FAQ

Hvordan fungerer Simple Feast?
Simple Feast fungerer som en abonnementsservice, og vi leverer vores måltider direkte til dig en gang om måneden. Når du bestiller mad hos os, får du din første kasse med mad den førstkommende onsdag (hvis du bestiller før fredag kl. 9:00). Din næste levering vil komme ca. 4 uger efter din første levering (afhængig af diverse helligdage).

Simple Feast er et abonnement uden binding, og du kan til enhver tid opsige dit abonnement ved at sende en email til os (kundeservice@simplefeast.com).

Hvordan får jeg min kasse?
Vores kasser leveres med hhv. DAO 365/CoolRunner og BURD på tirsdag-onsdage (helligdage kan give ændringer).

DAO 365/CoolRunner leverer i aften- og nattetimerne i postnumre 3000-9999 mellem kl. 16 (tirsdag eftermiddag) og kl. 07 (onsdag morgen). DAO 365 sætter din kasse udenfor din hoveddør, så den står der når du vågner. Herefter skal glassene på køl så hurtigt som muligt. Du modtager en sms eller email fra DAO 365, når kassen er leveret.

BURD leverer på tirsdag (fra kl. 16) og på onsdage inden kl. 17. De vil forsøge at ringe til dig, hvis du ikke åbner når de ringer på, og fremsender en sms med information om din kasse.

Hvad får jeg i kassen?
Glassene: Hvert glas indeholder 730 ml, og afhængig af det tilbehør, du serverer til, er der mad til mindst 2 personer i et glas. Kassen indeholder 1 eller 2 stk. af hver af månedens retter (afhængig af om du bestiller 4 eller 8 glas). Retten skal varmes i en tykbundet gryde i ca. 10 minutter, og den hurtige løsning er at servere retterne med enten ris, kartofler, pasta, en god salat eller groft brød. Det er derfor en god idé at have dette i køkkenets basislager. Hvis du ønsker at bruge lidt mere tid i køkkenet, findes der masser af inspiration til velsmagende tilbehør i vores app.

Kassen: Glassene leveres i en kasse med et praktisk bærehåndtag. Kassen er fremstillet af genbrugspap og isoleret med bionedbrydelige hampmåtter. Måtterne kan komposteres, anvendes til isoleringsmateriale på en varm sommerdag eller bruges som fx havehynder.

Postevandet: Vores køleelement er en frossen postevand fra postevand.com, og kan drikkes når den er optøet.

I kassen finder du også en folder og et postkort. Folderen fortæller dig om månedens retter og giver dig serveringsforslag fra kokkene i vores app. Du kan også altid læse om retterne på hjemmesiden.

Hvad er der i retterne?
Alle retter er 100% økologiske og helt uden konserveringsmidler og tilsætningsstoffer. Under glassene kan du se ingrediensliste og næringsberegning. Du kan også se ingredienslister og næringsindhold på hjemmesiden ved at klikke på hver af månedens retter.

Hvorfor er der ikke kød i jeres retter længere?
Efter lang tids overvejelse, har vi besluttet, at vi ikke længere har retter med kød. Det skyldes vores fokus på din sundhed og på vores planets velvære. Du kan læse mere om det i dette indlæg på vores blog: Farvel til kødet

Hvor kan jeg se ingredienser og næringsberegninger?
På forsiden af hjemmesiden, kan du under hver ret klikke på Se mere. Her kan du se hvilke ingredienser, der er i hver ret og rettens næringsberegning. Samme information står på den runde etiket, der er under hvert glas.

Hvor ofte modtager jeg mad fra Simple Feast?
Simple Feast er en månedlig måltidsservice. Vi leverer altså en kasse til dig en gang om måneden med enten 4 eller 8 glas. Din næste levering kommer ca. 4 uger efter din forrige levering. Du kan altid skrive til os på kundeservice@simplefeast.com for at få at vide, hvornår din næste levering kommer og evt. rykke leveringen.

Hvordan kan jeg se, hvornår min næste levering kommer?
Du kan altid skrive til os på kundeservice@simplefeast.com for at få at vide, hvornår din næste levering kommer. Du kan desværre endnu ikke selv se det, men vi arbejder på udviklingen af en ‘profil’-side.

Kan jeg selv vælge leveringsdag?
Du kan desværre ikke selv vælge leveringsdag. Vi leverer kun kasser tirsdag-onsdag, da det er vores aftale med vores distributører. Men du kan altid udskyde leveringen og således selv vælge, hvilken uge, du ønsker leveret.

Hvad, hvis jeg har allergi?
Vores måltider er så vidt muligt fremstillet uden mælkevarer (oste, som fx parmesan, er en undtagelse, men pga. ostenes fremstillingsmetode er der meget lidt laktose i dem). Vi bruger ligeledes nogle gange æg i vores retter. Vi anvender ofte mandel- eller havremælk.

Du er altid velkommen til at sende en email på kundeservice@simplefeast.com, hvis du vil vide mere.

Kan jeg selv vælge glas?
Du kan desværre ikke selv vælge glas.

Kan jeg købe en ‘prøvekasse’?
Simple Feast er en abonnementservice uden binding. Når du har tilmeldt dig, og vi har afsendt din første kasse, kan du altid opsige dit abonnement ved at skrive til os på kundeservice@simplefeast.com.

Feedback
Vi tager meget gerne imod både ris og ros, gode idéer og generelle spørgsmål til vores måltider. Du er meget velkommen til at skrive til os på kundeservice@simplefeast.com, vi sidder klar til at hjælpe dig!