Derfor er veganisme ved at blive mainstream

Veganisme føles ikke længere som et nichevalg, da den plantebaserede livsstil er blevet langt mere synlig overalt. Det ses både på de sociale medier, men også i gadebilledet, hvor flere restauranter specialiserer sig i mad til en voksende vegansk gruppe. Her er fem beviser på, at veganismen kun vurderes til at vokse yderligere:

1. Google Trends viser en massiv stigning i "veganske" søgninger
Internettet er det første stop for mange, når det kommer til forskning. Data udgivet af Google Trends viser et stort spring i antallet af danske søgninger på ordet 'vegansk' mellem 2015 og i dag. Det samme gælder for søgningen ‘plantebaseret’.

Tendensen – den opadgående kurve - ses også i USA og Australien.

2. Den voksende plantemælk-industri er begyndt at bekymre mejerisektoren
Mælken uden mælk - altså plantedrikken lavet på fx soja, mandel, ris eller havre - har haft en stigning i salget på 30 procent fra 2016 til 2017. Stigningen forventes kun at fortsætte året ud.  

Stigningen skyldes bl.a., at folk er begyndt at spise mere plantebaseret. Det kan være pga. etiske overvejelser i forhold til dyrevelfærd og miljø, men også pga. det store fokus der i disse år er på sundhedsdebatten.

Der er bevis for, at den voksende plantemælk-industri er begyndt at bekymre den eksisterende mejerisektor. En af de faktorer, der ligger til grund for denne bekymring, er først og fremmest den øgede konkurrence. Derudover mener mejerisektoren, ​​at producenter af ‘‘plantemælk’’ vildleder forbrugere til at tro, at deres produkter er af animalsk oprindelse. Mange veganske kommentatorer er uenige og påpeger, at forbrugerne godt er klar over, hvad de køber.

EU-Domstolen slog derfor i sommeren 2017 fast, at mejeriudtryk som ’mælk’, ’smør’, ’valle’, ’ost’ og ’yoghurt’ ikke må bruges om vegetabilske eller plantebaserede produkter – heller ikke selvom forskellen er forklaret på emballagen. Det er således ikke tilladt at kalde fx sojadrik for ’sojamælk’. Disse udtryk er i EU-lovgivningen reserveret animalske produkter, understreges det i afgørelsen.

3. Kødfrie dage og en hastigt voksende flexitargruppe
I Coops Analyse omkring danskernes valg af kødfrie dage fra august 2017 kan vi se, at 39 procent af danskerne har skåret ned på deres forbrug af kød og fisk de seneste 5 år. 2 procent er helt stoppet med at spise kød.

Som sagt er klimadebatten en væsentlig årsag til, at folk skærer ned på kødet. Kigger vi tilbage på Coop-analysen fra 2010, kan vi se, at 17 procent af befolkningen dengang havde en kødfri dag om ugen. I 2017 er tallet steget til 28 procent.

Lars Aarup, analysechef hos Coop, gav i starten af året udtryk for, at 3-4 procent af forbrugerne i Danmark er veganere, mens yderligere ca. 4 procent er flexitarer. Denne flexitargruppe er den hurtigst voksende gruppe inden for alle de fødevaretendenser, vi har set hen over årene. Hertil kommer, at tendensen med mindre kød og flere plantebaserede fødevarer tager til i en sådan grad, at fødevarebranchen ikke kan sidde den overhørig. Derfor er industrien nødt til at rette blikket andre veje end de traditionelle og forsøge at gøre plantebaserede produkter endnu mere tilgængelige for forbrugerne.

I forlængelsese heraf skal det nævnes, at søndag d. 9. juli 2018 var sidste dag, man kunne stemme på sin favoritburger i afstemningen om Danmarks Bedste Burger 2018.  
Burgeren der lå helt i spidsen blev den aarhusianske burger fra Mikuna. Mikunas burger er vegansk, og bøffen i den prisvindende burger består af soyaprotein i stedet for hakkekød. De er stolte af at have vundet prisen hos Mikuna, og er du i Aarhus, er det kun anbefalingsværdigt at tage et smut forbi spisestedet. 

4. Bill Gates har satset millioner på den perfekte veganske burger
Selvom DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelser fra 2011 til 2013 viste, at kød stadig dominerer aftensmåltidet, har det også vist sig, at der er sket en fordobling i indtaget af bælgfrugter mellem 2000 og 2013.

Selvom folk stadig opnår stor nydelse ved at spise en stor saftig bøf, er de måske ikke nødvendigvis tilhængere af, hvad kødet gør for vores klima.
‘The impossible burger’ eller ‘Beyond Meat’ ringer muligvis en klokke hos nogle. De er eksempler på, hvordan vi kan tilfredsstille vores lyst til en saftig bøf uden at belaste klimaet på den måde, vi hidtil har gjort. I USA har dette koncept allerede slået stort igennem. Bøffen har kostet 500 millioner kroner at udvikle, men agerer og smager til gengæld ligesom en almindelig bøf.

Flere store aktører har investeret i disse kødfrie løsninger. Milliardærerne Bill Gates, Richard Branson og Leonardo DiCaprio er bare nogle af de aktører, der har investeret i klima-, sundheds- og bæredygtighedsprojekter. De er alle storinvestorer i et andet Silicon Valley-startup, Beyond Meat, der blandt andet laver en veganer-'kyllingefilet', der kan narre selv den bedste.

Måske er disse former for produkter ikke altid rettet direkte mod veganere, men nærmere den stigende flexitargruppe og dem, der gerne vil spise mere plantebaseret, men stadig godt kan lide at nyde en (plantebaseret) bøf i ny og næ.

5. Kvinder og unge lader kødet ligge
Tendensen er for alvor slået igennem hos kvinder og unge. 60 procent af danske kvinder spiser aftensmad uden kød mindst én gang om ugen. Retter vi blikket mod den unge generation mellem 18 og 29 år, stiger tallet til 73 procent.

Det er ikke så overraskende, at det plantebaserede køkken er slået igennem hos kvinder og unge. De er oftest de første til at tage nye madtendenser til sig. Det, der adskiller denne tendens fra de øvrige madtendenser, vi hidtil har set, er, at mad uden kød nærmest er blevet en social bevægelse og ikke bare en ny modekur eller -diæt. Hvis vi kigger udenlands, er Danmark faktisk en lille smule bagud på tendensen sammenlignet med eksempelvis Tyskland og USA.

Stigningen sker på globalt plan. Det plantebaserede køkken er allerede blevet implementeret verden rundt. Hvad enten det er det traditionelle indiske køkken eller en helt ny form for plantebaserede produkter, så er det plantebaserede køkken i fremgang og kun kommet for at blive.

Har du lagt mærke til de samme forandringer eller måske nogle helt andre? 

VÆLG DIN KASSE

16.07 2018
Indlæser Samtale