Apps

Butternut squash suppe med chili og mandler

Amanda Bacon

Amanda Chantal Bacon

Kok

Har du ikke før lavet butternut squash suppe, hvor butternut squashen bages forinden, så er det på tide! Den hårde vintersquash har en blød, rund og nøddeagtig smag, som kun bliver mere kraftig og sødere af at blive bagt, inden den bruges i suppen. Mandlerne giver suppen lidt ekstra bid og chilien den power, som butternut squashen mangler. Du bestemmer naturligvis selv, hvilken konsistens suppen skal have, og hvor stærk den skal være. Bare ‘skru på’ chilien og mængden af vand. 

Til 4 personer

Ingredienser

  • 1 butternut squash

  • 1 løg i tern

  • 3 fed hvidløg, hakket

  • 2 små chillier, hakket

  • 2 små æbler, i tern

  • 1 dl olivenolie

  • 1 l vand 

  • 20 g mandelfalger

  • 1 håndfuld hakket mynte

  • 1 tsk. stødt spidskommen

  • Salt 

  • Peber

Vejledning

  1. Forvarm ovnen til 190°C.

  2. Befri butternut squashen for sin skræl og kernerne i midten. Skær ‘kødet’ i tern. 

  3. Læg butternut squash-ternene på en bageplade. Dryp med halvdelen af olivenolien og krydr med salt og peber. 

  4. Bag dem i ovnen i ca. 45 minutter, til de er møre. Rør rundt i ternene undervejs, så de bliver jævnt bagt.

  5. Opvarm imens resten af olivenolien i en stor gryde ved middel varme. Kom det hakkede løg i gryden og steg til det er blødt. Tilsæt hvidløg og steg til det dufter. 

  6. Rør spidskommen, chili, salt og peber i og steg videre i ca. 1 minut til. 

  7. Kom æbletern og vand i gryden og bring det i kog. Skru ned for varmen og dæk gryden halvt til med et låg. Lad det simre i ca. 15 minutter, til æblerne er møre.

  8. Kom de bagte butternut squash i gryden, med de andre ingredienser, og lad det simre videre i ca. 5 minutter.

  9. Blend suppen helt jævn med en stavblender. Kom evt. lidt mere vand i, hvis du gerne vil have suppen lidt tyndere.

  10. Servér suppen i skåle, dryp med olivenolie og drys med mandelflager og hakket mynte.