Apps

Jordskokker i ovn med valnøddecreme, brøndkarse og dild

Vores tre Simple Feast kokke

Simple Feast

Vores kokke

Jordskokker bagt i ovnen er intet mindre end magi! De hårde knolde er rig på naturligt sukker, hvilket resulterer i, at jordskokken bliver dejlig sød og mør - ja næsten cremet - når den bages i ovnen. 

I denne opskrift serveres de bagte jordskokker med friske grønne krydderurter som dild og brøndkarse samt en herlig valnøddecreme lavet på aquafaba.

Hvad er aquafaba? 

Aquafaba er den væske, der findes ved kogte bælgfrugter som kikærter eller smørbønner, og har nogle ret fantastiske egenskaber. 

I denne opskrift anvender vi aquafaba til at lave en plantebaseret mayonnaise - eller valnøddecreme - der serveres med de bagte jordskokker i ovn. Aquafaba kan også bruges til mange andre spændende ting. Prøve fx at piske aquafabaen stiv, vende den med sukker og tørre den i ovnen - vupti, så har du plantebaserede marengs. 

Den piskede aquafaba kan også bruges i chokolademousse eller andre steder, hvor man ofte vil bruge æggehvider.

Ingredienser

  • 1 håndfuld dild 

  • 1 håndfuld brøndkarse 

  • 1 tsk. ekstra jomfruolivenolie 

  • ½ tsk. æblecidereddike

  • Havsalt 

Bagte jordskokker  

  • 600 g vaskede, skrubbede jordskokker

  • 4 fed hvidløg, halverede

  • 3 stilke timian

  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie 

  • 1 spsk. æblecidereddike 

  • 1 knivspids frisk muskatnød 

  • ½ tsk. havsalt 

Valnøddecreme 

  • 0,6 dl aquafaba (væsken fra kikærter, eller andre bælgfrugter, på dåse)

  • 1,2 dl smagsneutral olie

  • 0,6 dl valnøddeolie 

  • 1 tsk. dijonsennep 

  • 1,5 tsk. æblecidereddike 

  • 1 spsk. vand 

  • 1 knivspids havsalt 

  • 1 spsk. ristede og finthakkede valnødder

Vejledning

Bagte jordskokker 

  1. Forvarm ovnen til 220°C

  2. Halvér jordskokkerne og vend dem med hvidløg, timian, olivenolie, æblecidereddike, muskatnød og salt. 

  3. Fordel jordskokkerne på en bageplade og bag dem med skærefladen nedad i ca. 40 min. 

  4. Tag jordskokkerne ud af ovnen og lad dem afkøle til stuetemperatur, mens valnøddecremen laves. 

Valnøddecreme

  1. Rør valnøddeolie og smagsneutral olie sammen i en lille kande.

  2. Kom aquafaba, æblecidereddike, salt og dijonsennep i en foodprocessor eller lille blender og blend ved medium hastighed. Hæld langsomt halvdelen af den blandede olie i blenderne, mens hastigheden øges. Tilføj vand og fortsæt derefter langsomt med resten af olien, mens du blender ved fuld hastighed. 

  3. Smag valnøddecremen til med salt og æblecidereddike.

Servering 

  1. Vend brønkarse og dild med olivenolie, æblecidereddike og salt. 

  2. Arranger små skefulde valnøddecreme og de bagte, afkølede jordskokker på et serveringsfad og drys brøndkarse, dild og hakkede valnødder udover.