Raita i skål - Simple Feast

Raita

Vores tre Simple Feast kokke
Simple Feast
Vores kokke

Du kender sikkert den let brændende fornemmelse i munden efter et par skefulde stærk og krydret mad? Vores lækre raita-opskrift er din redning! 

Raita er i al sin herlighed en indisk yoghurtdip rørt med drænet yoghurt, frisk agurk, garam masala og en håndfuld grofthakket koriander. 

Denne skønne opskrift på raita er vegansk. Den er udviklet af Simple Feasts egne kokke og er naturligvis rørt med en plantebaseret yoghurt! Prøv dig frem med det, du kan finde; vi nyder den både med soja- og havreyoghurt. 

Den kølende raita smager eminent som tilbehør til forskellige varme, stærke eller krydrede retter. Prøv en skefuld mild raita på din næste portion dhal eller curry. Smør den på hjemmelavede gurkemejepandekager eller spis den med stavgrønt og naanbrød. 

Opskrift på raita

1 portion, ca. 250 g.  Tilberedningstid: 15 minutter

Ingredienser

  • 100 g skrællet agurk, kernerne fjernet

  • Et nip salt

  • 200 g plantebaseret yoghurt

  • 1 tsk. agavesirup

  • 1 tsk. friskpresset citronsaft

  • Et nip garam masala

  • En lille håndfuld hakket koriander

Fremgangsmåde

  1. Riv agurken på den grove side af et rivejern. Kom den revne agurk i en finmasket sigte med en skål under. Vend det med saltet og lad det dryppe af i 10 minutter.

  2. Pres så meget væde du kan ud af den revne agurk. Kom den revne agurk over på et rent viskestykke og vrid endnu mere væde ud af det.

  3. Pisk yoghurt, agavesirup, citronsaft og garam masala sammen, og rør derefter korianderen i, efterfulgt af den revne agurk.

Serveringsforslag 

Vores kølende raita går godt til det meste: alverdens varme simreretter med lidt kraft og power fra stærke og varme krydderier samt godt med chili. 

Vi serverer gerne vores raita til en portion dhal eller som dip til pakoras eller latkes.

07.03 2019