Apps

Huevos rancheros

Vores tre Simple Feast kokke

Simple Feast

Vores kokke

Huevos rancheros med tofu & bønner er vores bud på en anderledes morgenmad. Retten passer perfekt til en langsom søndag morgen, hvor morgenmad næsten er blevet frokost. Er der rester tilbage, kan du sagtens trylle dem om til en mættende aftensmad også.

Opskriften på vores huevos rancheros er, som titlen afslører, stærkt inspireret af den klassiske mexicanske opskrift, hvor solmoden tomat og karameliseret løg giver retten godt med umami og sødme.  

Mexikansk morgenmadsfavorit: Huevos rancheros med tofu, bønner og chili   

4 personer  Tilberedningstid: 80 minutter

Ingredienser

  • Smagsneutral olie

  • 3 dåser flåede tomater i tern 

  • 1 fintsnittet chili 

  • 1 finthakket løg

  • 2 røde peberfrugter skåret i små tern 

  • 2 fed finthakket hvidløg 

  • 2 tsk. fajita spice mix 

  • 1 tsk stødt koriander 

  • 2 tsk slat 

  • 1 rødløg skåret i skiver 

  • 150 g kogte cannellinibønner 

  • 150 g kogte sorte bønner 

  • 100 g kogte kidneybønner 

  • 250 g fast tofu skåret i tern 

  • 4 store æg

  • 1 stor håndfuld brøndkarse eller koriander

Vejledning

  1. Opvarm en god sjat olie i en lille støbejernsgryde eller en stor sauterpande ved middelhøj varme. Kom løg og rød peberfrugt i gryden og steg i 3-5 minutter til begge dele begynder at blive bløde.

  2. Tilsæt hvidløg og chili og steg videre i ca. 1 minut til, til det dufter.

  3. Tilsæt stødt fajita, koriander og salt, og rør det sammen. 

  4. Rør tomaterne i og varm op til det simrer. Skru ned for blusset, og lad det simre i 30 minutter.

  5. Forvarm imens en grill eller grillpande til middelhøj varme.

  6. Grill løgringene 2-3 minutter på hver side, til de er møre og har godt med grillstriber. Tag dem af varmen. 

  7. Når de 30 minutter er gået, røres grillede løg, bønner og tofu i gryden og varmes igennem.

  8. Slå æggene ud i en skål og hæld dem forsigtigt ned ovenpå grøntsagerne. Læg låg på støbejernsgryden og steg i ca. 8 minutter, til æggene stivner.

  9. Tag støbejernsgryden af varmen, top med brøndkarse og server direkte i gryden.

Serveringsforslag og anden herlig morgenmad 

Huevos rancheros smager dejligt sammen med hash brown vafler med avocado eller serveret med ris til.

Er du ude efter en lettere morgenmad, kan du hurtigt lave en portion af vores luftige speltpandekager eller herlige smoothies.