Fakta om klimaet

Vi videreformidler på denne side artikler og rapporter, som indeholder divergerende information. 

Der er utrolig mange kilder og tal derude, og du vil derfor opdage, at der på samtlige parametre i debatten om menneskeskabte klimaforandringer er mange forskellige tal i spil.

Vi lader det være op til dig, som læser, at forholde dig kritisk til de forskellige tal og dykke ordenligt ned i det og drage dine egne slutninger.

Klimaforandringer

 

CNN (Januar 2019): New 'planetary health diet' can save lives and the planet, major review suggests

The Lancet (Januar 2019): Food in the Anthropocene: the EAT–Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems. Full Report

For klimaets skyld er der behov for, at vi inden 2050 har ændret vores kostvaner markant. Det globale forbrug af frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter skal fordobles, mens fødevarer som rødt kød skal reduceres med mere end 50%. En kost, som er rig på plantebaserede fødevarer og få animalske produkter, har enorme miljømæssige fordele.

 

IPCC (Oktober 2018): Global Warming of 1.5 °C

"Global Warming of 1,5°C" er en særberetning fra IPCC om virkningerne af den globale opvarmning med en stigning på 1,5°C siden industrialiseringen startede relateret til globale drivhusgasser i forhold til at styrke jorden mod de truende klimaændringer, fremme bæredygtig udvikling og bekæmpelsen af fattigdom.


The Guardian (Oktober, 2018): Huge reduction in meat-eating ‘essential’
to avoid climate breakdown


Citat: ''I de vestlige lande skal oksekødsproduktionen falde med 90% og erstattes af fem gange flere bønner og bælgfrugter.''


European Climate Foundation (September, 2018): NET ZERO BY 2050: From whether to how zero emissions pathways to the Europe we want. 

Citat: ''I gennemsnit skal kødforbruget i 2030 reduceres med 25% (og mindst 50% i 2050) uden at øge forbruget af mejeriprodukter.''
 

The Guardian (2018): We have 12 years to limit climate change catastrophe, warns UN

Citat: ''2°C varmere dage, som dem, vi oplevede her på den nordlige halvkugle i sommer, bliver mere alvorlige og almindelige, hvilket øger varme-relaterede dødsfald og forårsager flere skovbrande.''

Citat: ''Den største forskel ville opleves i naturen. Insekter, som er afgørende for bestøvning af afgrøder og planter, har en næsten dobbelt så stor chance for at tabe halvdelen af deres habitat ved 2°C sammenlignet med 1°C. Koraller ville være 99% tabt ved 2°C, men mere end 10% har en chance for at overleve ved 1°C.''

 


Drivhusgasser

 

Poore, J., Nemecek, T. (Juni 2018). Reducing food’s environmental impacts through producers and consumers. Science. 360 (6392).

Citat: "Kød, akvakultur, æg og mælkeforbrug ~ 83% af verdens landbrugsjord og bidrager med 56-58% af fødevarernes forskellige udledninger, på trods af, at disse kun leverer 37% af vores protein og 18% af vores kalorier."

 

Goodland, R, et al. (2009) “Livestock and Climate Change: What if the key actors in climate change were pigs, chickens and cows?”

Produktion af animalske proteiner står for udledningen af mindst 32 milliarder tons kuldioxid (CO2) om året.

Citat: ''Vi ved allerede, at husdyrproduktion bidrager til CO2-udledningen. Den omtalte rapport fra 2006 ‘Livestock’s Long Shadow’ fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 7 516 mio. tons CO2-ækvivalenter (CO2e) eller 18% af det årlige CO2-udslip fra hele verden kan henføres til kvæg, bøffel, får, geder, kameler, heste, grise og fjerkræ. Dette omfang kvalificerer let husdyrproduktion til et virkelighedstjek i forsøget på at finde måder at tackle klimaændringerne på. Men vores analyse viser, at kød og mælkeprodukter faktisk står for mindst 32 564 millioner tons CO2e om året eller 51 procent af det årlige globale CO2-udslip.’’

 

FAO (2013) Tackling Climate Change through Livestock

Citat: ''Med emissioner anslået til 7,1 gigaton CO2-ækvivalenter pr. år, svarende til 14,5 procent af menneskeskabte drivhusgasemissioner spiller husdyrsektoren en vigtig rolle i
klima forandring.''

