Inspiration til den vegetariske julefrokost

Sæsonen for julefrokoster er i gang, men er man vegetar eller veganer, kan det godt være en svær tid at komme igennem. Den traditionelle julefrokost er nemlig en kødeksplosion af dimensioner, som typisk består af frikadeller, leverpostej, bacon, medister, tarteletter med høns i asparges, and, flæskesteg og fisk. Sjældent er der tænkt over et alternativ til vegetaren, som må sidde pænt og vente, mens de andre spiser. Måske ender det endda med, at vegetaren må gå sulten hjem. Det er en ærgerlig situation, men også en kendsgerning at langt de fleste forbinder julefrokosten med store mængder kød. Ofte ender dagen med overmæthed og oppustede maver.

For nogle kan det være en udfordring at tænke i nye baner, når det kommer til den traditionsbundne julefrokost. Ikke desto mindre er der i dag flere alternativer til de mange kødretter, som er værd at se nærmere på – både for vegetarer og kødspisere. Vegetarisk julemad kan nemlig være super lækkert og smagfuldt – tro det eller ej, og så ligger det ikke så tungt i maven.

Ligesom den traditionelle julefrokost kan den vegetariske julefrokost også bestilles som catering flere steder. Vi vil præsentere nogle af dem her.


Ambrosia
Ambrosia leverer grøn og lækker julemad til både julefrokosten og juleaften. Der er mulighed for at bestille catering anrettet på porcelæn til mindst 12 personer eller take-away i miljøvenlig engangsemballage helt ned til 1 kuvert.

Deres råvarer er primært økologiske og tilberedt med omsorg – de damper og bager hellere end at koge og stege. Alle menuer kan laves vegansk, glutenfri og tilpasset andre særlige behov.

Se deres julefrokostmenu her: http://www.ambrosiacatering.dk/julefrokost/

Levering: Hele landet

Priser for levering afhænger af, hvor i landet du bor. Virksomheden er bosat i København.


Jespers Torvekøkken
Jespers Torvekøkken er en cateringvirksomhed med stort fokus på bæredygtighed og madspild. De tilbyder en lækker vegetarisk julefrokost med friske grøntsager og smagfulde vegetariske variationer af de klassiske julefrokostretter. Det er også muligt at kombinere den vegetariske julefrokost med den klassiske, så længe du bestiller minimum 10 kuverter.

Se deres julefrokostmenu her: https://torvekoekken.dk/mad-til-selskaber/mad-til-anledninger/julefrokost/vegetarjul-

Levering: Hele landet


Cofoco
Cofoco har åbnet flere restauranter i København, herunder Scarpetta, Spuntino, The Italian og Llama. De har både fokus på bæredygtighed, dyrevelfærd og økologi og forsøger dermed at løfte niveauet for deres branche.

Inden for de sidste år har Cofoco investeret massivt i klimavenlig energi. I starten af året tændte de for 160.000 solcellepaneler i den nyanlagte solcellepark udenfor byen Nees i Vestjylland. Det har resulteret i, at Cofoco solpark i 2018 har produceret 4.781GWh, svarende til 1074 husstandes årlige elforbrug og sparet 4.767 ton CO2. Derudover har de indgået et samarbejde med den britiske organisation Carbon Free Dining, som betyder, at der med garanti bliver plantet et træt til gavn for miljø og lokalbefolkning i Tanzania for hver solgte menu til jul og nytår. Både julefrokost og nytårsmenu findes i en vegetarisk version.

