordan påvirker den klimaet?

Beregningen bygger på tal fra rapporten The Global Resource Footprint of Nations, som tager udgangspunkt i de enkelte landes forbrug. Det vil sige, at CO2-udslippet bliver registreret i det land, der forbruger varerne, og ikke i det land, der producerer dem.

Det betyder, at lande som Indien og Kina har et meget lille CO2-udslip pr. indbygger, mens lande som Australien og USA er i top, fordi de – ligesom os danskere – forbruger det, kineserne og inderne producerer.

Vi må ændre adfærd

Ifølge Michael Minter, programleder i Concito, er der ud over teknologiudvikling behov for, at vi danskere ændrer vores vaner og adfærd, hvis vi skal mindske vores CO2-udslip. 

“I et globalt perspektiv udleder vi meget CO2. Vores klimaaftryk er blandt de højeste i verden. Det handler om, at vi i flere årtier har haft en kultur, hvor vi forbruger materielle goder og udskifter dem hurtigt,” siger Michael Minter. ”Vores materielle forbrug er meget højt sammenlignet med resten af verdens.”

Derfor er det vigtigt, at der kommer en mentalitetsændring i forhold til, hvad vi som mennesker ser som det gode liv. For at mindske vores CO2-udslip pr. indbygger kan vi bl.a. spise mindre kød, droppe vores “brug-og-smid-væk”-kultur og flyve mindre.

Læs: Flere og flere danskere bliver flexitarer

Som forbrugere kan vi altså let gøre en forskel, da produktion altid handler om udbud og efterspørgsel.

Sådan mindsker du dit CO2-udslip i hverdagen

Har du nogensinde hørt om CO2-tabellen? Her kan du se klimaaftrykket fra 38 forskellige slags fødevarer, 16 transportformer og fem forskellige energikilder.

CO2-tabellen kan således hjælpe dig til at tage mere klimabevidste valg i hverdagen og bidrage til, at vores tårnhøje CO2-udslip mindskes.

CO2-udslip og fødevarer

Kigger vi på fødevarekategorien, kan vi se, at de største CO2-syndere er oksekød, lammekød og mejeriprodukter som smør, ost og fløde. Herefter kommer kyllingekød og svinekød, og nederst i tabellen ser vi et markant mindre klimaaftryk fra et væld af plantebaserede fødevarer.

Du kan altså nemt mindske dit eget CO2-udslip ved at skære ned for kød og mejeriprodukter og spise flere plantebaserede fødevarer i stedet.

Læs: 4 gode råd til at ændre madvaner

CO2-udslip og transport

Bevæger vi os ned på transportkategorien, er der ingen tvivl om, at det er flytrafikken, der vejer tungest i CO2-regnskabet.

Eksempel

Tager du en flyvetur til Spanien, har du et CO2-udslip svarende til et års forbrug af strøm. Vælger du i stedet at tage til Thailand med fly og tilbage igen, svarer det til at køre 33.000 kilometer i bil - eller mere end 8 års forbrug af strøm. Hvis du skal indhente CO2-udslippet fra din thailandstur, skal du spise 89 kilo oksekød mindre på et år.

Det bedste, du kan gøre for at mindske dit CO2-udslip ved transport, er at tage toget eller elbilen – hvis du da ikke har mulighed for at cykle eller gå.

CO2-udslip og energikilder

Når det kommer til energikilder, betaler det sig i høj grad at skifte oliefyret ud med en varmepumpe eller et træpillefyr.

Se hele CO2-tabellen nedenfor og lad dig inspirere til at reducere dit CO2-udslip og blive mere klimavenlig i hverdagen. Du kan også se den her.

CO2-udslip og fødevarer (kg CO2 per enhed)

undefined

CO2-udslip og transport

undefined

CO2-udslip og varme

undefined

CO2-aftrykket fra fjernvarme kan variere meget. Tjek hos dit lokale fjernvarmeværk, hvis du vil vide hvor meget, du udleder. Der er ikke enighed om CO2-udledningen fra fly, og CO2-udledningen fra tog, færger, krydstogtskibe og biler varierer meget. Tallene her er et gennemsnit.

Læs også:

07.05 2019