Citat: ''Oksekød og mælkeproduktion tegner sig for de fleste emissioner, der
bidrager med 41 og 20 % af sektorens emissioner.''

 

Hyner, C. (October 23, 2015) "A Leading Cause of Everything: One Industry That Is Destroying Our Planet and Our Ability to Thrive on It". 

Citat: ''Department of Agriculture (USDA), globalt landbrug - domineret af husdyrproduktion og produktion af dyrefoder - står for 30% af CO2-udledningen. [1] En undersøgelse fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) i 2006 konstaterer, at 18 % af den globale CO2-udledning skyldes husdyrproduktion, hvilket svarer til mere end hele transportsektoren til sammen. [2] Uanset hvilket tal vi kigger på, vil CO2-udledningen fra landbruget kun blive større i takt med de stigende indkomster og flere mennesker i byerne, som vil øge forbruget af kød og mejeriprodukter.''

 

European Climate Foundation (September 2018): NET ZERO BY 2050: From whether to how zero emissions pathways to the Europe we want. 

Citat: ''Det er muligt at nå målene for drivhusgasemissioner fra net-zero i 2050, men det kræver en stærk indsats på tværs af alle sektorer.''


 

Sådan ligger landet - tal om landbruget (2017)

Nielsen, O.-K., et al.(2017): Denmark’s National Inventory Report 2017.
Emission Inventories 1990-2015.

Olesen, J. E., et al.(2013): Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

Olesen, J. E. (2010):Fødevarernes andel af klimabelastningen. Kapitel i: Det Etiske Råd & Forbrugerrådet: Vores mad og det globale klima – Etik til en varmere klode. Oktober 2009.

Citat: "Fødevarerne udgør ca. 20% af en gennemsnitsdanskers samlede klimaaftryk (Chrintz 2009)."

 

IPCC Fourth Assessment Report (2007): Climate Change 2007: 2.10.2 Direct Global Warming Potential.

Køer udleder gassen med navnet Metan.
Metan har et globalt opvarmningspotentiale som er 72 gange mere destruktiv end CO2 baseret på en 20-årig tidsramme.

 

Wolf, J. et al. (2017) Revised methane emissions factors and spatially distributed annual carbon fluxes for global livestock

Citat: "Ved hjælp af de nye emissionsfaktorer, vurderer vi de globale udledninger af husdyrproduktionen til at være 119,1 ± 18,2 Tg metan i 2011; Denne mængde er 11 % større end den, der opnås ved anvendelse af IPCC 2006 emissionsfaktorer."

IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories 2006

 

Steinfeld, H. et al. (2006): Livestock's Long Shadow: environmental issues and options. FAO.

U.S. Energy Information Administration (2011): Emissions of Greenhouse Gases in the United States

Institute for Agriculture and Trade Policy (Juli 2018). Emissions Impossible. How big meat and dairy are heating up the planet

 

Vand

The Green, Blue and Grey Water Footprint of Farm Animals and Animal Products. Volume 1: Main Report 2010.

Det kræver 15415 liter vand at producere et kilo oksekød.

Det kræver 5988 liter vand at producere et kilo svinekød.

Det kræver 322 liter vand at producere et kilo grøntsager.



Vanham, D. et al. (2013): Potential water saving through changes in European diets

En vegetarisk kost kan bidrage til at reducere vandforbruget i hele Europa.

I Europa står landbruget for 89% af vores samlede vandforbrug. Valget af kost har derfor en væsentlig indvirkning på vandaftrykket.


Mekonnen, M.M. et al. (2012): A Global Assessment of the Water Footprint
of Farm Animal Products

Gerbens-Leenes, P.W. et al. (2013): The water footprint of poultry, pork and beef: A comparitive study in different countries and production systems 

Citat: ''Dyrelandbruget er ansvarlig for 29 % af alt ferskvandsforbrug i verden i dag.''


Landbrug

"Sådan ligger landet - tal om landbruget (2017):
egne beregninger fra Danmarks Statistik - Statistikbanken (2017)

 Citat: "Vi dyrker foder til husdyr på knap 80 % ad det danske landbrugsareal." 

Citat: "Det danske kødindtag på 90-100 kg/år/indbygger er blandt verdens største. Udregninger baseret på Thorup-Kristensens (2012) antagelse om, at med den mest almindelige danske kostsammensætning bestående af 70 % vegetabilsk føde og 30 % kød (15 % svinekød og 15 % oksekød)."

