Forurening af havene dræber natur og dyreliv

Forurening af havene er et omfattende problem, som kræver handling nu og her. Konsekvenserne af yderligere forurening er altødelæggende for vores natur og dyreliv, som allerede nu lider voldsomt under de store mængder plastik, der flyder rundt.

Intet mindre end 8 millioner ton plastik ender i havene hvert år. Det svarer til, at en skraldevogn tømmer sin last ud i havet hvert minut. Hvis denne tendens fortsætter, vurderer FN, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdenshavene. Plastik kan nemlig overleve i vand i flere hundrede år. Den nedbrydes langsomt til mindre dele og gør havet til en giftig plastiksuppedas.

Vi lever så at sige i en ”plastikalder”. Vi støder på materialet uanset, hvor vi befinder os - om det er på land eller vand, så er ingen steder i verden uberørte af det. Ifølge en rapport fra plastikindustrien (2016) er plastikproduktionen siden 1950 steget fra 1,5 til 330 millioner ton om året. Havstrømmene fører millionvis af små stykker plast med sig overalt, og denne forurening skader både store og små havdyr. 100.000 havpattedyr og én million fugle dør hvert år på grund af plastikforurening. Mange dyr forveksler plastik med føde, og det risikerer de at dø af. Indtag af plastik kan betyde, at de undlader at spise normal føde samtidig med, at de kan blive forgiftet af de kemiske stoffer, som findes i materialet. 90 % af alle havfugle og 50 % af alle hvalarter har i dag plastik i deres maver, og havskildpadder og søløver kvæles ligeledes i plastik. Dyrene har også stor risiko for at blive viklet ind i plastik, fiskenet og andet affald, der flyder rundt i havene.



Forurening nedbryder levesteder

Vores havdyr dør, når de spiser eller bliver viklet ind i plastik, men den store mængde forurening forårsager også nedbrydning af levesteder.  

Koralrevene verden over er udfordrede af stigende havtemperaturer, og allerede nu ligger koralrev, som for få år siden var fulde af liv, døde hen. Et nyt studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science har tilmed vist, at koraller har langt større risiko for at blive syge, når de kommer i kontakt med plastik. Risikoen stiger mere præcist fra 4 % helt op til 89 %.

Et andet nyt studie foretaget af havbiologer fra Duke University i USA viser, at koraller faktisk hellere spiser plastik end deres almindelige føde. De synes, at plastikken dufter bedre og foretrækker dermed at spise den frem for den nærende føde, de har brug for til at overleve. Det er foruroligende nyheder, da sunde koralrev er uundværlige for verdenshavenes økosystemer. En fjerdedel af samtlige dyrearter i havene er afhængige af funktionelle koraller, og ifølge WWF's tal er cirka en milliard menneskers indkomst eller adgang til mad afhængig af sunde koralrev på verdensplan.



Plastik i vores mad

Fordi vores verdenshave er så medtaget af forurening, er der også fundet plastikrester i vores drikkevand og i de fisk og skaldyr, som vi spiser. Der er konstateret plastik i hver fjerde danske sild, og det har også fundet vej til vores øl, vin og honning. Det er dog endnu uvist, om plastik udgør en sundhedsfare for mennesker.

Uanset hvad er det vigtigt, at vi alle øger vores bevidsthed omkring vores plastikforbrug. Taber vi et stykke plastik i naturen, vil det højst sandsynligt ende i havet ført af vind og vandløb. Hver eneste gang, du samler et stykke plastik op fra jorden, er du med til at gøre en forskel for naturen og verdenshavene. Husk det! Hvis vi begynder at blive mere opmærksomme på problemstillingen og tale om den, er vi allerede godt på vej. Heldigvis har EU også fået øjnene op for problemet og forbyder visse typer af engangsplast fra 2021. Der vil dog stadig være rigtig meget plastik i omløb, som vi skal blive meget bedre til at håndtere.

VÆLG DIN KASSE

06.03 2019