Asiatisk kålsalat med gomadressing - Simple Feast

Asiatisk kålsalat med gomadressing

undefined
Mette Mølbak
Kok

Har du også kastet din kærlighed på det asiatiske køkken? Så er denne opskrift på asiatisk kålsalat med cremet gomadressing helt sikkert noget for dig!

Mette Mølbaks bud på en asiatisk kålsalat kombinerer sprød hvidkål, rødkål, edamamebønner, forårsløg, koriander, sesamfrø og lækker gomadressing i en uovertruffen kombination!

Salaten tager dig simpelthen en tur østpå - intet mindre end fantastisk! 

Det asiatiske køkken

Her hos Simple Feast har vi helt og holdent kastet vores kærlighed på det asiatiske køkken! Det skyldes rigdommen af smage og sprøde grøntsager i en herlig forening.

Hertil er det et køkken som er særlig god til plantebaseret mad, da måltiderne ofte er sammensat med henblik på at inkorporere alle grundsmage og teksturer.

Asiatiske kålsalat med gomadressing

Denne opskrift er skruet sammen af alle de bedste elementer: koriander, sesam, sojasauce, riseddike, chili og sprøde farverige grøntsager!

Opskriften på gomadressingen er godt balanceret mellem de fem grundsmage: surt, sødt, salt, bittert og umami, hvilket skaber en vidunderlig smagsoplevelse.

Serveringsforslag

Server asiatisk kålsalat med et par af vores friske forårsruller med hoisinsauce eller en portion lo mein nudler med blandede grøntsager.

Du kan også kaste dig ud i vores opskrift på den herlige simreret maphrao, en portion rispapirsruller med wasabi eller prøv vores glutenfri alternativ; wraps med grillede kejserhatte og gulerodshummus.  

Asiatisk kålsalat med sprød rød-, og hvidkål, edamamebønner, forårsløg, gomadressing og koriander

4 personer Tilberedningstid: 20 minutter

Ingredienser

Gomadressing

  • 50 g hvide sesamfrø (ristede)

  • 0,5 dl ekstra olivenolie

  • 0,5 dl vand

  • 2 spsk. riseddike

  • 2 spsk. sojasauce

  • 1 tsk. chilisauce

  • Saften fra ½ citron

  • 1 tsk. fintrevet ingefær

  • 2 tsk. honning

Asiatisk kålsalat

  • ½ lille hvidkålshoved (ca. 400 g)

  • 1 lille båd rødkål (ca. 100 g)

  • 200 g edamamebønner (uden bælg) (se tip)

  • 2 fintsnittede forårsløg

  • 2 tsk. hvide sesamfrø

  • Koriander til pynt

Fremgangsmåde  

Gomadressing

  1. Rist sesamfrøene på en tør pande ved middel varme til de begynder at dufte. Ryst panden jævnligt undervejs, ca. 4 minutter. Tag panden af varmen.

  2. Kom sesamfrøene og resten af ingredienserne i en kraftig blender og blend det jævnt. Alternativt kan du støde dressingen i en morter.

Samling af den asiatiske kålsalat

  1. Snit hvidkålen og rødkålen i helt tynde strimler og kom det i en stor skål. 

  2. Vend kålen med gomadressingen. 

  3. Tilsæt edamamebønner og forårsløg og vend det hele sammen. 

  4. Drys med sesamfrø og top med friske koriander.

Tip!

Gomadressing kan købes færdig hos en asiatisk købmand eller i specialbutikker. Det er fint at bruge edamamebønner fra frost. Lad dem tø op i en sigte i ca. 30 minutter.

Brug for køkkenhjælp?

Har du brug for hjælp til at spise lidt flere grøntsager i hverdagen, vil du ofte møde asiatisk-inspirerede retter i vores måltidskasser. Prøv for eksempel vores Season Feast - den er perfekt til de eventyrlystne madelskere.

Du kan også gå på opdagelse i vores mange forskellige vegetaropskrifter.

God fornøjelse!

06.10 2019