Empty plates on a table

Undgå madspild: 5 gode råd

I de seneste år er der kommet større fokus på, hvordan vi kan undgå madspild, og det er godt. Madspild er nemlig enormt ressourcekrævende, koster penge og belaster miljøet. 

Ifølge Miljøministeriet bliver der i Danmark smidt 700.000 ton mad ud hvert år, som kunne være spist. I 2012 stod husholdningerne for størstedelen af det samlede madspild med over 260.000 ton. Et tal som heldigvis er faldet til 247.000 ton i 2017. 

Selvom udviklingen er positiv, spildes der stadig store mængder mad. Det anslås, at madspild koster danske husholdninger intet mindre end 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter.

Så meget CO2 koster madspild

CO2-aftrykket fra madspild i Danmark udgør samlet set 2,2 mio. ton CO2Eq om året og er verdens tredjestørste CO2-synder. 

Læs: CO2-udslip pr. Indbygger: Så meget koster dine hverdagshandlinger 

Det er tankevækkende, at vi lukker så meget CO2 ud i atmosfæren til ingen verdens nytte. Det må vi lave om på! Derfor giver vi dig her 5 gode råd til, hvordan du kan undgå madspild i hverdagen.

Bekæmp madspild - sådan gør du

Hvordan undgår vi, at maden ender i skraldespanden? Det ser vi nærmere på her.

  1. Undgå madspild ved at lave madplaner for ugen og købe ind til flere dage ad gangen. På den måde mindsker vi risikoen for impulskøb og for, at varerne i vores køleskab bliver for gamle. Det er også en god idé at tjekke op på, hvilke madvarer vi allerede har i vores køleskab, inden vi handler. Så kommer vi ikke til at lave dobbeltkøb.

  2. Vær opmærksom på mængderabatter. Ofte bliver vi fristet af de gode tilbud i supermarkederne, hvor vi ved at købe flere af de samme varer kan opnå en rabat. Det resulterer i, at vi indimellem må smide varerne ud, fordi de når at blive for gamle. I mange tilfælde er det ikke mange penge, der spares, når det kommer til stykket og slet ikke, hvis varerne ender som madspild.

  3. I stedet for altid at gå efter de varer i supermarkedet, som kan holde sig længst, kan vi blive bedre til at tænke over, hvor længe vi normalt er om at få maden spist. Plejer vi fx at drikke en liter mælk på to dage, er der ingen grund til at købe en liter mælk, som kan holde sig i fem dage. Supermarkederne har et utrolig stort madspild hver dag, fordi sidste salgsdato overskrides. I mange tilfælde fejler maden slet ikke noget.

  4. En anden mulighed for at undgå madspild er at fryse maden ned. Frugt og grøntsager står højt på listen over varer, som vi danskere oftest smider ud. Sådan behøver det ikke at være. Frugt kan skæres i små skiver, fryses ned og bruges som fyld til fx grød og bagværk eller i smoothies på et senere tidspunkt. Grøntsager kan også fryses og efterfølgende bruges til gryde- og ovnretter, supper og andre retter, hvor frosne grøntsager indgår.  Brød er også én af de fødevarer, som smides mest ud. Her kan det være en god idé at dele brødposerne op i mindre poser og putte dem i fryseren. Derefter kan brødet tøs op løbende efter behov. På den måde undgår vi også, at vores brød bliver tørt og kedeligt efter få dage.

  5. Lav en ”tøm køleskabet dag” og bliv bedre til at bruge rester i nye retter. Man kan fx undgå madspild ved at lave en lækker æggekage, pizza, wok- eller gryderet med de sidste rester fra køleskabet.

Undgå madspild med måltidskasser

Et nyt studie fra University of Michigan viser, at måltidskasser for det meste er mere miljøvenlige end dine indkøb i supermarkedet.

Med udgangspunkt i måltidskasse-virksomheden Blue Apron fandt studiet frem til, at forsyningskæden, de større portioner mad på tallerkenen og den øgede risiko for madspild ved indkøb i et supermarked kræver mere CO2 end leveringen af en måltidskasse.

Det er virkelig madens vej fra jord til bord og madspildet, der afgør miljøpåvirkningen”, siger Dr. Shelie Miller.

Direct-to-consumer minimerer drivhusgasser

Blue Apron er naturligvis tilfredse med udfaldet af undersøgelsen: 

Blue Apron har længe været drevet af visionen om at opbygge et bedre fødevaresystem”, siger Dr. Alison Grantham, som er agroøkolog og indkøbschef i virksomheden og fortsætter: 

Vi er glade for at se, at vores direct-to-consumer-model giver positive resultater i forhold til at minimere udledningen af drivhusgasser".

Lav madplaner

Vil du gerne være miljøbevidst uden at bruge måltidskasser, kan du forsøge at planlægge dine indkøb og måltider mere nøje. 

Noget, der har vist sig at reducere madspild og samtidig spare forbrugerne for penge, er madplaner”, siger Brent Heard, som også er forsker i studiet. 

Madplaner gør, at du køber mindre ind, når du handler… Som forbruger kan du også prøve at købe maden ind i de mindste portionsstørrelser, der findes. Forsøg at vælge fødevarer som rammer en portionsstørrelse bedst muligt”.

Læs: Klimakrisen kræver permanente livsstilsændringer 

Bestil din klimavenlige måltidskasse fra Simple Feast

Vil du gerne gøre hverdagen nemmere og grønnere, så bestil din klimavenlige måltidskasse fra Simple Feast her. Vores kokke sørger for lækre, smagfulde retter fyldt med sæsonens friske, økologiske grøntsager hver uge.

Det meste er tilberedt på forhånd, så du kun skal bruge 10 min. på at lægge sidste hånd på retterne. Vores portionsstørrelser er lavet med udgangspunkt i at undgå madspild mest muligt. Det bliver ikke nemmere at leve grønt og bæredygtigt, og du kan i stedet, med god samvittighed, bruge tiden på andre herlige ting.

Delicious salad on a table

26.03 2019