Bæredygtig livsstil – sådan kommer du i gang

Bæredygtighed er et begreb, som vi i vor tid ofte støder på. Politikere, journalister, kostvejledere og mange andre taler om bæredygtighed, men hvad betyder det egentlig? Ifølge FN defineres bæredygtighed som ”… en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.” Bæredygtighed betyder altså, at vi lever på jorden på en måde, som ikke går ud over vores efterkommere. I den forbindelse kan vi gøre os mange overvejelser.

Det er klart, at vi ikke kan redde verden alene. Vi kan dog hver især være med til at gøre en forskel for miljøet ved at tage små skridt i retningen af en mere bæredygtig livsstil. Hvis vi alle tager et lille skridt, vil vi inden længe kunne se synlige resultater. Små skridt er vejen frem mod en bedre verden for os alle.

Det store spørgsmål er så: Hvordan bliver vi mere bæredygtige? Hvad kan vi aktivt gøre for at skåne vores jord? Det giver vi dig vores bedste bud på her.


Skær ned på kødforbruget
Kødproduktion er én af de største miljøsyndere, vi har. Knap 80 % af den danske landbrugsjord går til produktion af dyrefoder. Kun 10,7 % går til menneskeføde. Den danske landbrugssektor er ansvarlig for hele 21,5 % af den samlede drivhusgasudledning. Kvæg står øverst på listen over miljøbelastende landbrugsdyr. Et enkelt kilo oksekød kræver intet mindre end 15.000 liter vand og 7 kg. korn at producere.

Kød er en fast del af aftensmåltidet i de fleste danske hjem. Vi er vokset op med kød på bordet, og det er så indgroet en del af vores spisevaner. Derfor kan tanken om en ændring godt forekomme uoverskuelig. Det behøver det ikke at være. I dag findes der utrolig mange gode alternativer til kød og et hav af lækre opskrifter på plantebaserede retter. Vi forsøger ikke at overbevise dig om, at du skal blive vegetar eller veganer. Slet ikke. Det handler blot om, at vi skal prøve at ændre vores tankemønster en lille smule. Hvis vi tager små skridt på vejen, vil det i sidste ende have en synlig effekt. En god start kunne være at indføre 1-2 kødfrie dage om ugen.


Reducér madspild
I de seneste år er der kommet mere fokus på madspild, og det er godt. Der er dog stadig plads til store forbedringer. Ifølge Miljøministeriet bliver der i Danmark hvert år smidt 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Heraf stammer størstedelen fra husholdningen. Madspild koster danske husholdninger 13,5 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter.

Derudover er fødevareproduktionen ansvarlig for næsten en tredjedel af den samlede CO2-udledning i Danmark. Med det in mente er det utrolig ærgerligt, at så stor en del af maden ender i skraldespanden.

Vi kan gøre flere ting for at reducere vores private madspild.

1) Vi kan blive bedre til at lave madplaner for ugen og købe ind til flere dage ad gangen. På den måde mindsker vi risikoen for impulskøb og for, at varerne i vores køleskab bliver for gamle. Det er også en god idé at tjekke op på, hvilke madvarer vi allerede har i vores køleskab, inden vi handler. Så kommer vi ikke til at lave dobbeltkøb.

2) Vær opmærksom på mængderabatter. Ofte bliver vi fristet af de gode tilbud i supermarkederne, hvor vi ved at købe flere af de samme varer kan opnå en rabat. Det resulterer i, at vi indimellem må smide varerne ud, fordi de når at blive for gamle. I mange tilfælde er det ikke særlig mange penge, der spares, når det kommer til stykket og slet ikke, hvis varerne ender i skraldespanden.

3) I stedet for altid at gå efter de varer i supermarkedet, som kan holde sig længst, kan vi blive bedre til at tænke over, hvor længe vi normalt er om at få maden spist. Plejer vi fx at drikke en liter mælk på to dage, er der ingen grund til at købe en liter mælk, som kan holde sig i fem dage. Supermarkederne smider utrolig meget mad ud hver dag, fordi sidste salgsdato overskrides. I mange tilfælde fejler maden slet ikke noget.

4) En anden mulighed er at fryse maden ned. Frugt og grøntsager står højt på listen over varer, som vi danskere oftest smider ud. Sådan behøver det ikke at være. Frugt kan skæres i små skiver og fryses ned. Senere kan den bruges som fyld til fx grød og bagværk eller i smoothies. Grønsager kan fryses og efterfølgende bruges til gryde- og fadretter, supper og andre retter, hvor frosne grøntsager indgår. Brød er også én af de fødevarer, som smides mest ud. Her kan det være en god idé at dele brødposerne op i mindre poser og putte dem i fryseren. Derefter kan brødet tøs op løbende efter behov. På den måde undgår vi også, at vores brød bliver tørt og kedeligt efter få dage.


Spis økologisk og sæsonbaseret
For at leve mere bæredygtigt kan vi begynde at blive mere opmærksomme på, hvor de varer, vi køber, kommer fra. Spiser vi lokalt og sæsonbaseret, kan vi være sikre på, at varerne ikke har været under en lang transport. Bær er fx en fødevare, som vokser naturligt i Danmark om sommeren. Finder vi bær i supermarkederne om vinteren, er de med sikkerhed blevet transporteret en lang vej fra varmere lande, hvilket er en kæmpe miljømæssig belastning. Hvis vi kan blive bedre til at vælge vores fødevarer efter sæson i Danmark, vil supermarkederne nedsætte importen fra andre lande. CO2-udledningen fra de lange transporter vil dermed falde.

Vælger vi økologiske fødevarer, bidrager vi samtidig til en rigere og renere natur. Økologiske landmænd har et mål om at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til sine medspillere. De bruger derfor ikke sprøjtegifte, der kan forurene grundvandet, skade dyrelivet og udrydde naturens planter og insekter. I stedet dyrker de robuste sorter og luger med mekaniske redskaber, som trækkes efter traktoren. Ved at vælge økologisk bidrager vi til at skåne den danske natur for 90 forskellige slags gifte, som de ikke-økologiske landmænd og gartnere må bruge til at bekæmpe ukrudt, insekter og mikro-svampe.

VÆLG DIN KASSE

12.09 2018