Apps

Season Feast - Dag 3

Korma karry og naanbrød

Med fuldkornsris, limemarineret agurk-kålsalat og tomatchutney

Vi er kommet til Indien. Vores version af den fyldige gryderet korma karry byder på et væld af lækre ingredienser: østershatte, courgetter, spinat, varm chili og kokosmælk. Nyd den med fuldkornsris, friskbagt naanbrød og tomatchutney. Rettens friske pust: limemarineret agurkesalat. Velbekomme.

Indhold

Indisk-inspireret karryret med østershatte, courgette, kokosmælk, chili, ingefær og spidskommen.

Vand, courgette*, kinakål*, agurk*, fuldkornsris*, kokosmælk* (kokosnød*, kokosvand*), østershatte*, HVEDEMEL*, kikærter*, løg*, flåede tomater*, røde linser*, limesaft*, plantebaseret flødealternativ* (vand, rapsolie*, HAVRE*, rismel*, ærteprotein*, hestebønneprotein*, havsalt, hvid peber*), plantebaseret yoghurtalternativ* (vand*, SOJABØNNER*, bifidus og acidophilus kulturer), sirup*, solsikkeolie*, tomater*, MANDLER*, babyspinat*, kørvel*, sukker*, hvidvinseddike* (indeholder SULFITTER), SESAMFRØ*, rød peberfrugt*, salt, ingefær*, bagepulver* (majsstivelse*, hævemidler (kaliumhydrogentartrat, natriumcarbonat)), tomatpuré* (tomater*, salt), hvidløg*, rødbedepulver*, garam masala krydderiblanding*, peber*, paprikaflager*, spidskommen*, chiliflager*, gurkemeje*.

* = økologisk

Allergener forekommer i: Korma karry: Gluten, soja, mandler. Tomatchutney: Sulfitter, mandler. Naanbrød: Gluten, sesamfrø. Sesamfrø.

Næringsindhold pr. 100 g Energi: 436 kJ / 104 kcal Fedt: 3,5 g Heraf mættede fedtsyrer: 1,4 g Kulhydrat: 16 g Heraf sukkerarter: 2,3 g Kostfibre: 1,6 g Protein: 3,2 g Salt: 0,38 g

Servering

Før du går i gang med at lave mad, anbefaler vi, at du læser vejledningen grundigt og finder det køkkengrej frem, som skal bruges til madlavningen. Start gerne madlavningen med at vaske og klargøre grøntsager og urter - så er selve tilberedningen let at gå til.

  1. Bring en gryde med saltet vand i kog (1L til 2-3 pers. 2L til 4-5 pers.). Skyl de rå fuldkornsris i koldt vand og kom dem i gryden, når vandet koger. Kog i 10-11 min., hæld overskydende vand fra og anret i en skål. Drys med hakket kørvel.
  2. Pluk østershatte i mundrette stykker og skær courgette i tern. Steg i olie i en gryde til de tager farve. Skru ned for varmen, tilsæt korma karry og varm det igennem. Vend babyspinat i lige inden servering.
  3. Kom mel på hænderne og form et stort naanbrød. Steg på en varm pande i lidt olie i 2-3 min. på hver side. Hold lun under et rent viskestykke.
  4. Skræl agurk og skær den i tynde bånd på langs med en grøntsags- skræller eller et mandolinjern. Skær kinakål i strimler. Vend med klar limedressing i en skål og drys med sorte sesamfrø.
  5. Anret tomatchutney i en skål. Spis korma curry med ris, agurk-kålsalat, naanbrød og tomatchutney.