Apps

Brombærmuffins med hvid chokolade og lakrids

Mikkel Karstad

Kok

Saftige og aromatiske brombær giver disse brombærmuffins et fint farvespil og bidrager med fugtighed og en dejlig frisk smag af sommer! Og hvem nyder ikke at sætte tænderne i en saftig, svampet brombærmuffin med smag af friske bær? Hvis ikke dig selv, så gør din mor med garanti! Mors dag er lige om hjørnet - forkæl hende med en portion!

Lakrids og hvid chokolade - a match made in heaven

Disse brombærmuffins får en unik og vidunderlig smag fra det kulinarisk makkerpar bestående af lakrids og hvid chokolade. Med sin stærke og skarpe smag løfter lakridsen de søde toner af vanilje fra den hvide chokolade. Der skabes en sand symbiose, som giver brombærmuffins en harmonisk smag, der ikke er til at stå for.

Nybagte brombærmuffins hver dag!

Disse brombærmuffins med hvid chokolade og lakrids smager himmelsk, når de er helt nybagte. Men hvis du ikke kan spise hele portionen på én gang, så kan de sagtens gemmes i en kagedåse eller en lufttæt beholder og nydes de efterfølgende dage. De herlige brombærmuffins kan også fryses ned og lunes i ovnen inden servering - så er de næsten som nybagte. Bag en dobbelt portion, og hav altid nybagte brombærmuffins ved hånden! 

Brombærmuffins med hvid chokolade og lakrids

12 muffins 

Tilberedningstid: 35 minutter

Ingredienser

  • 200 g brombær

  • 2 spsk. lakridsrodspulver 

  • 100 g blødt smør 

  • 200 g rørsukker

  • 3 store æg

  • 100 g hvedemel 

  • 50 g hvid chokolade 

  • 50 g kokosmel

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 180°C. 

  2. Vend brombær med lakridspulver, og lad dem trække imens du forbereder dejen.

  3. Rør smør og rørsukker grundigt sammen i en skål. Tilsæt herefter 1 æg ad gangen. Sørg for, at ægget er pisket helt ind i dejen før det næste æg tilsættes.

  4. Tilsæt mel, kokosmel og hakket hvid chokolade. Rør dejen godt sammen til en glat og homogen masse. Vend til sidst lakridsbrombærrene i dejen.

  5. Fyld dejen i muffinforme af papir eller silikone, og bag brombærmuffinsene i ovnen i 15 min. til de er gennembagte og har en gylden skorpe.

Lyst til mere lækkert bagværk?

Har denne opskrift givet dig mod på at kaste dig ud og flere lækre bage-mesterværker, som inkluderer sæsons mange bær? Så tag et kig på vores opskrift på chokoladekage med sæsonens bær. Eller hvad med en portion af verdens bedste pandekager med spelt eller blåbærtærte med mascarpone.