Apps

Bhaji og græskarchutney

Vores tre Simple Feast kokke

Simple Feast

Vores kokke

Græskar, hokkaido, butternut squash, søde kartofler - brug dit yndlings græskar, eller netop det du har i køkkenet, til at lave disse sprøde mundfulde med. 

De lækre indisk-inspireret græskar-bhaji er vores bud på en ny favorite på julebordet - dyp dem i en krydret græskarchutney og lad dig overbevise.

Til 4 personer skal du cirka bruge en hel hokkaido eller butternut squash.

Ingredienser

Gærskarchutney 

  • 300 g græskar, skåret i små tern 

  • 100 g løg, skåret i små tern 

  • 1 dl æblecidereddike 

  • 100 g muscovadosukker

  • 2 fed hvidløg

  • 1 tsk. revet ingefær 

  • ½ tsk. korianderfrø 

  • ½ tsk. fennikelfrø 

  • ½ tsk. sennepskorn 

  • 2 dl vand

  • 2 lauerbærblade 

  • Ekstra jomfru olivenolie

Græskar-bhaji 

  • 200 g græskar, skåret i små tern

  • 100 g kikærtemel 

  • 1 fed hvidløg, knust  

  • 1 tsk. revet ingefær

  • 1 tsk. hakket estragon 

  • 2 spsk. ekstra jomfru olivenolie 

  • Et nib røget paprika 

  • 1 tsk. bagepulver 

  • ½ tsk. korrianderfrø

  • Smagsneutral olie til stegning 

  • Havsalt

  • Vand

Vejledning

Gærskarret 

  1. Skær græskarret i kvarte og fjern kernerne. Skær 200 g i tern og hak eller riv 300 g fint til chutney. 

  2. Forvarm ovnen til 200°C

Græskarchutney

  1. Varm olie godt op i en gryde. Steg løg, hvidløg og ingefær i ca. 5 min. til løgene bliver klare og bløde og begynder at dufte.  

  2. Tilsæt koriander-, fennikel- og sennepsfrø og steg videre under omrøring i yderligere 2 min. 

  3. Kom lauerbærblade, fint hakket/revet græskar, æblecidereddike og sukker i gryden til de øvrige ingredienser. Lad blandingen simre i ca. 40 min. indtil græskarret er mørt og væden er kogt lidt ind. Tilføj mere vand om nødvendigt. 

  4. Tag gærskarchutney’en af varmen og lad den køle af, mens bhaji forberedes.

Græskar-bhaji og servering 

  1. Bland de 200 g græskartern med hvidløg, ingefær, olivenolie, røget paprika og salt. Kom det hele i et ovnfast fad og bag dem i 30 min., til de er møre. 

  2. Lad græskarternene køle af til stuetemperatur. 

  3. Bland kikærtemel, bagepulver og nok koldt vand, til at lave en tyk pandekage-agtig dej. Rør hakket estragon og korianderfrø i dejen. 

  4. Kom de afkølede græskartern i dejen. 

  5. Hæld smagsneutral olie i en dyb sauterpande eller en gryde, så det står 5 cm op ad siderne. Varm olien op til 190°C. 

  6. Tag en stor skefuld dej og læg den i den varme olie. Pas på, det ikke sprøjter. Gentag, til der ikke er mere plads.

  7. Vend bhaji’erne, så de tager farve og bliver gyldne på alle sider, ca 5 min. pr. portion. 

  8. Server de varme bhaji med gærskarchutney til.