Apps

Lækker julekage med tørret frugt

Mikkel Karstad

Kok

Vores bud på en skøn julekage er skabt med inspiration fra den klassiske italienske julekage ‘Panforte’. 

Denne lækre julekage er naturligt sødet med tørrede frugter, som sammen med ingefær, kanel og nelliker giver kagen en smag af jul. 

Julekagen kan holde sig i op til 2 uger ved stuetemperatur, hvis den pakkes godt ind og lægges i en lufttæt beholder. Lav den i god tid og gem den som en nem dessert til den travle juletid. 

Til 16 personer

Ingredienser 

  • 700 g tørret frugt, såsom dadler, rosiner, svesker, figner og/eller abrikoser.

  • 200 g blandede grofthakkede nødder såsom hasselnødder, valnødder, eller mandler. 

  • 3 dl æblemost 

  • 250 g usaltet blødt smør

  • 500 g muscovadosukker eller farin

  • 6 store æg

  • 300 g hvedemel 

  • 1 appelsin 

  • 1 tsk. stødt ingefær  

  • 1 tsk. stødt kanel

  • ½ tsk. stødt nellike 

  • ½ vaniljestang 

  • ½ tsk. havsalt 

  • 1 tsk. flormelis

Vejledning 

  1. Forvarm ovnen til 150°C.

  2. Pil appelsinen, skær den i fileter og hak fileterne groft. 

  3. Skær den tørrede frugt i små tern, og kom dem i en skål samme med appelsin og æblemost. Lad det trække, mens du laver kagedejen.

  4. Skrab kornene fri fra vaniljestangen, og fordel dem ved at blande dem med lidt mel.

  5. Kom vaniliekorn, mel, alle krydderierne og salt i en skål, og rør det sammen.

  6. Rør smør og sukker jævnt sammen i en anden skål. Tilsæt æggene et ad gangen. Vent med at komme et nyt i, indtil til det forrige er blandet helt i.

  7. Kom mel-krydderiblandingen i smør-æggeblandingen og rør godt sammen. Rør afsnlutningsvis frugt og nødder i. 

  8. Smør en 23-25 cm springform. Kom dejen over i med en ske og glat toppen ud.

  9. Bag kagen i 2 timer.

  10. Sluk for ovnen og lad kagen stå og afkøle helt i ovnen, gerne natten over.

  11. Tag kagen ud af formen, anret den på et fad og drys med flormelis.