Opskrift: Hummus med gulerod og gurkemeje

Seamus Mullen_cropped.jpg
Seamus Mullen
KOK

 

Seamus Mullen har udviklet en opskrift på den skønneste hummus med gulerod og gurkemeje, som bl.a. kan bruges som dip til din snack eller aftensmad. Den er også eminent til at give dine sandwiches eller wraps et ekstra skud smag. 

Ikke kun dine smagsløg bliver forkælet med denne hummus - den er også en fryd for øjet og vil uden tvivl tage sig godt ud på dit middagsbord. 


1 portion

Aktiv tid: 20 min.
Samlet tid: 25 min.


Ingredienser

350 g gulerødder
2 citroner
1 fed hvidløg, pillet og halveret
1 tsk. revet gurkemejerod (se tip)
120 ml ekstra jomfruolivenolie, plus lidt mere ved servering
Fint havsalt
Friskkværnet sort peber
2 spsk. solsikkekerner, ristede
¼ tsk. stødt sumak
2 spsk. mynte, i chiffonade*
Salte kiks, helst glutenfri

*Når du skærer urter og grønt i chiffonade, betyder det, at du stabler dine blade, ruller dem sammen og skærer dem ud i tynde strimler. Se metoden demonstreret her


TIP
Det er med gurkemeje som med enhver anden ingrediens - skal man vælge frisk eller tørret? Frisk gurkemejerod har en kraftigere smag, mens smagen i tørret gurkemeje er mere dæmpet. Stødt gurkemeje er nemmere at bruge, mens frisk giver retten lidt mere "spræl". Udvælg faste stykker og undgå de bløde og udtørrede.


Fremgangsmåde

1. Bring en stor gryde med vand i kog og tilsæt salt. Fyld en mellemstor skål med isvand.
2. Skræl gulerødderne og skær dem i ca. 2 cm store stykker.
3. Blanchér gulerodsstykkerne indtil de er møre, ca. 4 minutter, og læg dem i isvand med det samme. Lad dem køle helt af. Tag dem op af isvandet og lad dem tørre på et par stykker køkkenrulle.
4. Riv skallen af den ene citron og pres saften fra dem begge. Hold citronskal og -saft adskilt i hver sin skål.
5. Kom gulerødder, hvidløg, gurkemeje og halvdelen af citronsaften i en foodprocessor og kør indtil massen er glat. Tilføj evt. en smule vand. Lad foodprocessoren køre på lav hastighed og hæld langsomt 120 ml olivenolie i. Tilføj evt. mere vand for at gøre puréen glat. Krydr med salt, peber og citronsaft. Opskriften giver omkring 500 g.
6. Kom hummussen over i en mindre skål, tilføj med let hånd lidt olivenolie og drys med solsikkekerner, citronskal, sumak og mynte. Servér med kiks.

Velbekomme!


Psst...! Har du hørt om vores skønne, plantebaserede måltidskasser, som giver dig mulighed for at servere et lækkert aftensmåltid på kun 10 min.? Gør det ekstra nemt for dig og din familie i hverdagen og lad os lave maden til jer 3 dage om ugen. Tryk på det grønne link herunder og se, hvad vi kan tilbyde jer.


Er du kunde hos Simple Feast, kan du få adgang til vores Opskrift-app ganske gratis. Her får du mulighed for at eksperimentere med hundredevis af lækre, plantebaserede opskrifter fra nogle af verdens bedste kokke. Den kan downloades i iTunes og Google Play

VÆLG DIN KASSE

14.02 2019