Citat: "Ifølge FAOSTAT er Danmark det land i verden, 
som producerer flest kilo kød pr. indbygger (330 kg/pers.)."

 

Thorup-Kristensen, K. (2012): Kunsten at brødføde verdens befolkning.

DTU Fødevareinstituttet: Danskernes kostvaner 2011-2013

DTU Fødevareinstituttet: Køds rolle i kostenProfessor i landbrug og klimaforandringer ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen 

Citat: ''De næste 30 års udvikling i landbruget bliver de mest afgørende nogensinde. Og de næste 30 års politik! Vi står foran at skulle brødføde 10 mia. mennesker uden at ødelægge kloden. Det har vi et ’vindue’ til frem til 2050, men hvis det ikke lykkes, får vi ikke muligheden igen. Så er chancen forspildt for altid.''

 

Havet

European Commission (2016): Sustainable Food

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur synes de fleste fiskebestande af kommerciel betydning i europæiske farvande (omkring 75%) at ligge uden for
sikre biologiske grænser.

 

Worm, Boris, et al. (2006): Impacts of Biodiversity Loss on Ocean Ecosystem Services.

Citat: ''Menneskelige-dominerede marine økosystemer oplever accelererende tab af bestande og arter, med stort set ukendte konsekvenser.''

Citat: ''Vi konkluderer, at tab af havets biodiversitet i stigende grad svækker havets evne til at levere mad, bevare vandkvaliteten; og genoprette fra forstyrrelser.''




Roach, John (2006): Seafood May Be Gone by 2048, Study Says. National Geographic News.

Hvis vi fortsætter den måde vi bedriver fiskeri på i dag, kan vi risikere, at der ikke er fisk i havene i 2048.




Branch, T.A. (2008): Not all fisheries will be collapsed in 2048. Marine Policy

Ikke alle fiskerier vil blive kollapset i 2048 - mere end halvdelen af verdens fiskerier vil altid være i en genoprettet tilstand.

 


Buchen, L. (2009): Battling scientists reach consensus on health of global fish stocks. Nature. 

Forskerne konkluderer, at bestræbelserne på at genoprette overfiskning begynder at vise succes i flere økosystemer, men de har endnu ikke vendt den globale tendens af udtømning for de enkelte fiskebestande.

Omkring to tredjedele af verdens bestande bliver fisket ud over deres maksimale bæredygtige udbytte. - Dette er ikke mangel på videnskabelig forståelse, men et resultat af konkurrerende økonomisk pres og dårlig håndhævelsen.


 

FAO (2018): The State of the World Fisheries and Aquaculture.

Citat: ''Den globale fiskproduktion var omkring 171 mio. tons i 2016. Der fanges omkring 91 millioner ton fisk om året. Per capita er fødevareforbruget af fisk vokset fra 9,0 kg i 1961 til 20,2 kg i 2015.''


 

Keledjian, A. et al. (2014) "Wasted Catch: Unsolved Problems in U.S. Fisheries". Oceana.

Kelleher, K. (2004) Discards in the world’s marine fisheries: An Update. Food and Agricultural Organization of the United Nations Fisheries Technical Paper

Goldenberg, S. (2014) "America's nine most wasteful fisheries named". The Guardian.

Citat: ''40% af de fisk der fanges hvert år i det Nordøstlige
Atlanterhav og Nordvestlige Stillehav bliver kasseret.''

 


Keledjian, A. et al. (2014) "Wasted Catch: Unsolved Problems in U.S. Fisheries". Oceana.

Goldenberg, S. (2014) "America's nine most wasteful fisheries named". The Guardian.

Citat: ''Forskere anslår, at der hvert år dør 650 000 hvaler, delfiner og sæler som følge af fiskefartøjer.''
 

 

IPCC (Oktober 2018): Global Warming of 1.5 °C

Der er flere beviser, der tyder på, at størstedelen af det tropiske koralrev, der eksisterer i dag, i vid udstrækning vil forsvinde (70-90 %) når den globale opvarmning overstiger 1,5 °C - (totalt tab under 2 ° C scenario)

 

Regnskoven

Global Forest Atlas (2018): Cattle Ranching in the Amazon Region.
Yale School of Forestry & Environment Studies

Margulis, Sergio (2003): Causes of Deforestation of the Brazilian Amazon.
World Bank Working Paper 

Tabuchi, Hiroko, et al. (2017): Amazon Deforestation, Once Tames, Comes Roaring Back. New York Times. 

