Apps

Vegetarisk aftensmad: Trofie-pasta med ærtesauce

Vegetarisk middag - Trofiepasta med artsas
Vores tre Simple Feast kokke

Simple Feast

Vores kokke

Er du på udkig efter nem og lækker vegetarisk aftensmad? Denne opskrift på trofiepasta med ærtesauce er udviklet af Simple Feasts egne kokke, og vi er vilde med smagen. Den cremede ærtesauce er lavet på optøede frosne ærter, babyspinat og grønne oliven, og den indeholder et væld af dejlige smagsgivere som hvidløg, citron, rosmarin, persille og løgpulver. Mums! Der skal også en lille smule hvidvin i retten, men da alkoholen koger væk under madlavningen, egner den sig særdeles godt til børn.

Trofie-pasta med ærtesauce, 4 personer

Aktiv tid: 25 min. Samlet tid: 30 min.

Ingredienser

Ærtesauce

  • 80 g frosne ærter (optøede)

  • 50 ml tør hvidvin

  • 50 ml vand

  • 50 g plantebaseret fløde

  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie

  • 20 g babyspinat

  • 20 g udstenede grønne oliven

  • 1/2 tsk. finthakket hvidløg

  • 1/2 tsk. fintrevet citronskal

  • 1/2 tsk. citronsaft (evt. ekstra til tilsmagning)

  • 1/2 tsk. finthakket rosmarin

  • 1/4 tsk. agavesirup

  • 1/2 tsk. grøntsagsbouillonpulver

  • 1/2 tsk. løgpulver

  • 1/8 tsk. fint havsalt (evt. ekstra til tilsmagning)

  • 1 nip friskkværnet sort peber

  • 400 g trofiepasta (se tip)

  • 20 g fintrevet parmesanost (almindelig eller plantebaseret)

  • Friskknust sort peber, evt.

  • 20 g babyspinat

  • 1 spsk. finthakket bredbladet persille

Tip

Hvis ikke du kan få trofiepastaer så brug andre korte, snoede pastaer.

Fremgangsmåde

  1. Bring en stor gryde med saltet vand i kog.

  2. Blend imens alle ingredienserne til ærtesaucen i en kraftig blender. Smag til med ekstra citronsaft og salt. Stil til side.

  3. Kog imens pastaerne efter anvisningerne på pakken til de er ”al dente”, 7-9 minutter.

  4. Afdryp pastaen og gem lidt af pastavandet. Kom pastaen tilbage i gryden.

  5. Tilsæt ærtesaucen samt evt. lidt af kogevandet og vend sammen.

  6. Server pastaen i en stor skål eller portionsanrettet. Drys med parmesan, giv den evt. lidt mere peber og top med spinat og persille.