Fennikelsalat
Fennikel er en fantastisk grøntsag med en mild smag af lakrids og anis. Fennikel kan tilberedes på mange måder og smager skønt både rå, stegt, bagt og braiseret.
Glem endelig ikke fenniklens top! Brug den i en fennikelsalat som denne, hvor den bidrager med både smag og en smuk grøn farve.
Fennikel - lakridsroden
Har du nogensinde set en fennikel i fuld flor? Den aromatiske plante er næsten majestætisk, når den står og svajer i vinden med sine lange og smukke topskud. Du kan faktisk spise hele planten; både roden, skud, frø og ikke mindst blomsterne.
Flere retter med fennikel
Har du brug for mere inspiration til hvordan du kan inkorporere sommerens sprøde fennikel i din madlavning, så er denne herlige opskrift på bagt fennikel med persillepesto måske noget for dig?
Hvis du føler dig ekstra eventyrlysten, kan du også erstatte lidt af hvidkålen i disse sprøde pakoras med lidt fintsnittet fennikel.
Er året ved at på hæld, er denne vinter-opskrift på braiseret julesalat med fennikel og appelsin måske også noget for dig.
Fennikelsalat med agurk, forårsløg, vindruer og citrusdressing
4 personer Tilberedningstid: 15 minutter
Ingredienser
Fennikelsalat
1 stor knold fennikel
1 halv agurk
1 foråsløg
1 håndfuld grønne vindruer
1 lille håndfuld koriander
1 lime skåret i både
Citrusdressing
2 lime, saften heraf
1 spsk. agavesirup
1 fed finthakket hvidløg
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Fremgangsmåde
Citrusdressing
Kom alle ingredienserne til dressingen i et sylteglas og ryst glasset, så det hele blandes godt. Du kan også blande dressingen i en kraftig blender.
Fennikelsalat
Skær fennikel i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern - husk også at bruge toppen.
Del agurken på langs og skrab kernerne ud med en ske. Snit agurken fint, også helst på et mandolinjern.
Skær forårsløget og vindruerne i tynde skiver.
Kom fennikel, agurk, forårsløg, vindruer og citrusdressingen i en stor skål og vend det hele godt sammen.
Hak korianderen og drys den ud over fennikelsalat. Servér den i skålen eller portionsanret den på tallerkener med limebåde til.
Er du også vild med fennikel?
.. så er du kommet til det rigtig sted! Vi serverer nemlig glædeligt fennikel i vores måltidskasser. Oplev fintsnittet fennikel i en sprød fennikelsalat eller bagt i ovnen med sprød salat og grøn pesto.
Prøv enten vores Family Feast eller Season Feast.