Apps

Vegetarmad: Græskarpuré med krydderier, æg og grønkålschips

2 middagsplader med ingredienser til vegetarisk Græskarpuré, urter og grønnkål
Vores tre Simple Feast kokke

Simple Feast

Vores kokke

Mangler du inspiration til lækker vegetarmad, så er du havnet det helt rigtige sted.

Denne dejlige ret med grækarpuré, sprøde æg og grønkålschips luner godt i kroppen og smager helt fantastisk. Den er nem at gå til. Både græskar og grønkål kan passe sig selv i ovnen, mens du gør æggene klar.

Få mere inspiration til dejlig vegetarmad her.

Grov græskarpuré med varme krydderier, sprøde æg og grønkålschips, 4 personer

Tid: 1 time og 25 min.

Ingredienser

Græskarpuré

  • 1 hokkaido græskar, ca. 1.000 g

  • 2 spsk. olivenolie

  • 2 spsk. ras el hanout (krydderiblanding)

  • 1 tsk. salt

  • 4 fed hvidløg

  • Evt. lidt citronsaft og ekstra olivenolie

Sprøde æg

  • 4 æg

  • 2 l. vand

  • 1 dl. lys eddike

  • 50 g mel

  • 1 sammenpisket æg

  • 100 g panko

  • 1 l. smagsneutral olie

  • Salt

Grønkålschips

  • 150 g plukkede grønkålsblade

  • 2 spsk. olivenolie

  • Et par drys fint havsalt

Topping

  • Et lille stykke modnet fast ost, fx comté eller høost

  • 8 stængler skovsyre

Fremgangsmåde

Græskarpuré

  1. Skrub og rens græskaret grundigt. Skær top og bund af og del det på midten. Med en spiseske fjernes kernerne, hvorefter græskaret skæres i grove skiver på ca. 2 cm. Stykkerne vendes med hvidløgsfeddene, olie, ras eller hanout og salt, stilles i ovnen og bages ca. 45 minutter ved 180 grader.

  2. De bagte græskar og hvidløgsfed lægges i en skål og moses til en grov puré med en gaffel. Smag gerne til med citronsaft og lidt ekstra olivenolie.

Grønkålschips

  1. Vend grønkålen med olie og salt og bag dem i ovnen ved 100 gr. i ca. 45 minutter til 1 time eller til de er knasende sprøde.

Sprøde æg

  1. Slå æggene ud i hver sin kop.

  2. Varm vand og eddike op til lige under kogepunktet og pocher æggene et ad gangen i 3 - 4 minutter.

  3. Læg æggene i isvand når de er færdige og klip evt. den hvide, der ikke har samlet sig omkring blommen af med en saks.

  4. Dup æggene let med et viskestykke og paner dem i mel, æg og panko. Varm olien op til ca. 170 - 180 grader og friter æggene i ca. ½ minut eller til de er gyldne og sprøde. Drys med lidt salt.

Servering

  1. Anret græskarpuré og de sprøde æg på lune tallerkner og pynt med grønkålschips og skovsyre. Til sidst høvles osten over retten.

Vegetarmad har aldrig smagt bedre. Velbekomme!