Apps

Rødbedesalat med syltede rødløg og kapersvinaigrette

Julemiddag på spisebordet med salat og rødbeder, nødder og kogt løg
Vores tre Simple Feast kokke

Simple Feast

Vores kokke

Verdens bedste rødbedesalat har både noget blødt, sprødt, knasende, sødt, surt, salt og bittert - og netop alt dette, rummer vores farverige rødbedesalat. Den passer hammer godt til julefrokosten men også helt ind i det nye år og den kolde vintermåneder. 

Vi har udviklet vores rødbedesalat med afsæt i alt det herlige ved saltbagte rødbede - bare lettere. Koger du rødbeder i godt saltet vand (5%), får de en smag, der minder om saltbagte rødbeder. 

Følger du nedenstående opskrift på Simple Feasts syltede rødløg, får du en portion på ca. 400 gram. Gem dit overskud i køleskabet - det er altid godt, at have ved hånden. 

Til 4 personer

Ingredienser 

  • 1 kg rødbeder, ca. 4 stor stk. 

  • 4 l vand

  • 200 g salt 

Ristet boghvede

  • 50 g boghvede

  • 1 tsk. rapsolie

  • Havsalt 

Kapers vinaigrette

  • ½ dl æbleeddike 

  • ½ dl olivenolie 

  • 30 g kapers 

  • 1 lille håndfuld hakket bredbladet persille 

  • 1 spsk. hakkede estragonblade 

  • 1 fed finthakket hvidløg

  • 1 tsk agavesirup 

  • Friskkværnet sort peber

Syltede rødløg ca. 400 g  

  • 200 g rødløg, ca 3 stk 

  • 1,5 dl æbleeddike 

  • 75 g sukker

  • ½ dl vand 

  • 2 laurbærblade 

  • ½ tsk. havsalt 

  • 1 tsk sorte peberkorn 

Vejledning

Syltede rødløg

  1. Skær rødløget i tynde ringe og kom dem i en opbevaringsboks, der kan tåle varme. 

  2. Bland alle ingredienserne til syltelagen i en gryde, og bring i kog. Hæld lagen over løgene. Afkøl, og opbevar på køl i op til en uge.

Rødebedesalat 

  1. Forvarm ovnen til 150°C.

  2. Kom rødbederne i en stor gryde, tilsæt vand og salt. Rødbederne skal være dækket af vand. Hvis ikke de er det, skal der mere vand i gryden.

  3. Bring vandet i kog. Skru ned for varmen og lad rødbederne simre i 30-40 min. til de er møre.

  4. Rist imens boghveden, og lav kapersvinaigretten.

  5. Vend boghveden med olie og salt og bred dem ud på en bageplade. Rist dem i ovnen i ca. 15-20 min. til boghveden dufter og er gyldenbrun.

  6. Lav kapersvinaigretten ved at piske eddike, agavesirup og peber sammen i en lille skål. Pisk derefter olien i. Rør hvidløg, kapers og grofthakkede urter i til sidst. 

  7. Hæld rødbederne op i et dørslag. Når de er kølet lidt af, fjernes skindet, og rødbederne skæres i tykke skiver og kommes i en skål. Tilsæt vinaigretten, mens rødbederne stadig er lune, og vend forsigtigt sammen.

  8. Server i en skål eller portionsanrettet. Top med syltede rødløg og drys med ristet boghvede.