Apps

Ovnbagt blomkål med lun dressing

Mikkel Karstad

Kok

Blomkålen er i sandhed en magisk grøntsag og denne opskrift er et rigtig godt bud på en ny, smagfuld del af årets grønne julebord. 

Hvis du har syltet citron på lager i dit spisekammer, kan du bruge lidt af disse i stedet for frisk citronskal. Kan du ikke opstøve stikkelsbær så brug stikkelsbærsyltetøj i stedet og udelad agavesiruppen.

Til  4 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål

  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

  • 2 spsk. æbleeddike 

  • Havsalt 

  • Friskkværnet sort peber

Sauce 

  • 2 citroner 

  • 6 radiser 

  • En håndfuld stikkelsbær 

  • 2 tsk. agavesirup 

  • 1 dl ekstra jomfruolivenolie

Vejledning

  1. Forvarm ovnen til 190°C.

  2. Pil yderbladene af blomkålen. Der må gerne sidde nogle små blade tilbage. 

  3. Læg blomkålshovedet i et ovnfast fad og dryp det med olivenolie, eddiken og krydr godt med salt og peber. 

  4. Bag blomkålen til det er mørt i 30-50 min. (Tilberedningstiden varierer en del alt efter størrelsen på blomkålshovedet).

  5. Gør saucen klar imens: Tag en grøntsagsskræller og skræl skallen af en citron i tynde strimler. Fjern den hvide hinde på citronen og kom citronskallen i en lille gryde. 

  6. Skær citronkødet i tern, fjern eventuelle kerner, og kom det i gryden. Pres saften af den sidste citron ned i gryden. 

  7. Snit radiserne i tynde skiver og kom dem i gryden sammen med stikkelsbær, agavesirup og olie.

  8. Sæt gryden over ved middel varme og lad dressingen simre stille og roligt i 8-10 min., til den begynder at tykne.

  9. Tag gryden af varmen. Fisk citronskallerne op og kasser dem. Smag den resterende sauce til med salt og peber.

  10. Snit purløgene fint og kom dem i saucen. 

  11. Skær det bagte blomkålshoved i grove stykker og anret på tallerkener. Hæld saucen over blomkålen og servér.