Apps

Sprøde kartoffel-samosa og spinat-masala

Med mangochutney, myntedressing og æblesalat med agurk og koriander

Sprødt og knasende ydre. Blødt og cremet indre. Samosa er en klassiker fra Indien, der forstår at forføre. Vi har fyldt vores med kartoffel, gulerødder, grønne linser og smagfulde krydderier som karry og spidskommen. Ved siden af får du en spinat-karrysauce og en frisk æblesalat med agurk, forårsløg og koriander. Til at fuldende smagen serverer vi en trio af lækre dips: Mangochutney, yoghurt og stærk myntedressing. Velbekomme.

Indhold

Kartofler*, tortilla wraps* (HVEDEMEL*, vand, rapsolie*, rørsukker*, havsalt, maltodextrin*, glukosesirup*, syre: mælkesyre, risekstrakt*, hævemiddel: natriumhydrogencarbonat, urter*), æbler*, agurk*, flåede tomater*, løg*, plantebaseret yoghurtalternativ* (vand*, SOJABØNNER*, bifidus og acidophilus kulturer), kikærter*, grønne linser*, gulerødder*, mango*, spinat*, forårsløg*, æblejuice*, solsikkeolie*, grøn peberfrugt*, HAVREDRIK* (vand, HAVRE*, rapsolie*), persille*, sirup*, koriander*, vand, olivenolie*, sukker*, citronsaft*, kokosmælk* (kokosnød*, kokosvand*), ingefær*, salt*, æblecidereddike*, grøn chili*, grøntsagsbouillon* (salt, grøntsagspulver* (pastinak*, persillerod*, løg*, gulerod*, champignon*, porre*, tomat*, hvidløg*), naturlig aroma, sukker*, rapsolie*), spidskommen*, hvidvinseddike* (indeholder SULFITTER), karry madras* (indeholder SENNEPSFRØ), bombay karry krydderiblanding* (indeholder SENNEPSFRØ), mynte*, hvidløg*, limesaft*, garam masala krydderiblanding*, nigellafrø*, gurkemeje*, cayennepeber*, korianderfrø*, paprikaflager*, peber*.

* = økologisk

Allergener forekommer i: Tortillawraps: Gluten. Mynte-dressing: Gluten. Mango-chutney: Sulfitter. Stegte grøntsager og linser: Sennepsfrø. Yoghurt: Soja.

Næringsindhold pr. 100 g Energi: 469 kJ / 112 kcal Fedt: 4,0 g Heraf mættede fedtsyrer: 0,5 g Kulhydrat: 17 g Heraf sukkerarter: 4,3 g Kostfibre: 2,0 g Protein: 2,8 g Salt: 0,32 g

Servering

Før du går i gang med at lave mad, anbefaler vi, at du læser vejledningen grundigt og finder det køkkengrej frem, som skal bruges til madlavningen. Start gerne madlavningen med at vaske og klargøre grøntsager og urter - så er selve tilberedningen let at gå til.

  1. Varm spinat-kikærtemasala i en gryde under omrøring.
  2. Hak persille - også stilkene. Vend med kartoffelpuré og stegte grøntsager og linser i en skål. Fordel samosafyldet på fladbrød, så det dækker en kvart del af hvert brød. Fold to gange så hver tortilla danner en trekant. Steg dem på en varm pande i olie, 3-4 min. på hver side, til de er gyldne. Servér på en tallerken.
  3. Skær æble og agurk i tynde skiver. Hak forårsløg og koriander - også stilkene. Vend med lysegul æbledressing (med nigellafrø) i en skål.
  4. Kom mangochutney, hvid yoghurtdressing og mørkegrøn myntedressing i separate skåle og brug som dip til samosaer. Spis med æblesalat og spinat- og kikærtemasala.