Apps

Vegetartærte: Tærte med gedeost og krydderurter

aftensmad med vegetarisk Provencal Tart med grøntsager på spisebordet

Maria Helm Sinskey

Kok

Leder du efter vegetarisk aftensmad, som virkelig formår at kæle for dine smagsløg? Så behøver du ikke at lede længere.

Maria Helm Sinskeys opskrift på provencalsk vegetartærte med gedeost, aubergine, tomat og krydderurter med er et sikkert hit hos de fleste. En fryd for øjet og en fryd for ganen! 

Vegetartærte to the rescue

Vegetartærten er en glimrende mulighed for at skære ned på kødet og få noget lækkert, grønt og smagfuldt vegetarisk aftensmad på bordet. Mums!

Herudover er tærte generelt altid den perfekte redning, hvis du har fået købt for meget grønt ind eller sået for mange grøntsager i køkkenhaven.

I denne opskrift refererer den friske gedeost ikke til kvaliteten, men til ostens alder. En helt frisk gedeost er blød og perfekt som fyld eller smørelse. Der er stor forskel på, hvor salte gedeoste er, så smag på den før du salter resten af tærten.

Det provencalske køkken 

Er du glad for opskrifter inspireret af det afslappede og ukomplicerede provencalske køkken, kan du også prøve kræfter med Mikkel Karstads opskrift på ovnbagte auberginer med hvidløg eller en portion skøn pasta med skovens svampe

Simple Feasts egne dygtige kokke har også udviklet denne lækre og spændende tarte tatin med spæde gulerødder, som passer glimrende i både det søde og salt køkken. 

Provencalsk vegetartærte med gedeost og krydderurter

8 personer Aktiv tid: 40 minutter Samlet tid: 1 time og 30 minutter

Ingredienser

Mørdej

  • 140 g hvedemel (samt ekstra til at drysse på bordet)

  • 140 g smør (koldt, i tern)

  • 0,6 dl vand

  • Salt

Tærtefyld

  • 340 g gedeost (helst frisk gedeost)

  • 1 spsk. hakkede timianblade

  • 2 auberginer

  • 2 grønne courgetter

  • 6 små Roma-tomater eller små blommetomater

  • En stor rød peberfrugt

  • Olivenolie

  • 1 spsk. sherryeddike (eller anden mørk eddike)

  • Salt

  • Friskkværnet sort peber

Tips til vegetartærte med gedeost 

Du kan justere størrelsen på tærten ved at rulle dejen lidt tyndere ud, så den passer i en større tærteform, og komme flere grøntsager på. Du kan også lave en lukket tærte uden tærteform, som du i stedet bager i en lille bradepande.

Skær i så fald dejen ud i en cirkel eller et rektangel. Læg grøntsagerne på dejen og lad der være en 5 cm bred kant hele vejen rundt. Fold dejen ind over grøntsagerne og luk den i kanten. Forsegl dejen med vand og bag til dejen er sprød på toppen og grøntsagerne møre.

Fremgangsmåde

Mørdej

  1. Bland mel og salt i en røreskål. Vend smørternene i melblandingen og rør det sammen med en træske (eller hænderne) indtil smørklumperne er på størrelse med ærter. 

  2. Tilsæt langsomt lige akkurat nok isvand til at samle dejen.

  3. Vend dejen ud af skålen og pres den flad til en tyk skive. Pak dejen ind i køkkenfilm eller madpapir og læg den på køl i mindst 20 minutter eller op til et døgn.

Udrulning af mørdej

  1. Stil en 30 cm stor tærteform med løs bund klar.

  2. Drys mel på bordet og kagerullen og læg dejen på bordet. Drys lidt mel på dejen og rul den ud til en 33 cm stor cirkel. 

  3. Børst overskydende mel af dejen og rul dejen forsigtigt om kagerullen, flyt den over i tærtefadet og pres den ud i kanterne. Skær dejen til så den flugter med kanten af tærteformen og stil på køl.

Bagning af vegetartærten og servering

  1. Forvarm ovnen til 200°C. 

  2. Rør gedeost og timian sammen med en gaffel i en mellemstor skål. Smag til med havsalt og sort peber. Bland godt og stil til side.

  3. Skær enderne af auberginen og den grønne courgette. Skær dem i tynde skiver. Gem dem hver for sig.

  4. Bring en stor gryde med vand i kog. Fyld en mellemstor skål med isvand. 

  5. Fjern stilken på tomaterne og skær et lille kryds i den modsatte ende. Kom tomaterne i det kogende vand i ca. 10 sekunder, til skindet løsner sig. Kom dem direkte over i isvandet. Når de er kølet lidt af, fjernes skindet. Skær dem i skiver og stil til side.

  6. Skær peberfrugterne i store tern og grill dem i ovnen i 10-15 minutter. Fjern skindet.

  7. Bred gedeosteblandingen ud i et tykt lag i bunden af tærten. Det kan godt være, der bliver ost tilbage. 

  8. Læg skiftevis aubergine, tomat og grøn courgette i et spiralmønster fra yderkanten og ind mod midten af tærten. Fortsæt til hele tærtebunden er dækket. Krydr grøntsagerne godt med salt og peber og dryp med lidt god olivenolie.

  9. Bag tærten i ovnen i 50-60 minutter til dejen og gedeosten er gyldne, og grøntsagerne er krøllet let sammen.

  10. Tag tærten ud af ovnen og stil den til afkøling på en rist. Dryp med lidt god olivenolie på tærten.

  11. Vend peberfrugtternene med 2 spsk. olivenolie og sherryeddiken og krydr med salt og peber. Fordel peberfrugten over toppen af tærten.

  12. Skær tærten i skiver og server den som den er eller med en grøn salat til.

Kunne du lide denne opskrift? 

...men tænke dig hjælp til at lave den i hverdagen? Så er vores måltidskasser måske noget for dig! De indeholder nemme, plantebaserede og økologisk måltider til tre dage. Maden er klar på kun 10 minutter!