Apps

Stir fry med risnudler, grøntsager og kimchi

Med courgette, broccoli, crunchy chiliolie og kinakål med sesam-ingefærdressing

Hvis du elsker det asiatiske køkken lige så højt som os, så skal du smage retten her! Vi serverer den smagfulde wok med japanske risnudler, vores egen fermenteret kimchi lavet på sæsonens friske grøntsager, koreansk gochugaru (røde chiliflager), courgette, broccoli, skalotteløg og sojasauce. Ved siden af får du sprød kinakål med en frisk sesam-ingefærdressing.

Indhold

Kinakål*, courgette*, broccoli*, risnudler* (rismel på brune ris*), kimchi* (vand, forårsløg*, BLADSELLERI*, gulerødder*, æble*, SESAMFRØ*, ingefær*, hvidløg*, rismel*, salt, chiliflager*, svampepulver*, paprika*), solsikkeolie*, skalotteløg*, sirup* SESAMOLIE*, brun riseddike* (vand, brune ris*), tamari sauce* (vand, SOJABØNNER*, salt), koriander*, agavesirup*, limesaft*, CASHEWNØDDER*, løgpulver*, SESAMFRØ*, spidskommen*, peber*, stjerneanis*, hvidløgspulver*, kardemomme*, goghugaru-pulver*.

* = økologisk

Allergener forekommer i: Kimchi: Selleri, sesamfrø. Soyasauce: Soja, sesamfrø. Chiliolie: Cashewnødder, sesamfrø. Ingefær-sesamsauce: Sesamfrø, soja.

Næringsindhold pr. 100 g Energi: 532 kJ / 127 kcal Fedt: 7,0 g Heraf mættede fedtsyrer: 0,9 g Kulhydrat: 13 g Heraf sukkerarter: 3,2 g Kostfibre: 1,2 g Protein: 3,2 g Salt: 0,41 g

Servering

Før du går i gang med at lave mad, anbefaler vi, at du læser vejledningen grundigt og finder det køkkengrej frem, som skal bruges til madlavningen. Start gerne madlavningen med at vaske og klargøre grøntsager og urter - så er selve tilberedningen let at gå til.

  1. Bring en gryde med saltet vand i kog. Kog nudler i 4-5 min., hæld vandet fra og skyl under koldt vand.
  2. Del broccoli i buketter, skræl stokken og skær den i tern. Skær courgette i tern, hak skalotteløg fint og kimchi groft. Steg skalotteløg i olie på en varme pande i 1 min. Tilføj broccoli og courgette og steg i 4-5 min. Tilføj kimchi, nudler og brun sojasauce og steg til det er gennemvarmet.
  3. Hak kinakål og koriander - også stilkene. Vend i en skål med sesam-ingefærdressing og halvdelen af crunchy chiliolie.
  4. Kom resten af chiliolien i en skål og brug som topping til stegte nudler og kinakål.