Apps

Børnevenlig aftensmad: vegansk spaghetti med grøntsagsboller

aftensmad med spaghetti og vegetariske grøntsagsboller
Vores tre Simple Feast kokke

Simple Feast

Vores kokke

Er du på udkig efter børnevenlig aftensmad, som hele familien vil elske?

Børnevenlig aftensmad er noget, vi forældre hele tiden tænker i, fordi vi gerne vil have vores børn til at spise med, når vi sidder omkring middagsbordet.

Børnevenlig aftensmad skal dog ikke kun handle om at behage børnenes smagsløg, men i lige så høj grad hele familiens. At spise sammen og få en fælles smagsoplevelse ud af måltidet er vigtigt.

Børnevenlig aftensmad 

Denne opskrift på børnevenlig vegansk spaghetti med grøntsagsboller og cremet tomatsauce er udviklet af Simple Feasts egne kokke. Den er originalt udviklet til vores familie-måltidskasse og er derfor tilpasset til en børnevenlig smagspalette. 

Uanset alder er det svært ikke at lade sig forblænde af vores nye og spændende grøntsagsboller lavet på stegte løg, hvidløg og champignoner samt syltede rødbeder, røde linser, kikærter og havregryn.

Vend dem i den cremede tomatsauce smagt til med masser af basilikum og ‘al dente’ tilberedt spaghetti samt frisk persille. 

Andre børnevenlige opskrifter på bordet?

Har du brug for inspiration til andre nemme børnevenlig aftensmåltider, så er du kommet til det rigtige sted!

Se vores mange plantebaserede opskrifter, der bl.a. byder på en vegansk lasagne, plantebaseret burger eller verdens letteste opskrift på ris med sursøde grøntsager og sesam.

Vegansk spaghetti med grøntsagsboller og cremet tomatsauce

4 personer Tilberedningstid: 40 minutter

Ingredienser

Grøntsagsboller

  • Olivenolie til stegning 

  • 150 g champignon skåret i kvarte

  • 1 finthakket løg 

  • 1 fed finthakket hvidløg 

  • 30 g syltede rødbeder

  • 150 g kogte røde linser (svarende til 75 g tørrede linser før kogning)

  • 80 g udblødte kikærter (svarende til 40 g tørrede før udblødning)

  • 65 g kikærtemel 

  • 1 tsk. grøntsagsbouillon (koncentreret)

  • 1 spsk. havremel

  • 1 tsk. tørrede eller frisk timian

  • 1 knivspids tørrede oregano  

  • 1 knivspids røget paprika 

  • 1 tsk. salt

  • Sort peber 

Giver ca. 550 g.

Cremet tomatsauce

  • 400 g flåede tomater   

  • ½ finthakket løg

  • 1 fed finthakket hvidløg

  • 1 tsk. grøntsagsbouillonpulver

  • ½ dl. hvidvin

  • 1 dl. plantebaseret fløde

  • 1 tsk. gærflager

  • 1 spsk. olivenolie

  • 1 spsk. lys sirup

  • 1 revet gulerod

  • 1 tsk. vegansk smør

  • Frisk basilikum 

  • Salt 

Giver ca. 550 g.

Anretning af spaghetti

  • 500 g frisk spaghetti

  • 1 håndfuld frisk basilikum til anretning

Fremgangsmåde

Grøntsagsboller

  • Steg løg og hvidløg gyldenbrunt på en pande i lidt olie ved middelhøj varme.

  • Tilsæt champignon, timian, lidt salt og peber og steg i yderligere 5 minutter.

  • Kom de stegte grøntsager, syltede rødbeder og udblødte kikærter i en foodprocessor og kør et par omgang med puls-knappen, for at hakke og blande ingredienserne sammen.

  • Kom de blended ingredienser i en røreskål, sammen med de resterende ingredienser, og vend det hele sammen til en ensartet ‘fars’. 

  • Form farsen til små boller (ca. 25 stk) og steg dem sprøde på en varm pande i en smule olie, ca. 5 minutter på hver side. 

  • Stil grøntsagsbollerne til side til saucen er klar.

Cremet tomatsauce

  • Sautér løg og hvidløg i lidt olie i en tykbundet gryde ved middelhøj varme. 

  • Tilsæt revet gulerod og derpå hvidvin. Kog hvidvinen godt af, så du ikke kan dufte alkoholen længere.

  • Tilsæt grøntsagsbouillon, gærflager, salt og flåede tomater og lad det hele boble i 7-8 minutter.

  • Tilsæt sojafløde og smør og lad det koge lidt ind i yderligere et par minutter.

  • Tilsæt frisk basilikum og blend det hele godt igennem med stavblender.

  • Smag godt til og juster eventuelt sødmen med 1 tsk. lys sirup.

Samling af den veganske spaghetti    

  • Sæt en gryde med rigeligt letsaltet vand til at koge. 

  • Kog pastaen efter anvisningerne, dræn vandet fra, men gem en kop af kogevandet til at justere konsistensen på tomatsaucen med.

  • Læg de færdige grøntsagsboller ned i tomatsaucen og lad det koge op, så alt er gennemvarmt. Justér eventuelt saucen med lidt af kogevandet.

  • Portionsanret pastaen med tomatsauce og grøntsagsboller eller server i en stor serveringsskål og drys med frisk basilikum.

Brug for hjælp til børnevenlig aftensmad?

Har du brug for hjælp til at spise lidt flere grøntsager i hverdagen? Så er vores måltidskasser måske noget for dig! Prøv for eksempel vores Family Feast - den har tre børnevenlige måltider i grønne udgaver hver uge.

Du finder også en masse andre, spændende vegetaropskrifter i vores store opskriftsarkiv.