Apps

Season Feast - Dag 1

Sprøde pakoras og hvidløgskartofler

Med citron- og myntecreme, stegte grøntsager og koriander

I dag står menuen på pakoras. Pakoras er en populær spise i store dele af det indiske subkontinent – faktisk så populær at den normalt serveres til indiske bryllupper. Vi serverer de små lækkerbiskner med hvidløgskartofler og stegte grøntsager drysset med mynte og koriander. Men ikke nok med det. Vi disker også op med vores uimodståelige citronmayo. Velbekomme.

Indhold

Sprøde grøntsager i kikærtedej.

Kartofler*, broccoli*, rød peberfrugt*, courgette*, kikærtemel*, vand, gulerødder*, solsikkeolie*, babyspinat*, mælkealternativ* (vand, SOJABØNNER*), mynte*, hvidløg*, koriander*, ingefær*, grøntsagsbouillon* (salt, grøntsagspulver* (pastinak*, persillerod*, løg*, gulerod*, champignon*, porre*, tomat*, hvidløg*), naturlig aroma, sukker*, rapsolie*), salt, sirup*, saltede citroner*, sambhar krydderiblanding* (indeholder SENNEPSFRØ), citronsaft*, DIJONSENNEP* (vand, SENNEPSFRØ*, cidereddike*, salt), æblecidereddike*, gurkemeje*, peber*. * = økologisk

Allergener forekommer i: Pakoras: Sennepsfrø. Citronmayo: Soja, sennepsfrø. Kartofler med hvidløgsolie: Sennepsfrø.

Næringsindhold pr. 100 g Energi: 452 kJ / 108 kcal Fedt: 4,2 g Heraf mættede fedtsyrer: 0,4 g Kulhydrat: 10 g Heraf sukkerarter: 1,7 g Kostfibre: 2,0 g Protein: 2,1 g Salt: 0,29 g

Servering

Før du går i gang med at lave mad, anbefaler vi, at du læser vejledningen grundigt og finder det køkkengrej frem, som skal bruges til madlavningen. Start gerne madlavningen med at vaske og klargøre grøntsager og urter - så er selve tilberedningen let at gå til.

  1. Forvarm ovnen til 190°C. Varm hvidløgskartofler i 12-13 min., til de er gennemvarme.
  2. Hak mynteblade og koriander - også stilkene. Vend halvdelen af mynte og koriander sammen med babyspinat, gulerodsstrimler og lys kikærtedej. Sæt 3 skefulde af dejen til 2-3 pers. og 5 skefulde til 4-5 pers. på en varm pande med olie. Steg i 3-4 min., på hver side, til de er gyldne, sprøde og gennemvarme (dette er dine pakoras).
  3. Del broccoli i små buketter, skræl stokken og skær i tern. Skær peberfrugt og courgette i grove strimler. Steg broccoli i olie på en varm pande til det får farve, ca. 2 min. Tilføj peberfrugt og courgette og steg i yderligere 2-3 min. Drys med salt og server på et fad.
  4. 4 Server hvidløgskartofler på et fad og drys med resten af mynten. Drys pakoras med resten af korianderen. Kom citron- og mynte- creme i en skål og brug som dip til pakoras. Spis med varme hvidløgskartofler og stegte grøntsager.