Indiske naanbrød, mexicanske tortillas og mellemøstlig khubz - ja de bløde og lune fladbrød er elsket af de fleste, og mange af verdens køkkener har de deres helt egen udgave.
Derfor giver vi dig her vores bud på de bedste hjemmelavet fladbrød.
Fladbrød med fart!
De hjemmelavet fladbrød smøres med en krydderolie. Dette giver fladbrødene en spændende og krydret smagsprofil med mange nuancer. Krydderolien er rørt med friskhakket krydderurter og rosa peber, der virkelig sætter fart under dine fladbrød!
Hjemmelavet er altid bedst
Med denne opskrift på hjemmelavet fladbrød kan du prøve kræfter med de elskværdige fladbrød på egen hånd. For findes der noget bedre end hjemmelavet brød og mad generelt? Det er som om, det bare smager bedre!
Eksperimentér
En fordel ved disse hjemmelavet fladbrød er, at der er rig mulighed for at gøre dem til dine helt egne. Dejen er rørt med nigellafrø, men tøv ikke med at eksperimentere selv. Prøv fx. med sorte sesamfrø eller andre typer af frø og kerner.
Der er ligeledes god mulighed for at tilsætte dine yndlings krydderurter til krydderolie, så den smager lige som du bedst kan lide den.
Servér dine hjemmelavet fladbrød til en krydret dahl med kartofler og linser eller dyp dem i vores lækre og cremede raita.
Hjemmelavet fladbrød med krydderurter
Antal: 4-6 stk. Tilberedningstid: 25 minutter
Ingredienser
Fladbrød
500 g hvedemel
4 dl koldt vand
1 stort nip fint salt
50 g bagepulver
1 tsk. nigellafrø
Krydderolie
2 spsk. god olivenolie
1 tsk. nigellafrø
½ tsk sesamfrø
1 tsk. finthakkede krydderurter
Evt. lidt knust rosa peber
1 nip flagesalt
Fremgangsmåde
Krydderolie
Rør alle ingredienserne sammen i en lille skål og stil det til side.
Fladbrød
Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem godt sammen. Ælt dejen godt igennem på et let meldrysset bord.
Varm en ren og tør pande op.
Del dejen i 4-6 stykker og tryk dem flade med hånden.
Varm brødene 3-4 minutter på hver side på den varme pande.
Tag brødene af panden og pensl dem med krydderolien.
Fået smag for fladbrød?
Så hold dig ikke tilbage! Tag et kig på vores to måltidskasser, der begge indeholder tre velsmagende og 100% økologiske måltider, og som kan leveres til din hoveddør allerede i næste uge!
Her kan du være heldig at prøve fladbrødet fyldt med lækre grøntsager, som bunden af en sprød og plantebaseret pizza, eller som tilbehør til en af vores mange currys.