Bellantonio, Marisa, et al. "The Ultimate Mystery Meat: Exposing the Secrets Behind Burger King and Global Meat Production". Mighty Earth



FAO (2011): The State of Forests in the Amazon Basin, Congo Basin and Southeast Asia.

Veiga, J.B., et al. (2003): Cattle Ranching in the Amazon Rainforest.



Butler, Rhett (2017): 10 Rainforest Facts for 2017. Mongabay.com.

Egne beregninger: Der ryddes regnskov for omkring hvad der svarer til en fodboldbane – HVERT TREDJE SEKUND!

 

 

Butler, Rhett. "Cattle Ranching's Impact on the Rainforest". Mongabay.com. July 2012

Veiga, J.B., et al. (2003): Cattle Ranching in the Amazon Rainforest.

De primære årsager til at vi rydder regnskoven er for at gøre plads til dyrelandbrug og landbrug udelukkende til produktion af dyrefoder 


 

Gelder, J. W. V., et al. (2008): Soy consumption for feed and fuel in the European Union. A research paper prepared for Milieudefensie 

Bosselmann, A.S. et al. (2014): Miljømæssige konsekvenser ved den danske import af majs og soja til svineproduktionen.

Sådan ligger landet - tal om landbruget 2017

Uddrag: I 2015/2016 blev der importeret ca. 2,3 mio. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager ca. 1,7 mio. tons. hvoraf en overvejende del kommer fra Argentina og sekundært fra Brasilien og USA.

 

Mennesker

www.worldometers.info/da/

"Human Numbers Through Time". Nova

Verdensbefolkningen i tal:
I 1812 var vi ca. 1 mia.
I 1912 var vi ca. 1,5 mia.
I 2012 var vi ca. 7 mia.
I 2018 er vi ca. 7,6 mia.

 

"Current World Population". Worldometers

"Visualizations of population growth". The Population Institute

Citat: ''Verdensbefolkningen vokser med omkring 228 000 mennesker hver dag.''

 

 

Eurostat, Statistics Explained (2014): Meat production statistics, all species, by country,  Europian Commission

Uddrag: I Danmark produceres der mere end 5 000 000 kg kød hver dag.

 

 

Environmental Protection Agency (2004): Risk Assessment Evaluation for Concentrated Animal Feeding Operations.

 

Hallström E. et al. (2015): Environmental impact of dietary change: a systematic review.

Citat: ''Kostændringer kan reducere CO2-udledningen og efterspørgslen af landbrugsjord med op til 50%.''

 

 

UNICEF (2013): Improving Child Nutrition: The achievable imperative for global progress.

Oppenlander, Dr. Richard (2012): The World Hunger-Food Choice Connection: A Summary". Comfortably Unaware Blog.

The World Bank (2018): Livestock production index.

FAO (2011): Global livestock production systems". Food and Agriculture Organization of the United Nations. Rome.

Masset et al. (2014): Identifying Sustainable Foods: The Relationship between Environmental Impact, Nutritional Quality, and Prices of Foods Representative of the French Diet

Konklusion: Fødevarer med stor miljøpåvirkning har en tendens til at have lavere ernæringsmæssige værdier.

-------------------------------------

 

Artikler

Disse artikler har vi selv haft glæde af at læse, og derfor vil vi gerne dele dem med dig!

 

Berlingske

Forskere: Spis højst kød tre dage om måneden og drik kun halvt så meget mælk – for klimaets skyld

 

The Guardian

Avoiding Meat and Dairy is Single Biggest Way to Reduce Your Impact on Earth

Huge reduction in meat-eating ‘essential’to avoid climate breakdown


The Atlantic
The Economic Case for Worldwide Vegetarianism

 

New York Times Magazine
Climate Change Losing Earth

 

CNN
Great Barrier Reef Headed for 'Massive' Death

 

Zetland
Sådan ser dit liv ud i en fem grader varmere fremtid

 

Information
interview med Kevin Andersson

 

Folkeuniversitetet 
interview med professor Jørgen E. Olesen