Apps

Champagne-cocktail

Natasha David

Bartender

Verdens bedste nytårscocktail - med champagne (eller anden mousserende vin) naturligvis. Vores bud på en champagnecocktail. En som gerne skulle skabe fest og glæde. Cocktailen er shaket med akvavit, hvilket både giver cocktailen en næsten madlignende karakter, men som også gør det muligt at få brugt sjatterne op fra årets julefrokost. Akvavitten afbalanceres med et syrligt pift fra citrusfrugt og en lille smule ferskenlikør.

To cocktails.

Ingredienser

  • 1 citron, skræl og saft heraf

  • 0,5 dl Lillet Blanc

  • 2 spsk. akvavit (helst Linie Akvavit)

  • 2 spsk. hvid sirup 

  • 2 tsk. ferskenlikør (helst Giffard)

  • 0,5 dl mousserende vin 

  • Isterninger 

Vejledning

  1. Skræl to strimler skal af citronen med en grøntsagsskræller - undgå at få den hvide hinde med. Rul strimlerne sammen til to spiraler. 

  2. Fyld en cocktailshaker trekvart op med is. 

  3. Tilsæt Lillet Blanc, akvavit, sukkersirup, citronsaft og ferskenlikør og ‘shake’ det hele sammen. 

  4. Sigt væsken over i to (coupe)glas og top med mousserende vin.

  5. Pynt med citronspiraler og server straks.