Apps

Rødkålssalat med æbler, bagte kirsebær og ristet sesam

Mikkel Karstad

Kok

Synergien mellem den let bitre rødkål, de sure grønne æbler samt de bagte, aromatiske og søde kirsebær gør denne opskrift til et match made in heaven. 

Friske kirsebær hører sig desværre kun sommeren til, men heldigvis for os og jer, kan man finde dem på frost i julesæsonen. Kast en ekstra pose frosne kirksebær i kurven, så du også kan prøve kræfter med en hjemmelavet kirsbærsauce til din ris a la mande.

Prøv denne lækre rødkålssalat med æbler, bagte kirsebær og ristet sesam som et friskt pust på det klassiske julebord. 

Til 4 pers. 

Ingredienser 

Bagte kirsebær

  • 200 g optøede kirsebær fra frost

  • 2 spsk. kirsebæreddike eller anden mørk frugteddike  

  • 2 spsk. olivenolie 

  • 1 spsk. honning 

  • 1 tsk. salt

  • ¼ tsk. friskkværnet sort peber 

Salat

  • ½ rødkålshoved 

  • 2 æbler

  • 3 spsk. kirsebæreddike eller anden mørk frugteddike 

  • 4 spsk. rapsolie 

  • 2 spsk. akaciehonning 

  • 40 g hvide sesamfrø

  • Havsalt 

  • Friskkværnet sort peber 

Vejledning

Bagte kirsebær

  1. Forvarm ovnen til 170 °C.

  2. Kom kirsebærrene i et ildfast fad foret med bagepapir, og vend dem med eddike, olie, honning, salt og peber. 

  3. Bag kirsebærrene i 10-12 min., så de trækker sig lidt sammen og suger marinaden til sig.

  4. Tag kirsebærrene ud af ovnen, og lad dem trække i ca. 30 min. 

Salat

  1. Snit rødkålen i tynde strimler, og kom det i en skål.

  2. Skær æblerne fri for kernehus og i 1½ cm tykke skiver. Bland dem med kålen.

  3. Vend rødkålssalaten med eddike, rapsolie, honning, havsalt og peber og lad den trække køligt i 1 eller højst 2 timer, inden den serveres. 

  4. Rist sesam på en meget varm, tør pande, indtil de begynder at dufte. Drys dem med lidt salt og lad dem køle af. 

  5. Server salaten drysset med ristede sesamfrø og bagte kirsebær.