Hurtig aftensmad: Pasta med skovens svampe og frisk rosmarin

Sif Orellana_cropped.jpg
Sif Orellana
KOK

 

Hurtig aftensmad er noget, de fleste af os sætter pris på i hverdagen, hvor tiden godt kan have en tendens til at løbe fra os. Det er dog ikke altid, at hurtig aftensmad og velsmag går hånd i hånd. Det gør de her. Denne skønne opskrift fra Sif Orellana giver dig et lækkert og smagfuldt måltid på blot 30 min. - Det bliver næsten ikke bedre.

Retten er naturligvis plantebaseret og indeholder et væld af dejlige svampe, rosmarin, hvidløg og en god pasta. Et fremragende eksempel på at nem og hurtig aftensmad sagtens kan få dine smagsløg til at juble.  

Buon appetito!


4 personer

Aktiv tid: 30 min.
Samlet tid: 30 min.


Ingredienser

PASTA

4 fed finthakkede hvidløg
1 stort hakket løg
Olivenolie
2 kviste rosmarin
450 g blandede svampe
150 ml piskefløde
Salt
Friskkværnet sort peber
400 g pasta (kan erstattes af en lidt større mængde frisk pasta, helst fuldkornshvede)


DRYS

Grofthakket bredbladet persille
Parmesanost (parmesanost er lavet på animalsk osteløbe og kan evt. erstattes med en anden hård ost, hvis du ønsker det)
Friskkværnet sort peber



Fremgangsmåde

1. Opvarm lidt olivenolie i en sautérpande og svits hvidløg og løg heri til løgene bliver klare.

2. Pil rosmarinnålene af stænglerne og hak dem fint. Kom dem i løgblandingen.

3. Rengør svampene og skær dem ud i halve eller kvarte. Put dem i sauterpanden og lad dem svitse med i 6-8 minutter.

4. Tilsæt fløden og lad retten simre i 2-3 minutter. Smag til med salt og peber.

5. Vend svampene med den kogte pasta og server retten i dybe skåle med en stor håndfuld grofthakket bredbladet persille, et gavmildt riv af en god, frisk parmesan og et drys friskkværnet peber.


Har du lyst til at gøre det ekstra nemt for dig og din familie i hverdagen, så lad os lave maden til jer 3 dage om ugen. Vi leverer lækre, plantebaserede måltidskasser, som giver dig mulighed for at servere et dejligt aftensmåltid på kun 10 min. Tryk på det grønne link herunder og se, hvad vi kan tilbyde jer.

Er du kunde hos Simple Feast, kan du få adgang til vores Opskrift-app ganske gratis. Her får du mulighed for at eksperimentere med hundredvis af lækre, plantebaserede opskrifter fra nogle af verdens bedste kokke. Den kan downloades i iTunes og Google Play.

VÆLG DIN KASSE

23.03 2019