Vil vi om 30 år ikke kunne spise sushi længere?

Oceanerne er uendelige og smukke. De er hjemsted for millioner af forskellige arter, som bidrager til at bevare balancen i vores økosystemer. De er også hjem for de fisk og skaldyr, som mennesket med stor nydelse har spist igennem århundreder. Men hvor meget kender vi egentlig til havenes aktuelle tilstand?

Op mod 2,7 billioner havdyr trækkes op af havene hvert år. Omkring 80% af verdens fiskearter fiskes i dag til grænsen eller overfiskes. Vi tager ganske enkelt mere op af havene, end havene kan nå at reproducere. Hvis overfiskningen ikke formindskes, forudsiges det, at i 2048 vil al fiskeri være kollapset. Hvis denne forudsigelse holder, vil vi om 30 år ikke kunne spise sushi længere.

Er bæredygtigt fiskeri svaret?
Ledende videnskabelige forskere påpeger, at bæredygtigt fiskeri stort set er en umulighed, hvis vi tager højde for den voksende efterspørgsel på fisk og skaldyr og den overvældende gæld til havene, som vi allerede står med. Det er en romantisk idé, som fastholder os forbrugere i en tilstand af behagelig uvidenhed omkring den sande udnyttelse af og omkostninger for havene. Problemerne med udryddelse af fiskearter er åbenlyst til stede i nogle dele af Sydøstasien, hvor fiskere – til trods for at de arbejder syv gange så hårdt som tidligere – kun fanger 14% af den fisk, de fangede for 50 år siden.

Eller måske der er noget andet?  
Det er ikke kun det direkte forbrug af fisk- og skaldyr, som bidrager til udryddelsen af indtil flere marine arter. Faktisk bearbejdes og formales omkring 30% af al havfangst og anvendes som husdyrfoder. Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation vokser og intensiveres fodersektoren med højere fart end afgrødeproduktionen i næsten alle lande. Husdyrfodersektorens afledte affald, inklusiv gødning, har alvorlige følger for kvaliteten af vandet. Det spildevand, som disse dyr producerer, har medført mere end 500 kvælstofoversvømmende, døde zoner forskellige steder i vores oceaner. Faktisk er havet omkring Danmark et af de mest medtagede. Køer, kyllinger og grise er i dag blandt verdens førende havrovdyr.

Totalt set kommer 80% af havets forurening fra aktiviteter på land. Fra plastik til pesticider og gødning – det meste af det affald, som produceres på land, ender før eller senere i havene. Den menneskeskabte forurening skader det maritime liv, fører til udryddelse af forskellige arter og ødelægger økosystemer. I dag absorberer havene 25% af CO2 udledningen fra fossile brændstoffer, transport og husdyrsektorer. Når CO2 blandes med vand, opstår kulsyre, som nedbryder carbonat i havvand og forårsager vandforsuring, hvilket forstyrrer millioner af organismer, som netop er så afhængige af den pH balance, der ændres derved. Klimaforandringer er et stort problem, og de sker lige for øjnene af os; CO2 udledningen er på sit højeste nogensinde i disse år, med global opvarmning som følge heraf. Naturen er indbyrdes forbundet, og det, som skader havene, vil uundgåeligt også skade andre økosystemer.

Der er rigtig mange ting, du som individ kan gøre for at begrænse skaderne: bruge mindre plastik, støtte økologisk jordbrug som bruger færre pesticider, reducere dine CO2 fodspor ved at ændre spisemønstre i retning af en mere plantebaseret kost, som stresser vores økosystemer mindre. Vi har magten til at vælge, hvordan vores planet skal se ud i fremtiden.  

VÆLG DIN KASSE

10.06 2018