Carsten Bjørnlund: ”Det er sjældent, jeg kan nyde at spise kød”

I weekenden den 24.-26. august 2018 blev der afholdt Vegetarisk Festival på Amager. I den forbindelse var skuespilleren Carsten Bjørnlund til stede til en snak om, hvordan plantebaseret kost har ændret hans hverdag. Rune-Christoffer Dragsdal, Generalsekretær for Vegetarisk Forening, styrede samtalen med Carsten Bjørnlund.

Vi kender Carsten Bjørnlund fra en lang række film og tv-serier. Senest har han medvirket i populære tv-serier som Rita, Arvingerne og Liberty. Han er vokset op nord for København i en familie, hvor kød var en fast del af måltidet.

”Hjemme hos os blev der serveret kød hver dag lige som i de fleste andre danske hjem. Min mor var ikke så inspireret i et køkken. Jeg husker, at jeg fik serveret nøddebøffer nede hos min kammerat Jonas, og dem kunne jeg rigtig godt lide. Når jeg så kom hjem og spurgte min mor, om vi ikke også kunne få det, var hun knapt så begejstret for idéen. - Og så endte det med, at hun lavede den samme ret, som vi fik i går. Sådan har min opvækst været. Det var egentlig først, da jeg blev voksen og flyttede hjemmefra, at jeg begyndte at interessere mig for mad og dens tilblivelse. De seneste år er jeg blevet mere og mere interesseret i vegetarisk og vegansk mad. Det var dokumentarfilmen ’Cowspericy’, der for alvor slog hovedet på sømmet for mig,” udtaler Carsten og fortsætter:

”Der er sket en samlet bevidsthedsøgelse for mig i forhold til animalske produkters indvirkning på miljø, bæredygtighed, sundhed og dyrevelfærd. Det er sjældnere og sjældnere, at jeg kan nyde at spise kød. Fx fordi jeg ved, hvor dårligt dyrene bliver behandlet i industrien. I forhold til mad tror jeg ofte, vi vælger det, der er nemmest. Så tager vi skyklapper på, når vi går ned og køber kød. Det er jo kvalmende, hvordan vi behandler dyr. Både dem der laver mælk til os, men også dem der leverer kødet. Der er ikke noget rart at sige om det. Om dyrene er økologiske eller ikke-økologiske, så ender de det samme sted. De bliver slagtet på samme slagteri. De sidste timer i deres liv er lige forfærdelige.”


Hvad er det med mænd og plantebaseret kost?

Ca. 70 % af de danskere, som lever enten vegetarisk eller vegansk, er kvinder. Hvordan kan det være, at mændene halter så langt bagefter i denne statistik?

”Der er helt klart en fordom om, at vi skal have proteiner fra kød, hvis vi vil bygge muskelmasse. Det er jo slet ikke tilfældet. Jeg er ikke selv én af de macho-mænd, som er bange for at tabe skægget, hvis jeg ikke spiser kød,” griner Carsten. – ”Den udfordring har jeg ikke, men jeg kan sagtens se, at den er der. Heldigvis er der mange stærke mænd, som er begyndt at stille sig frem og tale for plantebaseret kost. Det er virkelig fedt, at de kommer frem i lyset og siger: ”Hey, prøv lige at se, hvor stærk jeg er blevet af at spise grønsager”. Der er så mange mænd, som er bange for, at tissemanden falder af, hvis de ikke får deres kødproteiner. Det er ærgerligt.”


Hvordan får man en hverdag med børn og nye kostvaner til at fungere?

”Det med at ændre kostvaner kan godt være en svær skude at vende. Hjemme hos os har vi 4 børn, og vi er to voksne, der arbejder. I en travl hverdag er det ikke altid, vi er inspirerede til at tænke ud af boksen – men ønsket er der! Det sværeste er at variere de nye måltider hen over ugen. Det er nemmere at gå ned i supermarkedet og finde et stykke kød. Det er vi jo vant til. Før i tiden startede jeg altid med at finde kødet. Derefter tog jeg stilling til, hvad der skulle udenom. Det er sådan, de fleste danskere gør, tror jeg. De finder kødet først og derefter tilbehøret. Det handler om at få brudt den vane og få lavet en masse forskellige veganske og vegetariske retter. Så har vi et repertoire at vælge fra i en stresset hverdag.

Vi vil gerne inddrage børnene i madlavningen derhjemme, men som udgangspunkt er det os voksne, der bestemmer menuen. Vi udfordrer dem med forskellige retter, og ofte kan de vildt godt lide det, vi får lavet.”


Hvordan går vi en grønnere fremtid i møde?

”Jeg kan forstå, at den veganske og vegetariske bevægelse er en af de bevægelser i verden, lokalt set, der har størst fremvækst. Det er jo fedt. Én ting, man kunne gøre, var at implementere mere plantebaseret kost i skoler og institutioner. På den måde får børn i højere grad deres vaner ændret. Jeg kan huske, hvordan det var, når jeg selv havde lært at lave en ny ret i hjemmekundskab. Så skulle jeg hjem og imponere mine forældre med den bagefter. Det handler om at få børnene med, fordi de faktisk er meget interesserede i det. Hvis vi viser dem et billede af, hvor dårligt dyrene har det, så skal vi nok se dem spise grønsager i en fart. Vi har en pige på 10 år derhjemme, og da hun fik en snert af, hvor dårligt det stod til med vores landbrugsdyr, var hun ikke meget for at spise kød i lang tid. Det er ikke fordi, vi skal køre skræmmekampagner på vores børn, men jeg synes, det er ok at fortælle dem om virkeligheden.

Lige som i mange andre bevægelser vil der også i denne bevægelse være nogle stemmer, som er enormt skingre og dømmende, hvis man ikke lige er med. Det er rigtig ærgerligt. Som vegetar eller veganer skal man passe på med at stille for høje krav til andre. De fleste kan ikke ændre sine vaner fra den ene dag til den anden. Det kan godt tage tid at tilpasse sig en helt ny livsstil. Vi skal ikke sidde og dømme hinandens madvalg hen over spisebordet. Det kan godt gøre folk trodsige. Vi kan inspirere hinanden - det er noget andet. Når det så er sagt, synes jeg, vi skal rette blikket mod vores politikere. Hvorfor skal det fx være så dyrt og besværligt at spise grønt? Hvorfor er det så meget nemmere at spise dårligt? Det er helt vanvittigt. Jeg synes, der skal gøres meget mere ud af at højne bevidstheden på det her område hos befolkningen. Det kan fx ske i skolerne og på uddannelserne. Vi skal helt klart sætte ind hos børnene. Der er noget sandt i, at det er dem, der skal redde fremtiden. De er fremtiden. Vi er fortiden.”

VÆLG DIN KASSE

14.09 2018