Apps

Rabarberchutney

Rabarberchutney
Vores tre Simple Feast kokke

Simple Feast

Vores kokke

Rabarber er indbegrebet af forår og er en vellidt grøntsag herhjemme! Nordens kolde klima giver disse syrlige og lyserøde stænger perfekte forhold, og rabarberen stortrives i den danske forårssæson.

Prøv den i en herlig rabarberchutney, der med garanti vil peppe dine forårsretter op!

Rabarberchutney i balance

Vores rabarberchutney har den perfekte balance mellem sødme og syre. Rabarberen er som udgangspunkt syrlig i smagen og til at tøjre denne, bruger vi den naturlige sødme fra de tørrede frugter.

Dette giver en harmonisk rabarberchutney, der elegant balancerer mellem søde og sure smage. Vores rabarberchutney er ydermere tilsmagt med gule sennepsfrø og ingefær, som giver den et pikant spark med masser af smag og dybde. 

Søde og salte rabarber

Mange har sikkert nydt en herlige rabarbertrifli eller en sød rabarbergrød en lun sommeraften. Men rabarberens kulinariske egenskaber begrænser sig ikke til det søde køkken.

Denne sprøde grøntsag er også guld værd i det salte køkken og kan serveres som en dip til krydret brød eller andet godt! Prøv denne opskrift på rabarberchutney og se om du ikke er enig med os!

Lige ved hånden!

Bliver du lige så vild med rabarberchutneyen, som vi er, så lav en dobbelt portion og hæld det på rene, skoldede glas.

Rabarberchutneyen holder sig fint et par uger på køl og smager herligt ved siden af et stykke krydret brød, som dip til disse sprøde latkes eller som topping oven på en lun og krydret simreret som vores dahl med kartoffel og linser

Rabarberchutney

1 portion Tilberedningstid: 40 minutter

Ingredienser

  • 1 spsk. tørrede hibiscusblade

  • 1 dl vand

  • 1 løg

  • 1 fed finthakket hvidløg

  • ½ bundt rabarber (ca. 250g)

  • 125 g tørrede abrikoser

  • 2 tsk. stødt koriander

  • 2 tsk. gule sennepsfrø

  • ½ tsk. kardemomme

  • 1 spsk. fintrevet ingefær

  • 1 dl æblecidereddike

  • 2 dl æblemost

  • Smagsneutral olie

Fremgangsmåde

  1. Hæld en dl kogende vand over hibiscusbladene. Lad det trække, mens løg, rabarber og tørrede abrikoser gøres klar.

  2. Skær løg og rabarber i tynde skiver og hak abrikoserne groft.  

  3. Opvarm lidt olie i en gryde og tilsæt løg, hvidløg og krydderier. Lad det simre ved mellemvarme i 5 minutter.

  4. Sigt vandet fra hibiscusbladene og kasser disse.

  5. Kom hibiscusvandet og alle de resterende ingredienser i gryden og lad det simre i 30 minutter ved lav varme. Tilsæt en anelse mere vand undervejs, hvis nødvendigt. 

Har du fået smag for sæsonens grønt?

Så prøv vores lækre måltidskasser! De er fyldt med sæsonens friske grøntsager i tre velsmagende og økologiske måltider, som leveres direkte til din hoveddør en gang om ugen.

Tjek vores Familie Feast og Season Feast kasse ud og find den, der passer bedst til dig!