Se deres julefrokostmenu her: https://catering.cofoco.dk/julefrokost/

Levering: Sjælland


Meyers
Claus Meyer (kok, kogebogsforfatter, iværksætter og foredragsholder) står bag cateringvirksomheden Meyers. Udover den traditionelle julefrokost, tilbyder de også en vegetarisk. Menuen er ikke givet på forhånd, men se deres hjemmeside her: https://www.meyersmad.dk/bestil-mad/catering/sasonmenuer/meyers-julefrokost/

Levering: Sjælland


Hansens Catering
Hos Hansens Catering går de højt op i økologi og bæredygtighed og tilbyder dermed en vegansk julefrokost-buffet. De følger med i udviklingen på området og optimerer deres processer, når et bedre alternativ er tilgængeligt. De har en vision om at være den bedste cateringvirksomhed i København og omegn, der leverer økologisk og bæredygtig mad uden at gå på kompromis med miljøet og kvaliteten af den enkelte ret. Hos Hansens Catering er det muligt at sammensætte sin menu efter eget ønske (minimum 10 kuverter). De tager også højde for allergier og andre særlige behov.

Se deres julefrokostmenu her: https://hansenscatering.dk/produkt/vegansk-julefrokost-buffet/

Levering: København og omegn


Café Kosmos
Café Kosmos er en 100% vegansk og økologisk café, der ligger i centrum af Odense. De prioriterer bæredygtighed i deres madlavning højt. Maden er vegansk, økologisk og overvejende lokal, alt sammen for at belaste kloden og dyrene mindst muligt og sørge for en lysere fremtid.

Til julefrokosten byder Café Kosmos på fire forskellige slags veganske og økologiske smørrebrød, som du kan se her: https://cafekosmos.dk/julefrokost/

Derudover har de en helt "klassisk" (vegansk) menu til juleaften: https://cafekosmos.dk/juleaftens-menu/

Begge menuer kan afhentes på caféen.

Placering: Odense


Fest Diner
Fest Diner leverer en lang række buffeter og menuer til forskellige lejligheder, herunder julefrokost.

Se deres vegetarplatte her: http://www.fest-diner.dk/jule-vegetar-platte

Levering: Jylland


Grön
Grön er en cateringvirksomhed med stort fokus på økologi og sæsonbaserede råvarer. De bruger udelukkende økologiske produkter og så vidt muligt lokale leverandører. Generelt tænker de meget over, hvordan de kan gøre deres produktion så bæredygtig som mulig. De har et stort udvalg af vegetariske og veganske alternativer, og har du specifikke behov, allergier eller ønsker om at sammensætte din egen menu, kan det meste lade sig gøre.

Deres klassiske julefrokostmenu er overvejende vegetarisk med mulighed for at tilvælge flere retter eller bytte retter ud.

Se deres julefrokostmenu her: https://www.groncatering.dk/produkt/julefrokost_menu

Levering: Aarhus og omegn


Lav din egen julefrokost
Nu har vi set på en række vegetariske/veganske muligheder for catering. Catering er nem og bekvem mulighed for at få en alsidig julefrokostmenu leveret direkte til din dør, men har du lyst, tid og overskud til selv at gå i køkkenet, skal du bestemt ikke holde dig tilbage. Der findes nemlig et hav af opskrifter på lækre, plantebaserede retter derude.

Anders Vald, kok og produktudviklingschef hos Simple Feast, har tidligere delt sine bedste tips til, hvordan du kan tilberede plantebaserede retter, hvor smagen er helt i top. Nu hvor julen nærmer sig, oplever du måske, at det er ekstra svært at finde alternativer til kødet, da mange af de opskrifter, der hører juletiden til, er baseret på netop kød. Det burde dog ikke føles som et kompromis for nogen at spise mere plantebaseret julemad. Derfor har Anders lavet to lækre "julede" retter med grøntsagerne i fokus for give inspiration til dig, som gerne selv vil gå i køkkenet:

Ristet rugbrød med saltbagt selleri, urtemayo og sprøde løg
Grov græskarpuré med varme krydderier, sprøde æg og grønkålschips

Du kan også få inspiration i vores opskrift-app Simple feast - Opskrifter, hvor vi har samlet hundredvis af skønne, plantebaserede opskrifter fra nogle af de bedste kokke i verden.

Glædelig jul og velbekomme!

Indlæser Samtale
29.11 2018