Grillmad uden kød: Seitanspyd med miso-chiliglasering

Sommeren handler om at grille, men nogle gange kan det godt være svært at finde inspiration til ny og lækker grillmad. Grillmad kan ofte gå hen og blive meget ensformigt, men der er faktisk et hav af muligheder inden for denne kategori. Her vil vi godt hjælpe dig lidt på vej og udvide dit grillrepertoire. Prøv disse skønne seitanspyd med miso-chiliglasering og tilføj shiitake-svampe eller anden grøntsag der smager dig imellem bollerne. Mums! De skal nok blive grillfestens midtpunkt for både vegetarer og kødspisere. 

Grillmad kan sagtens være lækkert og smagfuldt uden kød - tro det eller ej. Brug denne opskrift for et nyt twist på barbecueklassikerne. Sæt igang!


4 personer

Aktiv tid: 45 min.
Samlet tid: 75 min.


Ingredienser

SEITANSPYD

30 g seitanmel eller glutenmel
20 g kikærtemel, evt. lidt ekstra til farsen
¾ spsk. hvedemel
250 g hakket seitan
20 ml mørk miso
¾ spsk. tomatpuré
¾ spsk. fintrevet ingefær
1 tsk. fintrevet hvidløg
10 g hvide sesamfrø, letristede
10 g sorte sesamfrø, letristede
1 tsk. finthakket rød chili
½ tsk. grøntsagsbouillionpulver
1¾ spsk. vegetabilsk olie, lidt ekstra til at pensle med
¾ spsk. ristet sesamolie
1 tsk. citronsaft
2 store æg, letpiskede (se tip) 


MISO-CHILIGLASERING

35 ml mørk miso
25 ml sød chilisauce
1¼ spsk. agavesirup
¾ spsk. citronsaft
½ spsk. ristet sesamolie
½ spsk. hvid riseddike
1 knivspids stødt lemon drop chili eller anden chilipulver


JERNURTSMULDER (EVT.)

30 g kartoffelchips
½ spsk. tørret citronverbena
½ tsk. spirulina pulver


TIP
Spyddene kan steges på grillen, en grillpande eller i ovnen. De bliver sprødest udenpå, hvis de steges på en grill eller grillpande.

Pisk æggene let sammen i et målebæger, så de er lettere at hælde af. Til 4 personer skal du kun bruge lige godt 70 g. Ellers bliver farsen for tyndtflydende og svær at arbejde med.


Fremgangsmåde

1. Forvarm ovnen til 250°C. 

2. Hvis du steger spyddene på en grill eller grillpande på komfuret så forvarm den til middel varme. Pensl grillristen eller grillpanden med lidt olie. Læg 4 lange træspyd i blød i koldt vand i 30 minutter.

3. Læg et stykke bagepapir eller en silikonebagemåtte på en bageplade.

4. Bland seitan-, kikærte- og hvedemel sammen i en lille skål.

5. Kom resten af ingredienserne til farsen i en røreskål og rør dem jævnt sammen. Tilsæt seitanmelblandingen. Seitanfarsen bliver fugtig og let blød, men bør være fast nok til, at du kan forme den til kugler. Ellers så tilsæt yderligere ½ spsk. kikærtemel.

6. Steg et lille stykke af farsen og smag efter om den er krydret, som den skal.

7. Brug en let rund måleske (på størrelse med en spiseske, ca. 30 g) til at dele farsen i 12 lige store dele og tril dem til kugler. Hvis farsen bliver for svær at arbejde med så stil den lidt på køl og/eller gør hænderne fugtige.

8. Læg seitankuglerne på den klargjorte bageplade.

9. Steg dem i ovnen til de er faste i konsistensen, 10-15 minutter.

10. Gør imens glaseringen og evt. jernurtsmulder klar.

11. Kom alle ingredienserne til glaseringen i en mellemstor skål og pisk massen jævn.

12. Knæk kartoffelchipsene i mindre stykker ned i en lille foodprocessor eller krydderikværn, evt. af flere omgange. Hak chipsene groft. Tilsæt jernurt og spirulinapulver og blend det kort til en jævn og lidt mere finthakket masse. Blend ikke for meget. Smuldret skal stadig være groft i konsistensen.

13. Når seitankuglerne er faste i konsistensen, kan de steges videre i ovnen eller på grillen.

14. Hvis du steger dem videre i ovnen så skru ned på 190°C og giv dem yderligere 10-15 minutter, til de er gennemstegte.

15. Hvis du steger dem færdige på grillen så sæt tre kugler på hvert spyd med lidt luft imellem, så de bliver jævnt stegt. Læg spyddene på en ren bageplade. (Stil skålen med glaseringen hen ved siden af grillen).

16. Læg spyddene på grillen og steg dem på alle sider så de får grillmærker over det hele og bliver varmet godt igennem, ca. 10 minutter i alt.

17. Kom derefter seitankuglerne ned i glaseringen. Du kan enten vælge at tage dem af spyddene eller lade dem sidde på. Vend dem forsigtigt så de bliver glaseret over det hele. Tag seitankuglerne op af glaseringen og lad evt. overskydende glasering være i skålen.

18. Server et spyd per person. Drys evt. med jernurtsmulder.

Lækker grillmad klar til servering. Velbekomme!


Psst...! Har du hørt om vores skønne, plantebaserede måltidskasser, som giver dig mulighed for at servere et lækkert aftensmåltid på kun 10 min.? Gør det ekstra nemt for dig og din familie i hverdagen og lad os lave maden til jer 3 dage om ugen. Tryk på det grønne link herunder og se, hvad vi kan tilbyde jer.


Er du kunde hos Simple Feast, kan du få adgang til vores Opskrift-app ganske gratis. Her får du mulighed for at eksperimentere med hundredevis af lækre, plantebaserede opskrifter fra nogle af verdens bedste kokke. Den kan downloades i iTunes og Google Play

VÆLG DIN KASSE

26.05 2018