Apps

Bagte auberginer med oliven, basilikum og citron

Mikkel Karstad

Kok

Auberginen er en favorit her hos Simple Feast, da den rummer forskellige egenskaber alt afhængig af, hvordan den tilberedes. 

Auberginen tager smag efter de krydderier, den tilberedes med, hvor den i denne opskrift får en middelhavsinspireret smag og duft, da den krydres med italienske urter og dryppes med lækker olivenolie. 

Brug de bagte auberginer som en del af den vegetariske eller veganske hovedret på julebordet - det er julemad med godt samvittighed!

Til 4 personer

Ingredienser 

Auberginer 

  • 2 skiver lækkert surdejsbrød 

  • 4 auberginer 

  • 4 kviste rosmarin

  • 8 kviste timian 

  • 9 fed hvidløg, 8 knuste og 1 skåret i skiver

  • 50 g hakkede sorte oliven, gerne Kalamáta

  • En lille håndful basilikumblade 

  • Olivenolie 

  • Havsalt 

  • Friskkværnet sort peber

Vinaigrette

  • 1 finthakket skalotteløg 

  • 3 spsk. olivenolie 

  • 1 citron, revet skal og friskpresset saft heraf

  • Havsalt 

  • Friskkværnet sort peber

Vejledning

  1. Forvarm ovnen til 180°C og beklæd 2 bageplader med bagepapir.

  2. Flæk auberginerne på langs, rids skærefladerne med en kniv og læg dem på den ene bageplade. Drys dem med rosmarin, timian, hvidløg, salt og peber og dryp med olivenolie.

  3. Bag auberginerne i 35-45 minutter, indtil de bliver bløde og lækre og får en flot gylden overflade.

  4. Kom brødskiverne på den anden bageplade, dryp dem med en smule olivenolie og bag dem sprøde i ovnen i ca. 10 minutter.

  5. Rør imens skalotteløg, olivenolie, citronskal og -saft, salt og friskkværnet peber sammen til vinaigretten.

  6. Tag brødet ud af ovnen og skær dem ud i mindre stykker. Hak også oliven groft. 

  7. Tag auberginerne ud af ovnen og arranger dem på et fad. Drys med hakket oliven, brød og revet basilikumbladende og dryp med vinaigretten. Nyd dem varme.