Drivhusgasser - hvad er det?

Drivhusgasser bliver ofte nævnt i forbindelse med klima. Mængden af drivhusgasser i atmosfæren er nemlig altafgørende for klimaets udvikling. Er du nysgerrig efter at vide mere om, hvordan de helt præcist fungerer så læs med her.


Hvad er drivhusgasser?

Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten. De findes naturligt i Jordens atmosfære og sørger for, at en del af solens varmende stråler ikke slipper ud igen.

Det foregår således, at solen sender kortbølget stråling ned mod Jorden, hvoraf en stor del går igennem atmosfæren og rammer Jordens overflade. Energien fra strålingen bliver herved afsat i Jorden som varme. Resten af solindstrålingen bliver enten reflekteret ud i rummet igen eller afsat som varme direkte i atmosfæren.

Når Jorden skal af med varmen igen, sender den langbølget, infrarød stråling ud i atmosfæren. En del af den stråling bliver stoppet af drivhusgasser og sendt tilbage til Jorden. Det er dette fænomen, som vi kalder for drivhuseffekten. Drivhusgasserne lægger sig nemlig som glasset i et drivhus over Jorden og holder på solens varme. Uden drivhuseffekten ville Jordens gennemsnitstemperatur være minus 19 grader og dermed ikke et levedygtigt sted.

De mest betydningsfulde drivhusgasser er kuldioxid (CO2), vanddamp (H2O), Metan (CH4), Lattergas (N2O) og Ozon (O3).



Hvordan påvirker drivhusgasser vores planet?

Hvis mængden af drivhusgasser i atmosfæren stiger, vil en større del af den varme, som kommer ned til Jorden via solen holdes inde. Temperaturen på Jorden vil dermed stige og ændre klimaet.

Mange milliarder tons af kulstof udveksles naturligt hvert år mellem atmosfæren, verdenshavene og vegetationen på land. Det menes, at kuldioxidniveauet i atmosfæren varierede mindre end 10 % gennem de 10.000 år forud for den Industrielle Revolution. Siden industrialiseringens begyndelse  i midten af 1800-tallet er mængden af CO2 dog steget så kraftigt, at vores natur langt fra kan nå at optage det hele.

For nylig konstaterede europæiske forskere, at de nuværende koncentrationer af CO2 i atmosfæren er højere i dag end gennem de foregående 650.000 år. CO2 kan forblive i atmosfæren i flere hundrede år, og derfor vil vi umuligt kunne genskabe de vilkår, som eksisterede, før vi begyndte at brænde fossile brændstoffer af. Heller ikke selvom vi helt stoppede med det.



Landbruget er en stor synder

I Danmark er landbrugssektoren ansvarlig for hele 21,5 % af den samlede drivhusgasudledning. Den udleder store mængder CO2, metan og lattergas, som er de største bidragsydere til den menneskeskabte drivhuseffekt. Dermed er landbruget sammen med transportsektoren den største klimasynder, vi har.

FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) opgør udledning af drivhusgasser i CO2-ækvivalenter (globalt opvarmningspotentiale), som sammenligner de forskellige gassers indvirkning på drivhuseffekten i forhold til CO2. - Hvor mange ton CO2 skal der så at sige til for at skabe den samme effekt, som ét ton af en anden gas. Ét ton metan svarer fx til 21 ton CO2 og ét ton lattergas svarer til 310 ton CO2. Når der omregnes til CO2-ækvivalenter, er det således nemmere at sammenligne de forskellige gasser og forstå deres effekt på atmosfæren og klimaet.

Hvis ikke mængden af drivhusgasser reduceres kraftigt, kan det få alvorlige konsekvenser for både mennesker, dyr og planter på Jorden. Man kan selv gøre meget for at mindske sit personlige aftryk: skære ned på kød og mælkeprodukter, undgå flyrejser, køre mindre bil og købe genbrugsvarer frem for nye varer.

VÆLG DIN KASSE

13.03 2019